En skuffende skoletid har været med til at inspirere Emil Hjerl til i dag selv at skabe nytænkende og legende undervisning som naturfagslærer. Den kreative ildsjæl er netop trådt ind i Videnskabsklubbens bestyrelse.
Emil Sølyst Hjerl er en af landets mest hædrede naturfagslærere og samtidig en af de første til at tage kandidatuddannelsen i STEM-undervisning på Københavns Universitet. (Foto: Novo Nordisk Fonden)
“Jeg blev engang spurgt, hvad mit bedste minde fra folkeskolen var. Jeg fandt det aldrig.”
Sådan lyder det fra Emil Hjerl, som på egen krop har mærket, hvor stor betydning det har for et barn, når man møder inspirerende undervisere – og når man ikke gør.
For når Emil Hjerl tænker tilbage på sin egen skoletid, husker han undervisning, der var præget af kedsomhed og stringent læring. Der er intet som ordene ‘nej’ og ‘det kan ikke lade sig gøre’, der kan få et idérigt barn til at miste engagementet til at lære, er hans erfaring.
“Jeg manglede nogen, der kunne vise mig, hvad vi skulle bruge undervisningen til, hvorfor det kan være fantastisk at lære noget nyt, og at det er korrekt at fejle undervejs,” siger Emil, der netop er trådt ind i Videnskabsklubbens bestyrelse med et særligt fokus på legende og inspirerende undervisning.
LÆS OGSÅ: I lære som miniforsker: Nobelprismodtager besøgte Videnskabsklubben
Kedelige folkeskoleoplevelser inspirerede til at gøre det bedre
For Emil betød manglen på inspirerende undervisning nemlig netop, at han gik ud af folkeskolen med et 7-tal (svarerende til 02 eller 4 i dag) og efterfølgende skulle bruge et år i 10. klasse til at finde ud af, hvordan han skulle komme videre.
Man skulle tro, at sådan en oplevelse ville skræmme en knægt til aldrig at sætte fod i en folkeskole igen. Men hvorfor flygte fra noget, når man kan gøre det bedre?
Emil er nu på sit 14. år som naturfagslærer i folkeskolen og bruger sit virke til at skabe gode oplevelser for de elever, som han underviser på Gribskolen i Græsted.
Det anstrengte forhold til den boglige undervisning har dog ikke ændret sig – om noget er det blevet bekræftet gennem Emils uddannelse til lærer.
Børn lærer mere ved opdage selv
Derfor har det ikke heller ikke været svært for den nyuddannede naturfagslærer at lægge det gængse undervisningsmateriale til side for at lave sit eget, der bygger på eksperimenter og lærerige oplevelser.
For som han siger:
“I stedet for at få at vide at en mand ved navn Newton opfandt tyngdeloven, kan børn selv komme frem til det, med formler og det hele. Så oplever de, hvordan det er at opdage tyngdeloven selv. Det giver en større tilfredshed end bare at læse i en bog og få at vide, at det er sådan, det er.”
Det er gode folkeskoleoplevelser som disse, som Emil ville ønske, at han selv kunne kigge tilbage på i dag.
Emil Hjerls Priser
Novo Nordisk Naturfagslærerpris (ØST). Udstedt af Novo Nordisk Fonden, apr. 2022
H.C. Ørsted bronzemedalje. Udstedt af Selskabet for Naturlærens udbredelse, aug. 2021
Unge Forskere naturfagslærerpris. Udstedt af Astra, apr. 2018
Guilty pleasure vækkede den naturvidenskabelige gnist
Manden, der i dag nok er en af Danmarks mest prishædrede naturfagslærer, kan faktisk ikke grave ét eneste godt folkeskoleminde med naturvidenskab frem fra hukommelsen.
Hans første minde med naturvidenskabelig fascination kommer slet ikke fra skolebænken, men fra en fritidsinteresse, som han selv kalder sin ‘guilty pleasure’.
“Jeg kan godt lide at spille computerspil, og der begyndte jeg især at lægge mærke til grafikken. Det fascinerede mig, hvordan de små pixels kunne skabe så livagtige billeder.”
Emils yndlingsspil er Final Fantasy 7 VII, som er et fantasy-spil, der præsenterer fremtidsscenarier på bedste og værste vis. Men han blev ikke blot opslugt af livagtig grafik og den hæderlige mission om at bekæmpe ondskab:
“Jeg var meget inspireret af andres tanker om, hvad fremtiden kan byde på, og hvilke forskellige scenarier der kan udspille sig.”
LÆS OGSÅ: Kemi er ligetil, når bare man kan sproget
Den lille opfinder i maven ledte Emil i retning af naturvidenskab
Interessen i, hvordan fremtiden kunne se ud, forsvandt dog ikke, da computerskærmen blev slukket. Det var noget, der optog Emil allerede i hans ungdom.
Faktisk fyldte det så meget, at året i 10. klasse gik med at tænke “filosofiske tanker” om, hvordan han bedst selv kunne bidrage til at ændre verden og give den de bedste fremtidsudsigter.
“Jeg har altid gået med en lille opfinder i maven og en lyst til at opfinde eller bygge noget nyt og enestående. Ting som nye brændstoffer eller produktion af mad i rummet fascinerende mig.“
Konklusion: Den bedste måde at skabe innovative løsninger til fremtiden er ved at søge mod naturvidenskaben – og i første omgang HTX.
Der er bare lige det, at selvom man har intentionerne og hjertet på det rette sted, kræver HTX også, at man har haft fokus på sine karakterer, som ikke så alt for gode ud for den unge Emil.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubbens direktør voksede op i uddannelsesfattigt hjem
Byder altid elevernes input velkommen
Hvor de fleste kommer ind på HTX på baggrund af deres karaktergennemsnit fra folkeskolen, blev Emil i stedet optaget med en aftale om, at han i løbet af det første forløb skulle bestå alt for at få lov til fortsætte.
Det lykkedes Emil at bestå alle sine fag, så han kunne læse videre på HTX. I løbet af sin ungdomsuddannelse arbejdede han sig endda op på at have fysik og matematik på A-niveau og kemi på B-niveau.
Selvom han havde fundet den naturvidenskabelige gnist, var det dog stadig svært at brænde igennem, fordi hans ønske om at udvikle sig uden for pensum ofte blev modarbejdet.
“Jeg spurgte engang, hvornår vi måtte lave vores egne forsøg og kigge på at lave raketstof til fly, så de kan flyve længere på literen,” fortæller han.
”Så kiggede min kemilærer på mig og sagde: ‘Det kommer du ikke til’. Nå.”
Det er svar som disse, der har gjort, at Emil i dag gør meget ud af, at hans egen rolle som lærer ikke kun skal handle om at give viden fra sig, men også om at byde sine elevers input velkommen.
LÆS OGSÅ: 11-årige Vera: Er der flere universer end dette?
Hvis Emil gik i Videnskabsklub…
Hvis en 4.-6. klasses Emil Hjerl fik mulighed for at gå til videnskab i fritiden gennem Videnskabsklubben, ville han først og fremmest være irriteret over ikke at kunne nå at prøve alle holdene.
Dernæst ville han vælge det forløb, hvor knogler, kranier og arvemængde pirrer hans nysgerrighed, nemlig primatologi – selv i dag:
“Primatologiforløbet synes jeg simpelthen er for spændende, den ville jeg være hoppet lige i. Den ramte mig i mit biologihjerte – det var dejligt!”
Det er dog ikke kun biologihjertet, der får Emil til at skæve en ekstra gang til forløbet om aber og menneskeaber. Afvekslingen fra folkeskolens emner illustrerer potentialet for, at fritid og skole sammen kan give børn et spredt spektrum af interesser og viden.
Elever er den bedste inspirationskilde
Emil kalder tilmed eleverne på Gribskolen for sine ‘studentermedhjælpere’. En titel, der skal fortælle dem, at de ikke kun er der for at modtage undervisning, men også kan bringe deres egne tanker og ideer på bordet.
Ideerne bydes ikke kun velkommen for at anerkende og engagere studentermedhjælperne. De nysgerrige børn holder Emils naturvidenskabelige tandhjul i gang med vilde ideer. Om det så er ekstra slidstærke sko eller kartoner med holdbarhedsindikator.
“Jeg er blevet mere innovativt tænkende ved at blive udfordret af eleverne. De vil gerne lave noget, og så må man jo finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre,” siger Emil Hjerl, der gerne kaster sig ud i forsøg sammen med eleverne, selvom han ikke selv kender svaret i forvejen.
LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt
Man kommer længst ved at løfte i flok
Den lille opfinder i Emils mave fik ham i første omgang til studere nanoteknologi på København Universitet. Dog mærkede Emil hurtigt, at lysten til at udleve sine science-fiction-tanker ikke var nok for ham på det til tider ensomme studie.
Han måtte finde en måde at tilfredsstille både den lille opfinder og ildsjælen i ham, der brænder for at indgå i fællesskaber.
Så er det heldigt, at innovation ikke kun handler om at opfinde nyt brændstof og rum-mad, men i lige så høj grad kan gå ud på at finde metoder til at nære massevis af andre idérige sjæle.
Det var det, der fik Emil til kigge i retning af læreruddannelsen og i sidste ende uddanne sig til naturfagslærer. På den måde kunne han få lov til at udvikle kreative undervisningsmetoder både i sine egne timer og i fællesskab med sine lærerkollegaer på Gribskolen.
LÆS OGSÅ: Du så ham her først: ESA’s kommende astronaut hedder Theo
Trådte ind i bestyrelsen med skepsis og ærefrygt
Det var også kærligheden til at tænke kreativt i undervisningen, der fik ham til at takke ja til en plads i Videnskabsklubbens bestyrelse, selvom det var med en vis skepsis til at starte med. For godt nok blev Emil hurtigt begejstret for Videnskabsklubbens koncept og evne til at supplere folkeskolens emner:
“Jeg kan forene mig godt med den høje faglighed og fokusset på gode oplevelser og nysgerrighed.”
Men at bakke op om det naturvidenskabelige fritidstilbud på sikker afstand er én ting. At være med til at påvirke Videnskabsklubbens udvikling er noget helt andet.
LÆS OGSÅ: Dronningen hædrer Videnskabsklubben med fornem pris
På trods af, at Emil Hjerl er vant til at sidde i bestyrelser og ikke er bange for at sige sin mening, mærkede folkeskolelæreren alligevel en vis “ærefrygt”, da han så, hvem de øvrige bestyrelsesmedlemmer var.
“Så sidder man som skolelærer og tænker: ’okay lille mig, hvad kan jeg hjælpe jer med’,” indrømmer den prisvindende underviser.
Der gik dog ikke længe, før Emil kunne genkende sig selv, både i Videnskabsklubbens værdier og i det entusiastiske fællesskab, der arbejder på at fremme dem:
“Jeg beæret over at komme ind og arbejde med bestyrelsen. Her kan jeg være blandt andre ildsjæle, der slår et slag for inspiration og oplevelser. Det, synes jeg, er fedt.”
LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen er ny bestyrelsesformand i Videnskabsklubben