I uge 42 kan du og din familie varme op til Videnskabsklubben med sjove og naturvidenskabelige aktiviteter i hele landet. Her får du et overblik over nogle af de bedste.
Familieklub København 4
Du behøver hverken gå ned på aktiviteter, naturvidenskab eller hygge i efterårsferie. Faktisk kan du få det hele i én samlet pakke i efterårsferien. (Foto: Videnskabsklubben)
Hvis du følger Videnskabsklubben lidt på sidelinjen, er der en god chance for, at dit barn er nysgerrigt og elsker at have det sjovt med naturvidenskab. Heldigvis er der sjove, naturvidenskabelige aktiviteter til jeres familie i efterårsferien inden for rækkevidde, nærmest uanset hvor i landet I bor.

Vi har samlet nogle af de bedste her – kender du et godt arrangement, vi ikke har med, så skriv det meget gerne til os, og så føjer vi det til listen.

Du kan finde et arrangement i efterårsferien i dit lokalområde via kortet umiddelbart herunder eller på listen længere nede.

De orange markører på kortet er museer, parker og andre steder med events eller udstillinger, mens de lilla markører er science-camps, der finder sted i efterårsferien. De fleste af disse er for unge i gymnasiealderen.

Experimentarium

Har I lyst til at lege med rumforskning, fremtidsteknologi og raketter? Så kan du tage ind på Experimentariet og ‘holde efterårsferie i rummet’!Læs mere her

Statens Naturhistoriske Museum, København

Har du lyst til at lære mere om aberne, vores vilde familie, så tag et smut ind på Statens Naturhistoriske Museum og besøg deres abeudstilling i efterårsferien! Deltag i den store abedyst og vær med i lodtrækningen om præmier, eller tag din bamse under armen og få den artsbestemt af museets ‘bamsezoologer’, som sidder klar mandag d. 16. oktober og fredag d. 20. oktober!Læs mere her

Dark Sky Park Møn og Nyord, Stege

I Dark Sky Park kan du opleve det mørkeste sted i Danmark, og her er der alle gode muligheder for at se stjerneregn i efterårsferien!På det her tidspunkt af året kan du nemlig både opleve Draconiderne med op mod 10 stjerneskud i timen og Orioniderne, som kan vise op mod 20 stjerneskud i timen.Læs mere her

Økolariet, Vejle

Økolariet er fuld af sjove, interaktive udstillinger i efterårsferien, hvor du blandt andet har mulighed for at lære om skovens træer af Økolariets biolog Katrine, lave dit eget vindspil af genbrugsmaterialer, tage på skattejagt eller naturtur.Læs mere her

Zootopia Givskud, Give

I Zootopia har du i uge 42 mulighed for at opleve en helt særlig udstilling med mytiske fabeldyr og lære, hvordan historier om disse dyr kan være opstået. Du får også chancen for at lave dit eget fabeldyr ved at kigge på kranier og andre effekter fra kendte dyr. Du kan også deltage i en konkurrence, hvor du skal prøve at gætte, hvilke dyr der findes i virkeligheden, og hvilke dyr der er fabeldyr!Læs mere her

Naturkraft, Ringkøbing

Tag på Naturkrafts interaktive udstillinger i efterårsferien og gå på opdagelse i naturens mystiske verden, hvor du blandt andet kan bage dit eget urtebrød med naturens ingredienser, lære om vindkraftens historie og finde finurlige spor i naturen, som I laver aftryk af til at tage med hjem.Læs mere her

Steno Museet, Aarhus

Tag på rumrejse i efterårsferien på Steno Museet, hvor du kan få et helt særligt kig ind i astronauters verden i deres udstilling ‘Rumstation Steno’. Lav eksperimenter med lys, lyn og vandrensning, og find desuden ud af, hvilke forsøg ESA-astronauten Andreas Mogensen skal lave.Læs mere her

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Hold efterårsferie på Naturhistorisk Museum og vær med til at dissekere forskellige dyr, tage på skovbundssafari og deltage i quizbattle og 99 forskellige dyrearter.Læs mere her

Energimuseet, Bjerringbro

Oplev lynshow, højt hår og VR i vindudstillingen på Energimuseet i efterårsferien sammen med hele familien! Du får endda muligheden for at smage på fremtidens mad tilberedt over bål til frokost, hvor museets køkkenpersonale har sammensat en lækker vegetarisk menu.Læs mere her

GASmuseet, Hobro

Der er aktiviteter på GASmuseet i efterårsferien i ScienceUNIVERSET tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 10.30 til 14.30 , hvor man kan lege med gamle og nye flammer, brint, sol og vind samt dampmaskine. Der er aktiviteter for børn alle dage.Du kan også tage dine æbler med fra haven og få dem lavet til æblemost på museet. Det er tirsdag, onsdag, torsdag og fredag10.30 til 14.30. Læs mere her

Danmarks Tekniske Museum, Helsingør

Oplev Danmarks Tekniske Museums særudstilling “Rumstationen – På mission med Andreas Mogensen” i efterårsferien. Igennem udstillingen har du mulighed for at lære om Andreas Mogensens bemærkelsesværdige mission, Huginn, mens du udforsker den imponerende rumstation og nyder spændende videoinstallationer.Læs mere her

Naturama, Svendborg

Oplev rockfossiler og popinsekter, dinovandring og 350 millioner år med æg på Naturama i Svendborg i uge 42.Læs mere her

Geomuseum, Faxe

Find dine egne 63 millioner år gamle fossiler og oplev udstillingen ‘Danmarks fossile koralrev’ på Geomuseum i efterårsferien.Læs mere her

NaturBornholm, Aakirkeby

I år er det igen muligt at lære meget mere om svampe fra NaturBornholms dygtige svampekendere i efterårsferien, når der afholdes svampeture tirsdag d. 17. og torsdag 19. oktober.Læs mere her

Odense Zoo, Odense C

Oplev Odense Zoos nye krokodiller i efterårsferien eller kig forbi Darwins Hus, hvor du kan komme helt tæt på en masse kryb og kravl. Her gemmer sig både firben, slanger, tusindben, kakerlakker og meget mere.Læs mere her

Danfoss Universe, Nordborg

Brug efterårsferien hos Danfoss Universe og prøv et væld af aktiviteter såsom at kæmpe mod en storm, bygge og affyre raketter, snak med en robot og se parkens scienceshow!Læs mere her

Medicinsk Museion, København

Tag med hjertelægen på arbejde ved på Museion i efterårsferien. Børn i alderen 5-10 år kan undersøge en patient for at finde ud af, hvad hun fejler. Undervejs får børnene viden om, hvordan hjertet og lungerne fungerer. Med lægens stetoskop kan børnene lytte til deres eget hjerte. Til sidst får de mulighed for at se ægte svineorganer tæt på og lære om kroppens indre.Læs mere her

Kulturstationen Vanløse, Vanløse

Mandag d. 16. oktober kl. 11:00 afholder Kulturstationen Vanløse forestillingen “Professoren og genbrugsmaskinen” af Dansk Rakkerpak og Faster Cool for børn fra 5-12 år.Professoren ved alt om genbrug og genanvendelse af affald, og han demonstrerer stolt sin enestående genbrugsmaskine for publikum. Den kan genanvende både metal, papir, glas og plastic – ja, i princippet hvad som helst. .. Alt går fint lige indtil kaninen Albert, som professoren passer for sit barnebarn, tisser på ham og forsvinder ind i maskinen ….

Læs mere om forestillingen og køb billetter her

Fossil- og Molermuseet, Mors

Tag på fossiljagt i efterårsferien på Fossil- og Molermuseet på Mors!

Museet tilbyder guidede ture hele efterårsferien, hvor du selv kan være med til at udgrave fossiler i Molergraven, som stenene har gemt på de sidste 55 millioner år.

Hvis du gerne vil finde dit eget stykke danekræ, kan det være en god idé at medbringe eget værktøj til udgravningen, såsom en sløv kniv og/eller en murerhammer. Museet udlejer værktøj, men de har kun et begrænset antal, så man er ikke garanteret værktøj ved fossiljagt.

Fossiljagten er gratis, når entréen er betalt.

Og når du alligevel har betalt entré, kan du også få lov at opleve museets imponerende udstilling af fossiler af fisk, fugle, insekter og træstammer – og museet gemmer endda på verdens største forstenede Ikaitkrystal, der er næsten én meter lang.

Museet har åbent:
Mandag-Fredag: Kl. 10:00-16:00
Lørdag: Kl. 11:00-15:00

Læs mere her

Biotech Academy Camp, Lyngby

Drømmer du om at prøve kræfter med en uges spændende, udfordrende og lærerig bioteknologi? – så er Biotech Academy Camp lige noget for dig!Biotech Academy Camp er en årligt tilbagevendende begivenhed i efterårsferien (uge 42), hvor du som camper får lov til at prøve kræfter med bioteknologien på højt niveau! Campen består af et samspil mellem praktiske øvelser i laboratoriet og teori til at underbygge det.Campen er dog ikke kun en faglig udfordring. Den har nemlig også fokus på det sociale, og du får på campen mulighed for at møde en masse ligesindede campdeltagere. Så der er god mulighed for at finde ud af, hvem der er årets ludo-mester.Campen er 100% gratis og der bliver sørget for forplejning, transport og overnatning på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).Læs mere om campen her

IT-camp for piger, Aarhus Universitet, Aarhus

Kom og smag på de to uddannelser Datalogi og IT-Produktudvikling på Aarhus Universitet! IT-Camp er for piger, der går i gymnasiet eller har sabbatår, i efterårsferien.IT-Camp for piger foregår fra d. 18.-20. oktober og er tre gratis dage med teknologi, design og inspiration for gymnasiepiger eller piger, der har sabbatår. Campens formål er at bekæmpe fordomme om IT-branchen og vise unge piger, at IT bestemt også er for kvinder!Læs mere om campen her

Engineering Camp for piger, Lyngby

Fra den 17. til den 19. oktober kan du komme helt tæt på den teknologi, der udvikles på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.I løbet af tre dage kan du lære om elektro- og mekanisk teknologi, og hvordan man skaber innovative og bæredygtige svar på verdens vigtigste spørgsmål.Dine værter er DTU-studerende, og du oplever det hele i selskab med andre unge kvinder i gymnasiealderen.Sammen suger I til jer af den verden af viden, der venter på universitetet, imens I hygger, quizzer og prøver kræfter med teknologien.Campen er gratis, og der er både overnatning og forplejning.Læs mere om campen her

IT-camp for piger på DTU, Lyngby

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, inviterer piger fra alle landets gymnasier og nybagte studenter i deres sabbatår til DTU’s IT-camp. Det er matematik, når det er rigtig sjovt, og det er en unik chance for at lære mere om de IT-teknologier, der kommer til at forme fremtidens samfund.Læs mere om campen her

Fakta

Videnskabsklubben er en non profit-organisation, som giver børn mulighed for at gå til videnskab i fritiden – helt gratis.

Videnskabsklubbens forløb starter hvert år i uge 43 og løber frem til uge 49, men vi vil gerne inspirere børn og unge til at opsøge naturvidenskab året rundt og samler derfor lister som denne så ofte som muligt. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du savner en særlig type inspiration til dit naturvidenskabeligt interesserede barn!