Skulle Kamala Harris blive præsident, kommer hun med en stor forståelse for vigtigheden af videnskab, diversitet og mangfoldighed og, ikke mindst, klimaet, skriver Videnskabsklubbens direktør og bestyrelsesformand i denne kommentar.
Som vicepræsident og formand for USA’s National Space Council har Kamala Harris haft fokus på det internationale samarbejde. (Foto: Wikicommons)
Denne kommentar er skrevet af Videnskabsklubbens direktør Rikke Schmidt Kjærgaard og bestyrelsesformand Anja C. Andersen som kommentar på det forestående amerikanske valg.
Den blev oprindeligt publiceret på Informations hjemmeside 11. august 2024.
Alt tyder på, at Kamala Harris skal udfordre Donald Trump til november om præsidentembedet i USA.
USA er Danmarks største internationale samarbejdsland inden for forskning, og det er derfor ikke uden betydning for forskere herhjemme, hvem der ender med at sætte sig på posten.
Vi to har begge arbejdet og forsket på universiteter i USA og har derfor en naturlig interesse i landets forskningspolitik.
Vi ved, hvad vi får, hvis Donald Trump ender på præsidentposten igen – en mand, der i sin tid ved magten stoppede flere bevillinger til forskning inden for miljø og klima, fjernede videnskabelige klimadata fra statslige hjemmesider og begrænsede forskere i at udtale sig – men hvad hvis vi får Kamala Harris?
Harris har altid haft videnskab tæt inde på livet
Videnskab har været en del af Kamala Harris’ liv, siden hun var barn. Det skyldes først og fremmest hendes mor, som var blandt et mindretal af farvede, kvindelige forskere i USA.
I marts 2024 skrev Harris i et instagramopslag: »Min mor, Shyamala Gopalan, var en forsker, der havde to mål i livet: at kurere brystkræft og at opfostre sine to døtre.«
Harris’ mor var uddannet inden for biomedicin, og hendes arbejde havde stor betydning for forskningen inden for brystkræft og kræft generelt.
Shyamala Gopalan døde desværre selv af kræft i 2009, men Harris har fortalt, at hendes mor var et af hendes helt store forbilleder. Kamala Harris kommer med andre ord med en livslang forståelse af – og lige så vigtigt: respekt for – videnskaben.
LÆS OGSÅ: Debat: Kære Mattias Tesfaye, giv os en ny naturvidenskabsstrategi
Fokus på diversitet inden for STEM-fagene
Et andet punkt, der giver grund til optimisme på forskningens vegne, er Kamala Harris’ fokus på at skabe diversitet og mangfoldighed inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering & Mathematics).
Størstedelen af arbejdsstyrken inden for STEM-fagene i USA er hvide mennesker (69 procent) efterfulgt af asiater (13 procent), sorte (ni procent) og latinamerikanere (7 procent).
Men da Kamala Harris var senator fra 2017 til 2021, indførte hun blandt andet lovgivning for at hjælpe studerende fra underrepræsenterede befolkningsgrupper med at få job og erhvervserfaring inden for STEM-fagene.
Og da hun i 2020 stillede op som præsidentkandidat, foreslog hun at investere over 400 milliarder kroner i historiske afroamerikanske universiteter og styrke virksomheder ejet af afroamerikanere.
Harris, der potentielt kan ende som USA’s 47. præsident og den første kvindelige af slagsen, har ved flere lejligheder også fremhævet, hvordan STEM-job kan være en måde at skabe mere ligeløn for kvinder – særligt farvede kvinder.
I dag udgør kvinder kun 27 procent af arbejdsstyrken inden for STEM-relaterede job.
LÆS OGSÅ: Debat: Stop med at bashe de private fonde – vi har brug for dem
Danmark er afhængig af internationalt samarbejde
Noget tyder på, at det brede udsyn også præger Harris, når det kommer til samarbejdet over landegrænser, hvilket er væsentligt for et forskningsland som Danmark.
I sin tid som vicepræsident har Harris været formand for USA’s National Space Council, og under hendes ledelse har organet især haft fokus på netop det internationale samarbejde – for eksempel med Artemis-missionen, der har til formål at sende astronauter til Månen.
Danmark er meget afhængig af det internationale rumsamarbejde og drømmer som bekendt om at sende en vis astronaut med efternavnet Mogensen til Månen.
Det kommer simpelthen ikke til at ske uden et stærkt internationalt rumsamarbejde.
Valget bliver afgørende for forskningen
Sidst, men ikke mindst i denne kontekst, vil vi fremhæve Kamala Harris’ syn på den grønne omstilling. Hvis Harris bliver valgt som præsident, forventes hun af mange at fortsætte den grønne stil, som Joe Biden har lagt for dagen – og måske endda tage den et skridt videre.
Harris har tidligere gået efter de store olieselskaber i sin tid som justitsminister i Californien, og i 2019 var hun blandt de første til åbent at erklære sin støtte til Green New Deal, en økonomisk plan, der blandt andet indebar overgangen til 100 procent ren energi inden for et årti.
Skulle Kamala Harris ende med at blive USA’s næste præsident, lader det med andre ord til, at amerikanerne får en kvinde ved roret, som forstår og værdsætter videnskab, som prioriterer diversitet og internationalt samarbejde, og som har et progressivt blik for grøn omstilling.
Vi følger alle spændte med i det amerikanske valg, som bliver helt afgørende i rigtig mange henseender – ikke mindst for forskningen.
LÆS OGSÅ: Vi bør klæde børn og unge på til at forstå videnskaben bag klimakrisen