Kemi er ligetil, når bare man kan sproget

Lea Gundorff Nielsen, der er én af forskerne bag Videnskabsklubbens seneste nye forløb, vil åbne kemiens verden for børn ved at lære dem sproget bag kemifaget.

Vi lærer det danske alfabet i 0. klasse. Det gør os i stand til at kommunikere og formulere os på det sprog, vi alle sammen taler i hverdagen.

Vi har nemlig brug for forstå, hvad bestemte bogstaver og tegn betyder, for at kunne deltage i en samtale på lige fod med andre, der taler samme sprog.

På samme måde har vi brug for at lære at tale “kemisk” for at kunne forstå og kommunikere med andre om kemifaget. Kemi er nemlig baseret på et andet sprog, end det vi kender fra vores hverdag, og det er netop dét sprog, som Lea Gundorff Nielsen vil lære børn i Videnskabsklubben. Hun er ph.d.-stipendiat ved Kemisk Institut på Københavns Universitet og står sammen med lektor Thomas Just Sørensen bag Videnskabsklubbens nye kemiforløb, der starter op i efteråret 2022.

– Mange synes, at kemi er svært, fordi de ikke kender sproget. Når man ser et molekyle tegnet op med mærkelige bogstaver, så forstår man ikke, hvad det er – men det er fordi, man ikke har lært sproget. Derfor er sproget den første indgangsvinkel til at kunne forstå faget og gøre det lettere tilgængeligt, siger Lea Gundorff Nielsen.

LÆS OGSÅ: Nu kan du se alle efterårets hold i hele landet

Hvis ikke børnene lærer at tale om kemi, bliver de desuden snydt for en masse spændende viden, lyder det fra Thomas Just Sørensen.

– Hvis vi ikke kender kemiens sprog, kan vi ikke være nysgerrige på, hvorfor æg bliver hårde, når vi koger dem, mens pasta og kartofler bliver bløde, siger han og tilføjer:

– Målet med dette program er at give børnene en basal forståelse for kemi, som de kan bruge til at gå ud og være nysgerrige med. De skal undre sig over verden, de skal kunne undersøge den. De skal kunne forske.

LÆS OGSÅ: Nyt forløb på vej: I 2022 kan du gå til kemi i fritiden!

Det periodiske system er kemikernes alfabet
Da forskerne udviklede det nye forløb, skulle de finde en måde at tilpasse kemiens verden, så de børn og unge, der skulle deltage i det 7 uger lange forløb, kunne forstå materialet og forvalte det på en sikker måde, fortæller Lea Gundorff Nielsen.

– De er jo ikke i et kemilokale, og der er heller ingen voksne til stede. Så det satte ret hurtigt nogle begrænsninger på, hvad for noget kemi, de kunne lave. Naturligvis kan der ikke indgå sådan noget som stærke syrer eller ild. Så vi tog i stedet udgangspunkt i, at kemi er et sprog i sig selv. Et sprog, som tager udgangspunkt i det periodiske system – det er kemiens alfabet. Så de lærer sproget at kende i forløbet. Vi lærer dem, at alle molekyler er bygget op af grundstoffer fra det periodiske system, og at alle materialer, du kan røre ved, er bygget af de her molekyler, siger hun.

De 4.-5. klasses elever, der skal gå til kemi i Videnskabsklubben, kommer dog stadig til at få masser af muligheder for at lave sjove og spændende forsøg med kemi inden for de trygge rammer, som Lea Gundorff Nielsen og Thomas Just Sørensen har sat op for forløbet.

Kemi er i høj grad et håndværk
Selvom kemi også handler om teori og om at lære det periodiske system at kende, er der nemlig også en stor del af faget, der handler om det håndværk, som det kræver at lave forsøg og eksperimenter med de materialer, verden er bygget op af, fortæller Lea Gundorff Nielsen.

– Vi har for eksempel lavet et spil med det periodiske system, så børnene rigtig kan få det i hænderne. Vi har udviklet spillekort med alle grundstofferne, hvor der er en masse information, der gerne skulle pirre deres nysgerrighed. De får lov til at lege med pipetter, blande ting, ryste ting, mærke på ting, som skifter konsistens.

Det, børnene lærer på forløbets dag 1, kommer de også til at skulle bruge på dag 2 og så videre, og på den måde vil de få oplevelsen af, at deres kemiske viden og sprog bygges gradvist op.

Når de har fået lagt et godt fundament, vil de pludselig forstå, hvad der sker, når de laver eksperimenter med forskellige materialer, der ændrer form, farve eller konsistens.

– Jeg synes især, at dag 4 i forløbet er sjov. Det er den dag, børnene både skal lege med slim og lave forsøg med bleer, og det er bare nogle sjove materialer at lege med, siger Lea Gundorff Nielsen. Du kan læse mere om forsøgene med slim og bleer på kemiforløb-siden her.

Åbner børnenes øjne for kemi i hverdagen
Kemiforløbet handler også om at forstå, hvor meget kemi fylder i vores almindelige hverdag. Alt i verden er bygget op af molekyler og grundstoffer.

Det er kemi, der gør, at vi for eksempel kan gøre noget så almindeligt som at vaske op og fjerne for eksempel olie og fedt fra vores køkkenredskaber.

– Forløbet handler om kemi i hverdagen, så vi har også delelementer, der handler om kemi i mad, og hvad de forskellige proteiner og fedt består af, samt hvilke typer grundstoffer de er bygget op af. Når man står og vasker op, tænker man måske ikke over, at man bruger et sæbemolekyle, der ligner olie i den ene ende og vand i den anden ende, og at det er derfor, vi kan gøre tallerkenen rent. Men det er også kemi, siger hun.

Kemi er både teori og håndværk
Lea Gundorff Nielsen synes især, at det er sammenblandingen af teori og praksis, som gør kemi til noget særligt.

– Jeg kan godt lide den her hands-on approach, som kemi har. Du får lov til at gå i laboratoriet og lave nye molekyler. Så det er ikke kun teoretisk. Kemi er også et håndværk, og der er meget læring i det. Det har vi også lagt meget vægt på i programmet – for eksempel at børnene lærer at bruge en pipette, siger hun.

Verden har brug for dygtige kemikere, understreger Lea Gundorff Nielsen. Kemikere kan bruges til at løse rigtig mange problematikker og opgaver, som alle mulige brancher og firmaer står overfor.

Det gælder både oplagte problematikker såsom den grønne omstilling eller udviklingen af medicin, men det gælder også områder, som man måske normalt ikke lige tænker over er baseret på kemi.

Kemi er hverken farligt eller svært
– I Lego er det jo en kemiker, der har lavet farvestofmolekylerne til klodserne, og den plastik de består af. Kosmetikfirmaer som Matas har også kemikere til at udvikle deres produkter. I al elektronik findes der noget, man kalder ’sjældne jordarter’. Det er nogle bestemte grundstoffer, som faktisk findes rigtig mange steder – også på en mark i Danmark – men de er meget svære at udvinde, så der er mangel på dem. Så du er nødt til at have en kemisk forståelse for at løse de her ting, siger Lea Gundorff Nielsen.

Hvis børn skal blive dygtige kemikere, der kan hjælpe med at løse de opgaver, så starter det med, at de får boostet deres nysgerrighed inden for faget. Og det kan de kun, hvis de forstår det kemiske sprog.

– Vi vil gerne vise børnene, at alting faktisk er kemi, på godt og ondt, så det ikke bliver så farligt eller svært, som det nogle gange bliver formidlet. For det er det ikke. Det er faktisk ret ligetil – det er bare et andet sprog, end de er vant til, siger Lea Gundorff Nielsen.

LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt