Kan vi overhovedet forestille os en ungdomsuddannelse, hvor fokus ikke er på karakterer, men på læring, udvikling og nysgerrighed, spørger Videnskabsklubbens direktør.
De præstations- og bedømmelsesfri læringsrum skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til reel nysgerrighed og læring for læringens skyld, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard.
Dette debatindlæg er skrevet af direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard. Det blev oprindeligt publiceret på Uddannelsesmonitors hjemmeside 21. januar 2025.
Tør du række hånden op og stille et dumt spørgsmål, hvis du ved, at det risikerer at trække ned i den standpunktskarakter, som din nye lærer meget snart skal give dig? Næppe.
Derfor er det ikke overraskende resultater, som for nylig blev frigivet fra Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, der peger på, at ved at sløjfe karaktererne og i stedet sætte ind med mere feedback i starten af gymnasieelevernes uddannelse kan vi reducere frafald blandt de fagligt udfordrede elever.
Samtidig kan vi sørge for, at flere i denne gruppe starter på en videregående uddannelse bagefter.
Ikke desto mindre er tallene ifølge EVA »markante«. Det kalder i mine øjne på en gentænkning af ungdomsuddannelserne, som burde have fundet sted for længe siden.
Præstationsfri rum giver plads til aha-oplevelser
Kan vi overhovedet forestille os en ungdomsuddannelse, hvor fokus ikke er på karakterer, men på læring, udvikling og nysgerrighed? Hvor eleverne tør tage chancer, stille spørgsmål og lære af deres fejl – uden frygt for at ’dumme sig’?
Det seneste forsøg med karakterfritagelse i 1.g viser, at det er muligt, og tankegangen vækker desuden genklang i den aktuelle debat om visionerne for den nye epx-uddannelse, som skal kombinere teoretisk viden med praktisk læring.
For nylig foreslog en række gymnasielærere og -ledere, at epx burde trække på de gode erfaringer fra hf og være karakterfri. Det, mener jeg, er en tanke, der bør udforskes.
De præstations- og bedømmelsesfri læringsrum skaber et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til reel nysgerrighed og læring for læringens skyld. Læring, som udspringer af, at man reelt har lyst til at blive klogere, og som sætter sig fast som egentlig viden, som eleverne tager med sig videre i livet. Ikke fordi de skal bruge det til en eksamen eller for at få en god karakter, men fordi de oplever ægte aha-øjeblikke.
LÆS OGSÅ: Debat: Den er gal med mere end tallene på karakterskalaen
Præstationskulturen er en skæv samfundskurs
Jeg har sammen med Mette Kynemund, mangeårig rektor på Virum Gymnasium, tidligere argumenteret for, at karakterer generelt har fået lov til at fylde alt for meget alt for længe i vores uddannelsessystem.
Resultatet er, at vi presser vores børn og unge ind i en præstationskultur, der giver dem følelsen af konstant at være til eksamen – og aldrig helt være gode nok.
Når vi i stedet skaber præstationsfrie læringsrum, giver vi eleverne et trygt miljø, hvor de kan udfolde deres nysgerrighed og lære med fokus på forståelse frem for præstation. Det er vejen til reel læring og motivation, som ikke bare løfter den enkelte elev, men også vores uddannelsessystem som helhed.
LÆS OGSÅ: Forsker: “Folkeskolen burde gøre som Videnskabsklubben”
Jeg mener, at vi bør turde gentænke ungdomsuddannelserne og tage diskussionen om, hvordan vi skaber en uddannelseskultur, der sætter læring og trivsel først.
Det skylder vi os selv som samfund, for vi befinder os lige nu på en skæv kurs, hvor vi presser de unge ud i mistrivsel gennem en fejlslagen præstationskultur, som ikke kommer nogen til gavn.
Men vi skylder det først og fremmest til de unge.
LÆS OGSÅ: Se alle de nye Videnskabsklubber i 2025