Trods kæmpe popularitet har det ikke været muligt at finde den nødvendige økonomiske støtte til at fortsætte Videnskabsklub for familier.

Videnskabsklub for familier vender ikke tilbage

Videnskabsklub for familier vender ikke tilbage i 2025, som landet ligger pt. Det på trods af, at initiativet har kørt med stor succes de senere år. (Foto: Jeppe Carlsen)

I 2021 blev de første pilot-familieklubber søsat to steder i landet, og det stod hurtigt klart, hvor eftertragtet initiativet var.

Allerede dengang væltede det ind med positiv respons fra de deltagende børn og forældre, og det samme har gjort sig gældende for alle de mange familieklubber, som er blevet afholdt i en lang række byer siden da.

Desværre bliver det, som det ser ud lige nu, ikke muligt at afholde flere familieklubber, da det ikke er lykkedes at finde økonomisk støtte til projektet. Med andre ord: Videnskabsklub for familier vender ikke tilbage i 2025, som det ser ud lige nu, lyder det fra programchef i Videnskabsklubben Sarah Kirkegaard Verver.

Familieklubberne har været en kæmpe succes, og i Videnskabsklubben er vi selvsagt superærgerlige over, at vi ikke kan fortsætte dem i deres nuværende form,” siger Sarah Kirkegaard Verver, som har haft ansvaret for familieklubberne indtil nu.

LÆS OGSÅ: Eftertragtede familieklubber trækker lange ventelister

Høj tilfredshed blandt forældre og børn

Videnskabsklub for familier blev sat i søen, fordi flere studier viser, at forældres indstilling til og viden om de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering & Mathematics) spiller en central rolle i forhold til børn og unges interesse for selvsamme fag.

Projektet været en stor succes fra dag 1, lyder det fra Sarah Kirkegaard Verver.

”Vores evaluering har hvert år vist en utrolig høj tilfredshed blandt de deltagende familier, når vi for eksempel har spurgt børnene, om det var sjovt at være med, eller forældrene, om de havde fået lyst til flere naturvidenskabelige oplevelser med deres børn.”

Mens 81% af børnene i 2024-klubberne var helt enige og 16% lidt enige i, at det havde været sjovt at være med, gjaldt det for 92% af forældrene, at de havde fået appetit på at opsøge flere naturvidenskabelige muligheder og fælles oplevelser med deres børn.

LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Børns interesse for naturfag skal (også) plejes i fritiden

Massiv efterspørgsel på tilbud til yngre børn

De seneste tre år er der blevet afholdt i alt 68 familieklubber landet over, og hver gang tilmeldingen er åbnet, er pladserne blevet revet væk. Flere hundrede familier har i den forbindelse stået på venteliste.

Derfor holder Videnskabsklubben da også muligheden for, at familieklubberne kan genopstå eller komme igen i et andet format, vidt åben, fortæller Sarah Kirkegaard Verver.

”Vi er bevidste om den massive efterspørgsel, der er på naturvidenskabelige fritidstilbud til børn i indskolingsalderen, og vi arbejder på at finde en model, hvor vi forhåbentlig igen kan give familier muligheden for sammen at dykke ned i naturvidenskaben.”

Måske har du en god ide til, hvordan der kan opnås økonomiske støtte til at fortsætte initiativet – eller måske sidder du endda selv i en virksomhed, kommune eller noget tredje, som har lyst til at hjælpe med at bære familieklubberne videre? Så hører vi meget gerne fra dig!

LÆS OGSÅ: Morten Meldal besøger Videnskabsklub for familier

Fakta

“Videnskabsklub for familier” er et initiativ, som er målrettet børn og deres familiemedlemmer i alle aldre. Her har familier i hele landet fået muligheden for at være små forskerhold og sammen udforske naturvidenskabens verden gennem forskellige aktiviteter, forsøg og eksperimenter, som er håndplukket fra Videnskabsklubbens ordinære efterårsforløb.