Evaluering 2024: Arkæologi hitter blandt miniforskere

I forløbet om arkæologi skal børnene bl.a. udtrække DNA fra en banan, analysere farvestoffer i tuscher og konstruere fortidsbygninger ud af LEGO. Evalueringen viser, at forløbet er et hit.

Efteråret 2024 gav for første gang børn i 4.-5. klasse muligheden for at dykke ned i fortiden gennem et forløb om arkæologi.Evaluering 2024

Forløbet, der er udviklet i samarbejde med forskere fra Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet) ved Aarhus Universitet, dækker over en række spændende aktiviteter, der kombinerer humaniora og naturvidenskab på en legende og undersøgende måde. Evaluering 2024

LÆS OGSÅ: Til efteråret kan børn gå til arkæologi i fritiden

Og det er ingen underdrivelse at kalde forløbet for et hit: Evaluering 2024

Arkæologi endte med at få den højeste tilfredshedsscore ud af alle forløb i Videnskabsklubbens slutevaluering 2024. Tilfredsheden landede på 4,7 ud af 5, mens den gennemsnitlige tilfredshedsscore for alle Videnskabsklubbens forløb ligesom tidligere år ligger på 4,5. Evaluering 2024

Det er Novo Nordisk Fonden, Beckett-Fonden og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, der har støttet udviklingen af arkæologiforløbet, som tilmed blev omtalt i Kristeligt-Dagblad i 2024.

LÆS OGSÅ: Nyt forløb om arkæologi er “perfekt kombi” af humaniora og naturvidenskab

Mange gengangere blandt deltagere

Videnskabsklubben gennemfører hvert år en evaluering blandt forældrene til de børn, som har deltaget i et af efterårets forløb: Primatologi, mikrobiologi, biodiversitet, materialefysik, kemi eller geometri og algoritmer.

Evalueringen bruges som et værktøj til hele tiden at forbedre og kvalificere Videnskabsklubbens tilbud.

LÆS OGSÅ: Forsker: “Folkeskolen burde gøre som Videnskabsklubben”

Analysen viser blandt andet, at der igen i 2024 var mange gengangere blandt deltagerne. Således havde mindst hver femte miniforsker deltaget i Videnskabsklubbens tilbud én eller flere gange før – tallet er i realiteten højere, da spørgeskemaet ikke tager højde for, at en del børn (39%) først i 2024 blev gamle nok til at deltage.

Billedet er det samme, når man vender blikket mod de frivillige gymnasieelever.

Også her havde ca. 20 procent deltaget før, enten som mentor eller miniforsker. Selvom fastholdelse ikke er et erklæret succeskriterium for Videnskabsklubben, vidner de mange gengangere alligevel om en generelt høj tilfredshed med forløbet.

LÆS OGSÅ: Rekordmange gengangere blandt frivillige mentorer

Interessefællesskaber og ny viden var det bedste

I evalueringen angiver en meget stor gruppe børn, at det bedste ved forløbet var at få lov at lære om et videnskabeligt emne og blive introduceret til ny viden.

Dette vidner naturligvis både om stor videbegærlighed blandt Videnskabsklubbens deltagere, men også om nogle faglige forløb, der er gennemarbejdede, spændende og udfordrende.

LÆS OGSÅ: Høj tilfredshed blandt Videnskabsklubbens miniforskere

Det er dog bemærkelsesværdigt, at det sociale også fylder utroligt meget i evalueringen. Især det at være en del af et interessefællesskab og, ikke mindst, Videnskabsklubbens frivillige fremhæves igen og igen, som disse citater for eksempel illustrerer:

“At blive undervist af unge mennesker har klart været det største hit.”

“For min datter at være en del af et fællesskab med andre børn, som hun kunne spejle sig i.”

“Hun er blevet set og hørt og har fået mulighed for at dyrke en interesse, som vi knap nok var opmærksomme på forinden.”

“At opleve et forum, hvor alle er interesserede, og det er fedt at gå op i og stille spørgsmål.”

“Det at dele sin vidensbegærlighed og nysgerrige tilgang til verden med andre. Ikke kun børn, men også med mentorerne.”

“Han har været virkelig glad for at blive undervist af gymnasieelever. Det har motiveret ham, at de underviste på en anden måde end voksne.”

“Han har følt sig set og hørt af de unge, der stod for undervisningen.”

LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben udvider med 13 nye kommuner i 2025