Debat: Den er gal med mere end tallene på karakterskalaen
Diskussionen af karakterskalaen bør føre til en gennemgribende revurdering af, hvordan vi i det hele taget bruger karaktererne – og hvornår, lyder det i dette debatindlæg.
Diskussionen af karakterskalaen bør føre til en gennemgribende revurdering af, hvordan vi i det hele taget bruger karaktererne – og hvornår, lyder det i dette debatindlæg.
Frem for at være efter de private fonde for at støtte skoleområdet, bør man rette kritikken mod den manglende politiske vilje til at investere i vores børn og unge.
Færre naturfagstimer i den nye folkeskoleaftale harmonerer dårligt med behovet for, at flere unge skal interessere sig for videnskab og teknologi, skriver direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard.
Vi skal turde blive endnu skarpere på, hvad folkeskolen anno 2024 ikke skal kunne, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard og Emil Hjerl.
Det vækker ikke ubetinget glæde i Videnskabsklubben, at børn står i kø for at få stillet deres sult efter naturfagsundervisning.
Skulle Kamala Harris blive præsident, kommer hun med en stor forståelse for vigtigheden af videnskab, diversitet og mangfoldighed, samt klima.
Hvis børn og unge ikke lærer, hvordan videnskabelige resultater bliver til, bliver det meget lettere at afvise viden, som ikke er rar eller passer ind i deres egen personlige forståelse.
Folkeskolen kan ikke rumme de elever, der tidligt viser særlig interesse for naturfagene, skriver Videnskabsklubbens direktør i dette debatindlæg.
Vi taber børns naturlige nysgerrighed og begejstring for naturfagene på gulvet. Fritidsaktiviteter kan være en del af løsningen.
Højt begavede børn oplever ofte at føle sig uden for fællesskabet og har desperat brug for særligt målrettede tilbud, der giver faglig mening og relevante udfordringer – også i fritiden.