Skoleelever skal beherske kritisk tænkning og opleve, at man med solid STEM-viden kan gøre en reel forskel i verden, skriver lederne af syv naturfaglige organisationer. Naturfagsstrategi
Øverst fra venstre: Mikkel Bohm, Rikke Schmidt Kjærgaard og Ivar Ørnby. Nederst fra venstre: Inge Nilsson, Stefan Hermann, Maiken Lykke Lolck og Hans Ubbe Ebbesen.
Dette debatindlæg blev oprindeligt publiceret på Skolemonitors hjemmeside 24. marts 2025.
I sidste uge mødtes knap 2.000 naturfagslærere, eksperter, forlagsfolk med videre i Odense til den årlige Big Bang konference.
Her har de fordybet sig i de nyeste undervisningsmetoder, den nyeste videnskabelige og teknologiske viden – alt sammen for at kunne give børn og unge den bedst mulige naturfagsundervisning.
Det har altid været vigtigt at lave god naturfaglig undervisning.
Afsendere
- Mikkel Bohm, direktør, Astra
- Stefan Hermann, direktør, LIFE Fonden
- Hans Ubbe Ebbesen, direktør, Engineer the Future
- Maiken Lykke Lolck, direktør, Naturvidenskabernes Hus
- Rikke Schmidt Kjærgaard, direktør, Videnskabsklubben
- Ivar Lykke Ørnby, direktør, NAFA
- Inge Nilsson, sekretariatschef, Concito
Men i disse måneder foregår det på et alvorligt bagtæppe af en helt ny verdensorden, hvor vi i Europa i højere grad skal sikre, at vi har de nødvendige kompetencer for i fremtiden at kunne sikre vores velfærdssamfund, klima og sikkerhed.
Det kan vi ikke uden at være stærke på de såkaldte STEM-fag (science, technology, engineering and mathematics), og derfor er naturfagsundervisningen i skoler og ungdomsuddannelser vigtigere end nogensinde før.
Eleverne skal lære, hvordan man med naturvidenskabelige metoder kan angribe problemer inden for klima, sundhed, fødevarer, AI og meget mere.
De skal beherske kritisk tænkning og opleve, at man med solid STEM-viden kan gøre en reel forskel i verden. Det skaber håb for de unge at have værktøjerne til at gøre en forskel.
LÆS OGSÅ: Debat: TIMSS-resultater understreger vigtigheden af præstationsfrie rum
Behov for dansk strategi for naturfaglig undervisning
Med kritisk tænkning i rygsækken bliver det også lettere for børn og unge at modstå presset af misinformation, der inficerer de sociale medier.
De lærer, at viden baseret på videnskab er mere solid end de løse påstande, der florerer på sociale medier.
Både de svenske og norske regeringer har inden for de seneste måneder offentliggjort strategier for naturfaglig undervisning, og EU-kommissionen har for et par uger siden lanceret en kompetencestrategi, hvor STEM-fagene spiller en stor rolle.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold
Sådanne strategier er vigtige, for de sætter en politisk ambition og giver lærerne rygvind til at fortsætte deres vigtige arbejde med at inspirere børn og unge til at udforske, forstå og forandre verden med naturvidenskabelige metoder.
I Danmark har vi netop afsluttet en national naturvidenskabsstrategi for undervisningsområdet.
Lad os hurtigt få en ny naturvidenskabs- og teknologistrategi, som vi kan stå på, når vi i disse år reformerer uddannelsessystemet. Det er vigtigt for Danmark og for Europa.
LÆS OGSÅ: Debat: Skolen svigter elevernes naturlige nysgerrighed