I denne aktivitet skal du være detektiv på et vildtkødsmarked. Vildtkødmarkeder – eller ”bushmeat markets”, som det hedder på engelsk – er kødmarkeder i især Afrika, hvor kød fra vilde dyr sælges.
Nogle gange kan man have en idé om, hvilket slags dyr kødet kommer fra, for eksempel hvis huden stadig sidder på kødet (det er nemt at genkende zebraens sort/hvide striber). Ofte vil det dog være svært at genkende, hvor kødet kommer fra, fordi hud, pels, kløer, hoved og andre letgenkendelige dele af dyrene er skåret fra, eller fordi kødet er tilberedt (stegt eller kogt).
Det kan være problematisk, at kødet kommer fra vilde dyr, hvis de er sjældne eller truede, for så er der en risiko for, at arten helt uddør. I denne opgave skal du ved hjælp af DNA finde ud af, hvilken art et stykke kød kommer fra.
Først skal du vide lidt om, hvad DNA er. Hvis du har bygget primaternes stamtræ ved du, at man kan bruge karaktertræk til at bestemme, hvilken art en primat er. På samme måde kan man bruge DNA.
DNA er vores arvemateriale, som findes i alle levende væsner. DNA findes i vores krop, inde i vores celler. Der er ca. hundrede billioner celler i vores krop. Det vil sige 100.000.000.000.000!
DNA er lidt ligesom en arkitekttegning af et hus, der viser præcist, hvordan huset skal bygges ned i mindste detalje: DNA er altså en kode for, hvordan hele planten, dyret eller mennesket skal opbygges.
Hvordan ser DNA ud? Jo, det er en slags snoet spiral, som ligner en stige, og trinnene i stigen er byggestenene i DNA’et.
DNA-byggesten består af 4 typer: A (adenin), T (thymin), C (cytosin) og G (guanin). DNA kan derfor læses lidt ligesom en bog. Man kan have to bøger, der ligner hinanden og består af de samme bogstaver, men historierne i dem er forskellige, fordi rækkefølgen af bogstaver laver forskellige ord.
Alle levende væsner har DNA, der består af de samme 4 byggesten, lige meget om der er tale om en rød fluesvamp, et jordbær eller en gorilla. Alle består af A, T, C og G, men rækkefølgen af bogstaver er forskellig.
DNA kan altså aflæses som en kode. Alle organismer har forskellige koder, men hvis organismerne tilhører den samme art, vil koderne minde om hinanden. Det er derfor, man kan aflæse arten i DNA’et. Man kan “trække” DNA ud af celler og læse koden for at finde ud af, hvilken art, DNA’et kommer fra. Det skal du forestille dig, at vi har gjort ved kødstykkerne i denne opgave. Ved at aflæse rækken af bogstaver, kan du finde arten i DNA-biblioteket. Du finder kødstykker og DNA-bibliotek i boksen i højre side af skærmen.
Når du har matchet alle kødstykker med arten, kan du kigge på de forskellige DNA-koder. Hvilke arters DNA-koder minder mest om hinanden? Du kan sammenligne det med stamtræet, du har bygget over primaterne, og se, om de arter, der er i familie med hinanden, også har DNA, der minder om hinanden.
Aktiviteteten er en del af Videnskabsklubbens forløb Primatologi.
Vildtkødsmarked – hvilket dyr stammer kødet mon fra?
Når du har læst om DNA, kan du gå på opdagelse på vildtkødsmarkedet.
Du skal finde ud af, hvilke arter kødstykkerne stammer fra. På hvert stykke kød er der en såkaldt DNA-sekvens (altså en rækkefølge af DNA-bogstaver A, T, C og G). Du skal forestille dig, at forskere har “trukket” DNA ud af kødet og fået rækkefølgen af DNA-bogstaverne aflæst. Kødet og DNA-sekvenserne repræsenterer en række primater og en lille håndfuld ikke-primater.
Når du har taget et kødstykke, skal du “slå det op” i DNA-biblioteket og kombinere hvert kødstykke med en art i biblioteket.
For at lave vildtkødsmarkedet skal du printe PDF’en, der indeholder DNA-biblioteket og kødstykkerne. Du får også brug for en saks til at klippe biblioteket og kødstykkerne ud.