Hvad er DNA? Alt levende – dyr, mennesker og planter – er opbygget af mikroskopiske celler. Inde i cellerne findes DNA.
Man kan sammenligne DNA med en opskrift eller en arkitekttegning: En arkitekttegning af et hus viser, hvordan huset skal bygges, helt ned til den allermindste detalje. På samme måde viser DNA, hvordan en plante, et dyr eller et menneske skal opbygges.
Vi kalder DNA for vores ’arvemateriale’, og det DNA, som findes i cellerne i din krop, er faktisk opskriften på dig!
I din egen krop findes der cirka hundrede billioner celler med DNA, og de er med til at afgøre din hårfarve, størrelsen på din næse og længden på dine ben, for bare at nævne et par eksempler. Når der er plads til så meget DNA i kroppen, er det klart, at DNA må være meget, meget småt.
Kan man se DNA? Både ja og nej. Du kan ikke se det DNA, der findes i levende organismer omkring dig. Men i det forsøg, vi skal lave, kommer du til at se, hvordan man gennem en kemisk proces kan trække DNA ud af et hindbær – og ikke nok med, at man på den måde kan se DNA’et – man kan også røre ved det!
Gennem mange års forskning er videnskaben selvfølgelig også blevet klogere på, hvordan DNA ser ud, når man virkelig zoomer ind på det: DNA består af to spiraler, der bindes sammen af en masse trin. Derfor sammenligner man også DNA’s struktur med en form for snoet stige. Trinnene i stigen er lavet af DNA’s fire byggesten, nemlig A (adenin), T (thymin), C (cytosin) og G (guanin).
A, T, C og G er altså de fire bogstaver, der bestemmer, hvordan DNA skal læses. Det er lidt ligesom at læse en bog. Man kan have to bøger, der ligner hinanden og består af de samme bogstaver, men historierne i dem er forskellige, fordi rækkefølgen af bogstaver laver forskellige ord.
Alle levende væsner har DNA, der består af de samme fire byggesten, lige meget om der er tale om en rød fluesvamp, en gorilla, et menneske eller et hindbær. Alle består af A, T, C og G, men rækkefølgen af bogstaver er forskellig, og når de forskellige rækkefølger bliver læst, ender vi altså med forskellige resultater.
I forsøget skal du gøre noget, man kalder ”at ekstrahere”: Du skal forsøge at få DNA ud af cellerne i hindbærrene og for at gøre det, må du ødelægge cellernes membraner, det vil sige den hinde, der sidder omkring en celle.
Se juniormentor Silke lave dette forsøg sammen med Maria Jarjis i YouTube-serien ‘WTF Science Club’.
Herunder får du en gennemgang af forsøget.
Du skal bruge:
- 5-10 optøede hindbær fra frost
- ½ spsk. salt
- 1 dl vand
- 1 kaffefilter
- 1 tragt
- 2 tsk./10 ml opvaskemiddel
- 2 tsk./10 ml husholdningssprit fra fryseren (93% ethanol)
- Fryseposer
- En beholder af glas/klar plast
- Pincet
- Evt. en lup
Tip:
Prøv at udtrække din egen DNA:
- Kom ca. 15 ml kontaktlinsevæske i et plastikrør.
- Den gennemsigtige beholder stilles foran dig på bordet.
- Stil et stopur på et minut.
- Start stopuret, og hæld nu kontaktlinsevæsken i munden. DU MÅ IKKE SLUGE!
- Ryst væsken godt og grundigt rundt i din mund. Tyg forsigtigt, så du ikke bider hul, på den indvendige side af dine kinder imens, så lidt flere af dine celler kommer med. Efter et minut spytter du væsken ud i beholderen.
- Spyt så meget, du kan. Kontaktlinsevæsken virker som en ‘buffer’, der beskytter dit DNA, så det ikke går i stykker.
- Skyl munden med vand.
- Herfra er fremgangsmåden den samme.
Sådan gør du:
- Sæt husholdningsspritten på køl, så den er iskold til forsøget.
- Put hindbærene i en frysepose og tilsæt 1 spsk. salt, 2 tsk. opvaskemiddel og 1 dl vand. Vi tilsætter sæbe for at opløse fedtstofferne i hindbærenes cellemembraner. Salt gør to ting: Det sprænger cellerne, så DNA’et kan komme ud af cellen og gør, at DNA-strengene folder sig ud.
- Slå en knude på posen og mas med fingrene hindbærene og de øvrige ingredienser sammen til en grød i et par minutter.
- Placer kaffefilteret i tragten over en klar beholder.
- Klip et hul i posen med hindbærmosen og pres den ud i kaffefilteret. Lad bærsaften løbe igennem filteret – det tager lidt tid.
- Når bærsaften er løbet igennem, tilsætter du ca. 2 tsk. iskold husholdningssprit. Hæld det langsomt og forsigtigt i, mens du holder glasset på skrå. Spritten danner et lag oven på bærsaften, fordi husholdningssprit er lettere end bærsaften. De to væsker har nemlig forskellig massefylde.
- Efter få minutter kan du begynde at se DNA’et i spritten, der ligner små bobler eller tråde.
- Du kan forsigtigt fiske DNA-trådene op med en pincet. Nu har du ekstraheret DNA fra et hindbær!