Nogle organismer er så små at man ikke kan se dem med det blotte øje, disse kalder vi mikroorganismer og de kan have stor indflydelse på vores hverdag og liv!
Der findes en masse forskellige arter af mikroorganismer. Nogle arter er gode for os mennesker, mens andre kan gøre os syge. Det gælder blandt andet bakterier og vira, men også et par andre typer mikroorganismer.
Der er mikroorganismer OVERALT; både i luften, på vores ting og på vores krop. For at slippe af med nogle af de dårlige af slagsen, skal man vaske hænder – både ofte og grundigt!
Det her forsøg vil vise, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder, hvis man gerne vil holde dem rene og sørge for ikke at blive syg.
Herunder får du en gennemgang af forsøget.
Du skal bruge:
- 1 lille skål med vand til hver deltager
- Kværnet peber
- 1 lille skål med opvaskesæbe
Sådan gør du:
- Drys peber på toppen af skålene med vand, så det ligger sig som et tyndt lag på overfladen (peberet repræsenterer bakterier, som kan gøre os syge).
- Stik nu en finger ned i skålen med ’bakterier’.
- Noter, hvad der sker. Sætter ’bakterierne sig fast på fingeren?
- Tag fingeren op og tør hænderne.
- Put nu en ren finger ned i skålen med sæbe og rør rundt så hele fingerens ende er dækket af sæbe.
- Stik så sæbefingeren i ned i skålen ned i ’bakterierne’.
- Notér hvad der sker. Opfører ’bakterierne’ sig anderledes end da vi ikke havde sæbe på fingeren?
Du kan se forsøget opstillet her:
Perspektivering
Du skulle meget gerne opleve, at pebereret (altså bakterierne) ikke klæber sig til din finger, når du har kommet sæbe på. Og det findes der en forklaring på:
En oldgammel opskrift
Vores brusetabletter indeholder natriumbicarbonat (bagepulver) og citronsyre. Når de blandes med vand, danner de bobler af kuldioxid, som stiger op til overfladen gennem olien.
Når kuldioxid-boblen bryder overfladen og slippes ud i luften, falder resten af vandet tilbage ned gennem olien på grund af dets høje densitet.
Kuldioxid-boblerne, der stiger til vejrs, fører noget af vand- og malingsblandingen op med sig. Da olien og vandet er ublandbare (ikke kan blandes), er boblerne lette at se i olien som små hvide sne-kugler! Hvis du vil vide mere om det, kan du læse vores forsøg “Få olie til at gå på vandet“.
Hvis vi lavede eksperimentet uden olien, ville vi bare have et stort brusende glas hvidt vand, og vi ville ikke være i stand til at se de små bobler stige op og falde ned igen!
Sæbe er bindeled
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at sæbe ikke dræber bakterier, det fjerner dem bare fra de overflader der vaskes.
Bakterierne og vira klæber til den olie, som huden på vores hænder naturligt laver. De klæber sig ikke til vand, og derfor kan vand alene ikke fjerne dem fra hænderne (se grafik, punkt 1). Sæbe kan derimod både binde sig til vand og olie.
Når du vasker hænder med sæbe, fungerer sæbemolekylerne som en mediator (altså et bindeled) mellem vand- og oliemolekylerne, fordi sæben binder sig til begge dele på samme tid (se grafik, punkt 2).
Læs også: Hjemmelavet snestorm
Sæben binder sig til olien på dine hænder, som bakterierne klæber sig til, og samtidig binder sæben sig til vandet fra hanen.
Når du skyller sæben af hænderne under vandhanen, vil dine hænders naturlige olie (hvorpå bakterierne og vira klæber sig fast) blive skyllet med ud. Det er også derfor, at du kan opleve at få tørre hænder, hvis du vasker dine hænder med sæbe for mange gange om dagen. På den måde fjernes alt den olie, vi normalt har i huden på hænderne.
Nu ved vi, at der findes mange bakterier og vira på vores hænder, hvis ikke vi vasker dem grundigt. Derfor ved vi også, at det er vigtigt at vaske dine hænder inden du fx spiser, så du ikke risikere at blive syg, ved at få bakterier fra fingrene ind i munden med maden.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at håndvask tager 1 min, og at du er grundig med at komme rundt på hele hånden når du vasker. Det er vigtigt, at tage sig god tid til at vaske hænder, fordi sæben ikke kan nå at binde sig til olien på hænderne, hvis du skylder den for hurtigt af. Dermed kan den heller ikke nå at få bakterierne og vira vasket af.
Vidste du at grundig håndvask faktisk kan redde liv? Det kan det!
Det sker faktisk oftere end man forestiller sig. Nogle typer af bakterier og vira kan du blive så syg af at indtage, at det kan være rigtig farligt. Ved at kende til korrekt håndvask, beskytter du dig selv fra at blive syg, men sørger også for ikke at smitte din omgangskreds med muligt farlige mikroorganismer.
Vil du gerne blive endnu mere skarp på, hvordan sæbe fungerer (altså helt ned på atom-niveau), kan du læse vores tidligere eksperiment: Få olie til at gå på vandet
Uden sæbe skyller vandet blot af hånden, men med sæbe skyller vandet den bakteriefyldte olie fra hænderne med sig.
Aktiviteten er skrevet af Emilie Preisler, som er en del af Videnskabsklubbens fantastiske frivilligkorps. Mød vores frivillige her.