Folkeskolen kan ikke rumme de elever, der tidligt viser særlig interesse for naturfagene. Det skaber problemer for samfundet i fremtiden, lyder det fra Videnskabsklubbens direktør i dette debatindlæg.
Alt for mange fagligt nysgerrige børn bliver ikke stimuleret tilstrækkeligt i folkeskolen anno 2023, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard. (Foto: Lars Svankjær)
Dette debatindlæg blev publiceret på Skolemonitors hjemmeside 20. januar 2023.
I Danmark er folkeskolen ikke for alle. Hvis man er en af dem, der opnår størst tilfredsstillelse ved at skabe noget med sine hænder, opdager man det måske først, når man ér gået ud af skolen – sådan skrev næstformanden for Blik og Rør Ungdom i et debatindlæg for nylig.
Jeg må give Nicolai Krølbøll Markussen ret. Folkeskolen er ikke for alle.
Men det gælder ikke kun for de børn, som måske ville få mest ud af at blive peget i retning af en erhvervsuddannelse på et tidligere tidspunkt i livet – det gælder i lige så høj grad for de nysgerrige og videbegærlige børn, som har interessen for naturfagene og som trives med at få lov til at stille spørgsmål og undre sig på verden omkring sig. Som blomstrer i faglige fællesskaber med andre, der har det ligesom dem.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Høj begavelse stopper ikke, fordi klokken ringer ud
Kemi og fysik – først i 7. klasse
Jeg vil ikke påstå, at jeg har en dyb indsigt i folkeskolens pensum. Men i min egenskab som direktør i Videnskabsklubben, en fritidsklub for børn, der har lyst til at gå til videnskab i fritiden, kan jeg se, at folkeskolen i hvert fald er udfordret, når det kommer til at rumme lige netop denne gruppe børn.
Det gælder både, men ikke kun, de højt begavede børn, og det gælder i udpræget grad de børn, som faktisk har nysgerrigheden på naturfagene og lysten til at lære, hvordan naturvidenskabelige forsøg og eksperimenter kan hjælpe os med at blive klogere på verden.
Går man i 4. klasse og interesserer sig for kemi eller fysik, er der for eksempel håbløst lang tid til, at man bliver introduceret til det i 7. klasse, hvor man så ovenikøbet med relativt stor sandsynlighed møder en ikke naturfagligt uddannet lærer.
LÆS OGSÅ: Emil Hjerl bruger sine egne dårlige folkeskoleminder til at skabe innovativ undervisning
Læringsmål trumfer alt
Som det er i dag, bliver de fagligt nysgerrige børn ikke imødekommet tilstrækkeligt i folkeskolen, og de søger i stedet mod andre fællesskaber, der kan give dem det, de mangler. Vi oplever ekstremt stor efterspørgsel på vores tilbud og både dobbelt og tredobbelt så lange ventelister, som der er pladser på holdene.
Den danske folkeskole er tilsyneladende blevet så midtsøgende, inkluderende og altomfavnende, at der ikke længere er plads til dem, der vil noget ud over det, der er besluttet på forhånd. Læringsmål trumfer åbenbart alt. Fra mit synspunkt dræber folkeskolen anno 2023 ganske enkelt børnenes nysgerrighed.
Forskningen bakker i øvrigt op: Undersøgelser viser, at børns interesse for naturvidenskab og naturfagene er størst, når de starter i grundskolen, og på sit laveste når de går ud af 9. klasse.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Alt for mange børn oplever, at naturvidenskaben er lukket land
Frihedstanker lover godt
Nicolai Krølbøll Markussen valgte i sidste ende at gå i lære som VVS-installationstekniker, og han efterlyser i sit indlæg kollegaer, der kan hjælpe ham med at installere fremtidens grønne og tekniske løsninger. Og han har helt ret: Vi kommer til at mangle mange faglærte i fremtiden.
Men Nicolai kommer i lige så høj grad til at mangle ingeniører, teknisk- og it-uddannede, som kan hjælpe ham med at udtænke og videreudvikle på de løsninger, som skal føre os i mål med den grønne omstilling. Omkring 20.000 i 2030 for at være helt præcis, og tallet ser bare ud til at stige i fremtiden.
Så nej, folkeskolen er i dag ikke for alle. Men jeg håber virkelig, at den med den nye regerings gode tanker om at sætte skolen fri, kan ende med at blive det. For det har vi – og børnene, der skal gå i den – virkelig brug for.
LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt