I Hornsyld, syd for Horsens, skaber vi den fedeste sommercamp for unge, der er interesseret i videnskab. Du kan blive tutor og hjælpe de unge med at udforske videnskaben.
Campen består af en masse sjove aktiviteter og workshops. Nogle af emner for dette års workshop er cybersikkerhed, robotprogrammering og bæredygtigt tøj.
Videnskabsklubben har i et samarbejde med Insero Horsens, Ung Horsens, Ung Hedensted og Ungdomsskolen Horsens lavet en sommercamp for unge fra 7. til 10. klasse denne sommer.
Du kan blive del af et skønt tutor-team på sommercampen, som løber af stablen fra 6. til 10. august. Campen varer i fem dage i byen Hornsyld, syd for Horsens.
LÆS OGSÅ: Tilbud til unge fra hele landet: Kom på science camp i sommerferien!
Fællesskabet af tutorer skal hjælpe de unge med undersøge videnskabens forunderlige verden. Det er en lille uge fyldt med grin og spændende workshops, når 60 engagerede unge mødes om videnskab.
Som tutor får du også løn. Det eneste vi forventer fra dig, er god energi og en interesse for videnskab. Du er også velkommen til at byde ind, hvis du har en faglig viden.
LÆS OGSÅ: Eftertragtede familieklubber trækker lange ventelister
Du skal skrive en ansøgning til kami@insero.com, gerne hurtigst muligt, men senest 15. Maj 2023. Sommercampen kan du læse mere om her.
Fakta
Summer Science Camp finder sted i sidste uge af skolernes sommerferie fra 6. til 10. august og er for alle børn og unge fra kommende 7. klasser til 10. klasse. Campen bliver afholdt på Bråskovgård Efterskole, som ligger knap 15 kilometer syd for Horsens.
Tilmeldingen til Summer Science Camp 2023 åbner til april, og det koster – i modsætning til Videnskabsklubbens øvrige tilbud – et mindre beløb at være med. Der er dog særlig ”early bird”-rabat i starten af tilmeldingsperioden.
Følg med her på hjemmesiden eller ved at abonnere på vores nyhedsbrev for at få direkte besked, når tilmeldingen til Summer Science Camp 2023 åbner.