baseret på den nyeste viden
Materialefysikforløbet fokuserer på al den fysik, man kan møde i sin hverdag, især med fokus på materialer. Hvor længe er en isterning eksempelvis om at smelte, hvis man lægger den i et glas med madlavningsolie? Hvordan påvirker salt smeltepunktet for vand? Og hvilken flydeevne har ketchup?
I syv uger skal miniforskerne være eksperimentalfysikere og lege med dataindsamling, kontrollerede forsøg, grafer og computerbehandling.
Programmet er udviklet af forskere fra forskningscentret Glas og Tid på Roskilde Universitet, lærere og eksperter i naturfagsformidling.
Se, hvordan det er at gå til materialefysik
I denne video får du et indblik i, hvad man laver, når man går til videnskab.
Videoen er optaget på Dag 7 i forløbet om materialefysik, hvor miniforskerne skal undersøge, hvad der sker, når man blander materialer – som for eksempel maizena og vand – og hvordan de begynder at opføre sig helt anderledes, end man forventer.
De skal også prøve at male med blandt andet ketchup for at sammenligne forskellige væskers egenskaber. I pausen hygger miniforskere og mentorer med lege og snacks.
Video: Luna Uhrskov Jakobsen
Eksempel på en eftermiddag i forløbet: Dag 1
Velkommen
Hvad skal vi lave i dag? Dagens spørgsmål: Hvorfor synker en sten, mens en korkprop flyder på vand?
Præsentation af emnet om massefylde
Miniforskerne skal introduceres til begrebet massefylde for at forstå, hvorfor nogle materialer synker, og andre flyder i væsker. De skal forstå, at massefylde er sammenhængen mellem vægt og størrelse.
Aktivitet 1: Matching af vands massefylde
I denne aktivitet skal miniforskerne forsøge at matche vands massefylde. Miniforskerne får udleveret et plastikhylster, metalkugler og et plastikkrus, som fyldes med vand. De skal nu prøve sig frem for at finde ud af, hvor mange metalkugler der skal lægges i hylsteret, for at det skifter mellem at synke og at flyde.
Aktivitet 2: Ændring af vands massefylde med tilsætning af salt
I anden del af forsøget skal vi undersøge massefylden for saltvand. Massefylden for vand og saltvand er nemlig ikke den samme. Miniforskerne opløser salt i vandet og forsøger igen at matche massefylden af saltvand for at finde frem til forskellen.
Pause med snacks
Aktivitet 3: Matching af massefylde for andre væsker
Miniforskerne fortsætter forsøget, men nu med andre væsker. Hvad er massefylden for eksempel for madolie eller sirup?
Refleksion
Miniforskere og mentorer reflekterer sammen over dagens spørgsmål. De kan sammenligne deres resultater fra aktiviteterne: Er de ens? Kan der være fejlkilder i forsøget? Hvorfor er væskerne forskellige?
Tak for i dag!
FN’s Verdensmål
I Videnskabsklubben påtager vi os ansvar for klodens og kommende generationers fremtid. Derfor bakker vi selvfølgelig op om FN’s Verdensmål og forsøger så vidt muligt at tænke dem ind i alle vores aktiviteter. Dette forløb berører følgende Verdensmål:
4.5: Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.
4.7: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
5.5: Vi skal sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv.
5.c: Vi skal vedtage og styrke fornuftig politik og lovgivning, der er mulig at håndhæve, for at fremme kønsligestilling og styrke alle kvinder og piger, på alle niveauer.