DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold

Vi er nødt til at have en større kollektiv bevidsthed om, at et aktivt fritidsliv kan dække over mere end fodbold – og have stor betydning for trivslen, mener debattørerne.

Dette debatindlæg er skrevet af sekretariatsleder i BROEN Danmark, Erik Haumann, og direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard. Det blev oprindeligt publiceret på Kristeligt Dagblads hjemmeside 21. november 2024.

Hvad tænker du, hvis nogen nævner ‘børn og unge’ og ‘fritidsaktivitet’ i samme sætning? Hvis du er, som folk er flest, popper et billede af en fodbold nok relativt hurtigt op i dit hoved.

Måske tæt efterfulgt af andre sportsgrene, som fx håndbold, svømning og gymnastik.

Det er der ikke noget galt i, for sport og idræt fylder meget for mange og kan bidrage til at rykke positivt ved trivslen, som også forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch Christensen skrev for nylig i mediet Idrætsmonitor.

Men vi vil gerne advokere for en større kollektiv bevidsthed om, at et aktivt fritidsliv kan dække over meget mere end fodbold og sport generelt – og kan have en meget stor betydning for trivslen blandt særlige grupper.

LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben afholder konference om fritiden

Sårbare børn vælger ikke idræt

I 2022 udgav Videncenter for Folkeoplysning en undersøgelse, der pegede på, at sårbare børn og unge ser ud til i højere grad end andre at tilvælge fritidsaktiviteter, som IKKE er idræt eller sport.

Det drejede sig om de børn og unge, der havde lavest livstilfredshed og dårligst selvværd.

Undersøgelsen skar en del fritidsaktiviteter over en bred kam, da tallene egentlig udsprang fra en kortlægning af danskernes idrætsvaner – apropos emnet for dette indlæg – men fremhævede blandt andet kategorier som spejder, tankesport og rollespil.

For eksempel var der dobbelt så mange 13-15-årige med lavt selvværd, som gik til spejder/FDF, sammenlignet med unge med højt selvværd. Tendensen for de unge med højt selvværd var omvendt. Her gik flest til en idrætsaktivitet.

LÆS OGSÅ: Andreas Mogensen er special guest til Videnskabsklubbens konference

Fællesskaber i fritiden har positive effekter

Nogle typer af fritidsaktiviteter, som IKKE er idræt, ser med andre ord ud til bedre at kunne rumme de børn og unge, som trivselsmæssigt har det svært.

Når vi kigger på børn og unge i vores respektive organisationer, ser vi samme tendens til, at de mere nicheprægede fritidsaktiviteter, som vi enten repræsenterer eller faciliterer adgang til, kan have tendens til at tiltrække de børn og unge, som har det svært.

Det er langt fra altid, men ofte, børn og unge, som oplever udfordringer med for eksempel fællesskabet i skolen. Det siger sig selv, at hvis man har det svært i skolen, kan fællesskaberne uden for skolen føles endnu vigtigere.

Derfor er det så utroligt vigtigt, at der også skal være tilbud, der taler til disse børn. Forskning viser, at de fritidsaktiviteter, børn og unge deltager i, kan have stor betydning for deres trivsel, identitetsudvikling og integration i samfundet bredt set.

For eksempel har deltagelse i flere forskellige organiserede fritidsaktiviteter en positiv sammenhæng med mentalt helbred, samt tilhørsforholdet til netop skolen og kammerater.

LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Børns interesse for naturfag skal (også) plejes i fritiden

Vigtigt at tale om fritid som mere end fodbold

Med den nye skoleaftale lægges der nu op til, at børn og unge skal have mere fritid, hvilket vi hilser velkomment. I fritiden former vi mennesker, og vi gør det ofte uden presset fra præstation og karakterer i skolen.

I fritiden har vi mulighed for at skabe meningsfulde og positive fællesskaber, som børn og unge kan lære og udvikle sig i, og hvor de kan spejle sig i hinanden.

Men det er vigtigt, at vi også taler om indholdet og kvaliteten af den fritid, der nu bliver mere af.

I fritiden har vi mulighed for at skabe meningsfulde og positive fællesskaber, som børn og unge kan lære og udvikle sig i, og hvor de kan spejle sig i hinanden.

Vi er nødt til at italesætte vigtigheden af fritiden, og vi er nødt til at gøre det med et bredere blik end ‘bare’ fodbold. For nogen er fodbold meningsfuldt, for andre er videnskab, skak eller hækling det eneste rigtige. Det er ikke så vigtigt.

Det vigtige er, at det er de voksnes ansvar at sørge for, at børnene har adgang til de fællesskaber, der giver mening for lige præcis DEM.

Alle børn og unge behøver ikke passe ind i alle fællesskaber, men alle børn og unge har brug for meningsfulde fællesskaber, hvor de passer ind.

LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt

LÆS OGSÅ: Debat: Folkeskolen anno 2023 dræber børnenes nysgerrighed

LÆS OGSÅ: Høj tilfredshed blandt Videnskabsklubbens miniforskere