Vi taber børns naturlige nysgerrighed og begejstring for naturfagene på gulvet. Fritidsaktiviteter kan være en del af løsningen, skriver Videnskabsklubbens direktør sammen med astrofysiker Anja C. Andersen i dette indlæg.
Måske er det slet ikke skolens skyld, at børn mister interessen for naturfagene – for et børneliv rækker langt ud over tiden i klasseværelset, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard og Anja C. Andersen. (Foto: Katrine Philp)
Dette debatindlæg blev publiceret på Informations hjemmeside 10. august 2022.
Det er et kæmpe paradoks: Børns interesse for naturfagene er på sit højeste, når de starter i folkeskolen – og på sit laveste, når de går ud af 9. klasse og står over for at skulle vælge videregående uddannelse.
Det vil sige netop, når vi som samfund har allermest brug for, at de kan se fidusen i de såkaldte STEM-fag indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
I 2030 vil det betyde, at Danmark kommer til at mangle omkring 13.000 uddannede kandidater inden for ingeniørvidenskab, teknik og it – og det hele starter tilsyneladende i folkeskolen, hvor en naturlig nysgerrighed og interesse hos børnene langsomt, men sikkert forsvinder ned i et stort, sort hul.
Hvordan kan det være? Hvad går galt?
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Alt for mange børn oplever, at naturvidenskaben er lukket land
Yndlingsfag kan man få i fritiden
Det er interessant at dykke ned i en rapport fra Tænketanken DEA, hvor det fremgår, at skolen ikke kan stå alene, hvis man for alvor vil rykke ved børn og unges interesseskabelse.
Derfor er det måske slet ikke fair at stille det op, som om der er en direkte sammenhæng mellem skolens indsats og børnenes dalende STEM-interesse. Folkeskolen kan ikke alene holdes til ansvar for at skabe og fastholde børns interesser, fordi disse interesser – selvfølgelig – også opstår uden for skolen.
Venner, familie og fritidsaktiviteter spiller alle en afgørende rolle for, hvad børnene identificerer sig med og synes er spændende, og der er behov for, at vi i højere grad vænner os til at tænke i hele børnelivets betydning.
For de børn, der deltager i Videnskabsklubbens naturvidenskabelige fritidstilbud, er det for eksempel meget sigende, at ni ud af ti får en større selvtillid og tro på egne evner igennem forløbet.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben styrker miniforskeres tro på egne evner
Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det smitter positivt af på børnenes engagement i netop disse fag, når de vender tilbage til skolebænken, hvilket også er det, vi hører fra lærerne i den anden ende. Især pigerne kan bedst lide de fag i skolen, som de oplever at være gode til, og hvis de dyrker dem i fritiden, vil disse fag naturligt også tale mere til dem i skoletiden.
Flere undersøgelser peger da også på, at børn, der dyrker science-relaterede fritidsaktiviteter, er langt mere tilbøjelige til at pege på naturfagene som yndlingsfag i undervisningen.
Ifølge de første foreløbige resultater fra det store forskningsprojekt SCOPE giver det også eleverne et kæmpe forspring, hvis de tidligere har været eksponeret for elementer fra naturfagene i andre sammenhænge. Det giver dem et fundament, et sprog og en erfaring, som er meget lettere for naturfagslærerne at bygge videre på i skoleregi.
LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt
Dyrk nysgerrigheden
Vi går glip af et kæmpe potentiale, når vi ikke formår at fastholde børnenes naturlige nysgerrighed og begejstring for naturfagene.
Med en saltvandsindsprøjtning til initiativer som Videnskabsklubben, hvor børn går til naturvidenskab i fritiden, ville vi i langt højere grad kunne udnytte det potentiale, der allerede eksisterer i børnene.
Ved at gøre det muligt for alle børn at dyrke naturvidenskab, matematik og teknologi som en fritidsaktivitet, ville vi kunne løfte skolens indsats på STEM-området markant og samtidig give en masse børn oplevelsen af at blive set og hørt.
De børn, der i udgangspunktet har lysten og nysgerrigheden, ville få chancen for at træde ind i et interessefællesskab og i ro og mag udvikle sig i en retning, som samfundet har brug for. Vores erfaring er, at der sidder mindst én og ofte flere elever i hver klasse, som har behov for mere science-relateret undervisning, end det skolen har at tilbyde.
Som der står i vores nationale naturfagsstrategi, har vi som samfund en målsætning om, at flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen, samt vælge naturvidenskabelige gymnasiefag og erhvervsfaglige STEM-uddannelser.
Vi håber, at politikerne i den forbindelse vil være modige i de kommende finanslovsforhandlinger og tænke initiativer som Videnskabsklubben med, så vi i højere grad kan udleve det fulde potentiale blandt vores nysgerrige børn og unge.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Høj begavelse stopper ikke, fordi klokken ringer ud