Debatindlæg: Alt for mange børn oplever, at naturvidenskaben er lukket land

Hvis vi skal rykke ved børns interesse for dyr, planter og energi, skal vi have naturvidenskaben helt ind i dagligdagen, lyder det i dette debatindlæg, som oprindelig blev publiceret i Politiken.

OBS: Dette debatindlæg blev publiceret i Politiken og på Politikens hjemmeside 29. april 2022.

Hvornår har du sidst talt med dit barn om, hvorfor planter har brug for vand og sol? Hvorfor pasta bliver blødt og bøjeligt, når man koger det? Eller hvorfor nogle mennesker har blå øjne og andre brune? Den nære naturvidenskab er alle steder omkring os, og evnen til at koble naturfagene til éns eget liv er afgørende for, hvilket forhold børn får til naturvidenskaben bredt set senere i livet.

Desværre oplever alt for mange børn, at naturvidenskaben er lukket land for dem, og forskningen viser entydigt, at alt for mange mister interessen for naturfagene op gennem folkeskolen. For nogle børn handler den faldende interesse slet og ret om en manglende berøringsflade med natur og naturfaglige emner og interesser i familien og fritiden. For andre kan det handle om køn, etnicitet, sociale normer m.v.

LÆS OGSÅ: Seniormentor Sabika: Jeg ville ønske, at jeg selv havde gået til videnskab som barn

Problemet ser endda ud til at være tiltagende: I 2021 viste Uddannelses- og Forskningsministeriets egen opgørelse, at 5 procent færre blev optaget på diplomingeniøruddannelsen sammenlignet med året inden, mens 10 procent færre kom ind på civilingeniøruddannelsen. Snart får vi de nye tal for årets optag, og da vil det vise sig, om den skæve udvikling fortsætter. Vi frygter det.

Vi skal fodre børns naturvidenskabelige interesser
Selv om det i årevis har været et politisk fokuspunkt at skabe og fastholde interesse for naturfagene, især gennem uddannelsessektoren, må vi bare konstatere, at det fortsat er en udfordring at få mange med.

Forældre til børn i alderen 12-15 år er den vigtigste inspirationskilde til deres børns senere uddannelsesvalg

Der kan ikke herske tvivl om, at det er en udfordring, vi er nødt til at tage livtag med. Vi har brug for de naturvidenskabelige kompetencer til at løse de store problemstillinger – den grønne omstilling, madspild, fattigdom, klimaforandringer, biodiversitetskrise, mikroplast, iltsvind i verdenshavene – og naturvidenskabelige kompetencer bliver en mangelvare i fremtiden. Det er på tide, at vi griber opgaven anderledes an. Vi er nødt til at vende bøtten på hovedet og kigge på alle muligheder for at præge børnenes forhold til naturvidenskaben.

LÆS OGSÅ: Meta støtter Videnskabsklubbens indsatser i Odense

Her kommer initiativer som Videnskabsklubben ind i billedet. Gennem familieklubber inviterer vi børn og deres forældre ind i naturvidenskabens verden sammen og giver dem mulighed for i fællesskab at gå på opdagelse i naturvidenskabelige oplevelser og forsøg med for eksempel gærceller og mikroskoper, abekranier og artsbestemmelse af insekter og dyr. På den måde skaber vi et rum, hvor de naturvidenskabelige oplevelser naturligt opstår, og et udgangspunkt for den videre samtale, når familierne kommer hjem.

Ganske få initiativer har haft forældre som den primære målgruppe, hvilket kan virke overraskende, set i lyset af hvor stor indflydelse forældrene tilskrives at have på deres børns interesser, motivation og uddannelsesvalg. Forældre til børn i alderen 12-15 år er den vigtigste inspirationskilde til deres børns senere uddannelsesvalg.

Inspirationen starter med familierne
Vi ved, at op mod halvdelen af forældrene i dag ikke føler sig klædt på til at tale med deres børn om de såkaldte STEM-fag, som ud over naturvidenskab dækker over teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Familierne er et åbenlyst sted at starte, hvis vi vil nedbryde barriererne til de naturvidenskabelige uddannelser.

Andre gode eksempler er Experimentariums specialudviklede familieforløb, hvor børn og forældre sammen skal udforske og lege med naturvidenskab og teknologi, eller ZOOscience, hvor børn bliver klogere på dyr og naturen gennem undersøgelser og eksperimenter i Zoologisk Have og på naturcentre.

Man skal kunne stave og sætte kommaer, men det er socialt accepteret, at man bare ikke forstår matematik eller fysik

Naturvidenskab og et menneskes forhold til samme handler om så meget mere, end hvad man kan læse i en bog. Det handler om alle de små samtaler og oplevelser, vi deler med familien, i hjemmet, i skolen og med vores kammerater. Det er nødvendigt at afmystificere naturvidenskaben og skabe et naturvidenskabeligt fundament hos vores børn og unge. En bred naturvidenskabelig dannelse hos fremtidens generationer.

Vi drømmer om at udvide det eksisterende dannelsesbegreb til at inkludere naturvidenskaben, hvilket det ikke gør i dag. Hvis et ungt menneske aldrig har hørt om H.C. Andersen eller Mozart, undrer de fleste sig, men det er samtidig helt accepteret ikke at vide noget om H.C. Ørsted og Marie Curie. Man skal kunne stave og sætte kommaer, men det er socialt accepteret, at man bare ikke forstår matematik eller fysik.

LÆS OGSÅ: Familieklubber er en del af Forskningens Døgn 2022

Hvis vi som samfund er seriøse i forhold til at ville rykke nævneværdigt ved børns forhold til naturfagene, er vi nødt til at se på alle de muligheder, der ligger i det hele menneske og det levede liv, som også finder sted uden for børnenes skolegang. Det starter med de nære oplevelser og snakken om bænkebiderne i haven og plantefarsen hjemme i dagligstuen.