Fortæl om videnskab

Hvordan fortæller du bedst andre mennesker noget videnskabeligt, som du allerede ved?

Videnskab er vigtigt. Mange af de ting, som forskere opdager, er med til at gøre verden til et bedre sted – for eksempel dem, som forsker i grøn energi, rent vand eller behandlinger af alvorlige sygdomme.

Men hvis forskerne ikke kan finde ud af at fortælle og forklare andre mennesker, hvad de har lært, så er det svært at bruge deres opdagelser til noget.

Det samme gælder også, når du i skolen skal lære noget nyt; hvis din lærer ikke er god til at forklare, så lærer du nok ikke særligt meget.

Så derfor er det ikke kun videnskaben, som er vigtig. Det er mindst lige så vigtigt, hvordan vi fortæller om den til andre.

Når man fortæller om videnskab til mennesker, som ikke selv er videnskabsfolk eller forskere, så kalder man de populærvidenskab.

I denne aktivitet kan du prøve kræfter med populærvidenskab. Hvordan fortæller du bedst andre mennesker noget videnskabeligt, som du allerede ved?

Herunder får du en gennemgang af forsøget.

Du skal bruge:

  • Noget videnskabelig viden, som du gerne vil fortælle om (det kan for eksempel være sommerfugles udvikling, hvordan man kan sænke vands smeltepunkt med salt, eller hvad massefylde er.)
  • Din kreativitet
Kontrolposen er et stykke toastbrød, du kun har rørt med helt rene hænder.

Foto: Pixabay

Sådan gør du:

  1. Tænk over, hvilken videnskabelig viden du gerne vil fortælle andre om. Du kan overveje at starte med at skrive: “Jeg vil fortælle at…” Det er en god måde at gøre dit emne konkret og nemt for andre at forstå.
  2. Overvej, hvem du gerne vil fortælle til (for eksempel dine yngre eller ældre søskende, dine forældre, dine venner eller dine bedsteforældre) – dette er din målgruppe.
  3. Beslut dig for, hvordan du gerne vil fortælle om videnskaben; skal det være i en historie (måske fortalt som et eventyr), en plakat med tegninger, en avisartikel, en video, en podcast, en tegneserie, eller måske noget helt andet? Husk at tænke på, hvad din målgruppe vil synes om.
  4. Gå i gang med at lave dit populærvidenskabelige produkt! Et par tips:
    • Kan du gøre det videnskabelige personligt? Måske fortæller du om noget videnskab, som du selv har oplevet, eller om en sygdom, som du kender nogen, der har – en personlig fortælling gør altid din målgruppe mere interesseret.
  1. Fortsat:
    • Kan du gøre det videnskabelige sjovt? Videnskab kan nemlig godt være sjovt, og humor får altid folk til at lytte lidt bedre efter.
    • Kan du gøre det videnskabelige kort og præcist? Nogle gange kan videnskab godt blive lidt langt og kringlet – så jo mere du kan gøre det kort og præcist (uden at du udelader noget meget vigtigt), des mere sikker er du på, at folk ikke mister opmærksomheden.
    • Husk dit budskab – hvad er det helt præcist, som du vil fortælle folk om? Vær helt sikker på, at du har det hele med.
  2. Find nogen fra din målgruppe, og test din populærvidenskab af! Husk at få feedback fra dem ved at spørge, hvad de synes om din fortælling, og hvad de lærte – måske lærer du, hvordan du kan gøre det endnu bedre næste gang.

Perspektivering

Tillykke!

Nu har du lavet populærvidenskab helt selv. Var det sjovt? Måske lidt svært? Var der noget, som overraskede dig?

Næste gang du opdager, at der er nogen, som laver populærvidenskab – for eksempel i avisen, i en video på TV eller på en plakat på et museum – så kan du prøve at overveje, hvilke tanker der ligger bag.

Det er nemlig ikke altid så nemt at fortælle om videnskab, som man måske tror,  men det er noget, som er sjovt, og som vi alle sammen kan lære!

Plastik på strand

Foto: Unsplash

Aktiviteten er skrevet af Emma Emilie Kanstrup Skou Andersen, som er en del af Videnskabsklubbens fantastiske frivilligkorps. Mød vores frivillige her.