Matematik bliver af mange betragtet som et ’svært fag’, hvor der kun findes ét rigtigt svar, og finder man ikke det, har man fejlet. Men gennem præstationsfrie rum kan der blive plads til nysgerrighed, skriver Videnskabsklubbens direktør. TIMSS-undersøgelsen

Rikke Schmidt Kjærgaard TIMSS-undersøgelsen

Vi skal fokusere mere på proces end mål og dyrke de præstationsfrie rum, skriver Videnskabsklubbens direktør i Skolemonitor efter nedslående TIMSS-resultater. (Foto: Lars Svankjær)

Dette debatindlæg blev oprindeligt publiceret på Skolemonitors hjemmeside 19. december 2024.

De nye resultater fra TIMSS-undersøgelsen er nedslående. De viser os samtidig noget vigtigt om, hvad vi kan og bør gøre anderledes i skolens undervisning fremover.

Lad os starte med at ridse op: 5.166 elever har deltaget i undersøgelsen, der hvert fjerde år kigger på elevernes færdigheder i fagene matematik og natur/teknologi. Siden 2015 er de danske elever faldet gevaldigt bagefter i de to fag.

Selvom det er lykkedes at fastholde et gennemsnitligt niveau i natur/teknologi, er der blevet større forskel på de dygtige og mindre dygtige elever.

I matematik ser det dog helt skidt ud, særligt for pigerne, som er op mod et halvt års skolegang efter drengene i 4. klasse.

Drengene, som vel at mærke klarer sig dårligere end deres jævnaldrende i resten af Skandinavien og Finland.

LÆS OGSÅ: DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold

Forventninger bliver selvopfyldende profetier

Jeg læser særligt to ting ud af resultaterne: For det første er det helt tydeligt, at der er utroligt store forskelle på de forventninger, vi som samfund har til drenge og pigers formåen i de forskellige fag.

Vi forventer simpelthen, at drenge er bedre til matematik, og vores forventninger smitter af på pigernes selvtillid i fagene og tro på egne evner.

For det andet har eleverne lavere motivation end tidligere – det gælder igen særligt for matematik og særligt for pigerne. De er bange for at begå fejl.

Såvel naturfagene som matematik bliver af mange betragtet som ’svære fag’, og især inden for matematik er der mange, der har en opfattelse af, at der findes ét rigtigt svar, og finder man ikke det, har man fejlet.

Der er altså en meget stor risiko for at føle sig forkert.

LÆS OGSÅ: Debat: Den er gal med mere end tallene på karakterskalaen

Vi skal fokusere langt mere på proces end mål

Jeg mener, at vi skal tage resultaterne meget alvorligt og begynde at handle på dem.

Der er en række greb, som vi ved virker, og som vi kan begynde at bruge med det samme:

  1. Vi skal være helt utroligt opmærksomme på kønsstereotyperne i undervisningen. Det er min oplevelse, at rigtig mange lærere og undervisere allerede har dette som et opmærksomhedspunkt, men vi kan og skal hele tiden blive bedre. Det gælder også for forældrene derhjemme, som i manges tilfælde selv tager dårlige matematikoplevelser fra skoletiden med sig og risikerer at præge børnene negativt.
  2. Vi skal have gang i en undervisning, hvor vi fokuserer langt mere på proces end mål. I Videnskabsklubben har vi for eksempel udviklet et undervisningsforløb om matematik og datalogi, der har form som et brætspil, hvor børnene skal arbejde sammen som et forskerhold for at løse forskellige missioner. De kan per definition ikke tabe, og der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Det er vigtigere at arbejde sammen end at nå hurtigt frem til et resultat, og det virker. Vores evalueringer viser, at børnenes tro på egne evner stiger gennem forløbene.
  3. Sidst, men absolut ikke mindst, skal vi i udpræget grad i gang med at dyrke det præstationsfrie rum, hvor der er plads til at være nysgerrig og undersøgende uden at være bange for at blive bedømt.

Krydret med nogle stærke og opnåelige rollemodeller, som især de unge piger kan spejle sig i, tror jeg, at vi kan være godt i gang med at få vendt en uheldig udvikling, som potentielt har store samfundsmæssige, men i høj grad også personlige, omkostninger.

For os voksne er det tal på en rangliste, men for børnene selv handler det om deres selvopfattelse og tro på egne evner, såvel nu, som i livet generelt.

Og det bør måske være vores vigtigste motivation til at gribe i arbejdstøjet så hurtigt som muligt.

LÆS OGSÅ: Debat: Færre naturfagstimer i de små klasser er bekymrende

LÆS OGSÅ: Debat: Vi skal turde tale om, hvad folkeskolen ikke skal løfte

TIMSS-undersøgelsen  TIMSS-undersøgelsen