Pladserne på de populære familieklubber bliver hurtigt fyldt. Nu åbner vi tilmelding for yderligere 5 familieklubber i Silkeborg, Odense og Gentofte.

Familieklub mor og datter

Videnskabsklub for familier er et initiativ fra Videnskabsklubben, hvor børn og voksne sammen skal være forskere for en dag. (Foto: Lars Svankjær)

Torsdag 1. juni kl. 10.00 åbner tilmeldingen for de næste 5 familieklubber, som du og din familie kan komme med i og sammen prøve at være et lille forskerhold for en eftermiddag.

Det gælder følgende familieklubber:

  • Silkeborg Tekniske Gymnasium/College360: Lørdag 9. september 2023, kl. 13:00-15:30 (Emne: Biodiversitet)
  • Gentofte Hovedbibliotek: Lørdag 26. august 2023, kl. 12:30-15:00 (Emne: Primatologi)
  • Borgernes Hus, Odense: Lørdag 2. september 2023, kl. 13:00-15:30 (Emne: Mikrobiologi)
  • Borgernes Hus, Odense: Lørdag 9. september 2023, kl. 13:00-15:30 (Emne: Primatologi)
  • Gentofte Hovedbibliotek: Lørdag 16. september 2023, kl. 12:30-15:00 (Emne: Mikrobiologi)

Tilmelding er påkrævet for alle 5 arrangementer.

Der er også åbent for tilmelding på en række andre klubber, hvor der dog er venteliste på de fleste – men bare rolig, der kommer løbende flere til i løbet af året. 

LÆS OGSÅ: Datoer for familieklubber 2023 ligger fast

Du kan finde oversigten over alle planlagte familieklubber og tilmelding her: 

Familieklubberne er formet som workshops á 2,5 timers varighed. Årets temaer er primatologi – læren om aber, menneskeaber og evolution – samt mikrobiologi og biodiversitet.

Det er Videnskabsklubben tidligere seniormentorer, der underviser i familieklubberne, som er baseret på Videnskabsklubbens normale forløb. Alt indhold er udviklet i samarbejde med førende forskere og professionelle videnskabsformidlere.  

I familieklubberne skal familier sammen undres, undersøge og blive klogere på vores verden. Klubberne henvender sig primært til børn i alderen 9-12 år, men hele familien, også ældre og yngre søskende, er velkomne. Alle børn skal dog ledsages af en voksen (+18).  

LÆS OGSÅ: Nu kan hele familien gå til videnskab

Videnskabsklub for familier er økonomisk støttet af VILLUM FONDEN.

Tilmeldingerne åbner løbende – hold dig opdateret ved at abonnere på vores nyhedsbrev.

 

Fakta

I Videnskabsklub for familier får børn og voksne mulighed for sammen at fordybe sig i et naturvidenskabeligt emne. Alle deltagere skal prøve at være forskere og arbejde med sjove eksperimenter og øvelser.

I 2023 afholdes i alt 28 familieklubber rundt om i landet, og de kommende år bliver konceptet yderligere udrullet i en lang række byer, takket være en flot bevilling fra VILLUM FONDEN.