Nysgerrighed er en samfundsværdi, som skaber bro mellem mennesker, driver innovation og gør vores liv rigere. Men nysgerrigheden er under pres, og hvis vi ønsker et samfund, der trives, må vi genopfinde vores forhold til den.
I dette debatindlæg kommer direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade, med fem konkrete løsningsforslag til, hvordan vi får nysgerrigheden til at trives i et samfund, hvor der ofte er mere fokus på nulfejlskultur, og hvor vi konstant bliver stimuleret af indhold fra skærme og sociale medier. (Foto: Lars Svankjær)
Dette debatindlæg blev oprindeligt publiceret på Kristeligt Dagblads hjemmeside 14. marts 2025.
Nysgerrighed er en medfødt drivkraft til at udforske verden og en afgørende egenskab ved det at være menneske. Som små børn besidder vi denne egenskab naturligt. Vi stiller uendeligt mange spørgsmål om alt fra myretuer til stjernehimlen.
Men i takt med, at vi bliver ældre, aftager trangen til at udforske ofte. I stedet overtager frygten for at begå fejl, kravet om produktivitet og modviljen mod kedsomhed i vores tilværelse.
Det er et tab – ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Nysgerrighed er mere end blot en personlig egenskab. Den er drivkraften i menneskelig udvikling, en kilde til innovation, social sammenhængskrat, livslang læring og tolerance over for det ukendte.
Hvis vi ønsker et samfund, der trives, bør vi genopfinde vores forhold til nysgerrighed og skærme den mod de strukturer og vaner, der undertrykker den.
LÆS OGSÅ: Debat: Den er gal med mere end tallene på karakterskalaen
Første barriere: Frygten for at begå fejl
I et samfund, hvor præstation og perfektion fylder tiltagende mere, bliver frygten for at fejle en alvorlig hæmsko for nysgerrighed. Vi ser det allerede i skolen, hvor karakterer og testresultater kan reducere læring til en øvelse i at finde det ”rigtige” svar.
Nysgerrighedens væsen er netop det modsatte: at vove sig ud på ukendt grund, hvor der ikke er garantier for succes. For at give nysgerrigheden plads skal vi turde tale om fejl og usikkerhed.
Vi skal fortælle historier om dem, der er lykkedes, fordi de netop turde begå fejl og skille sig ud fra lokken. De største opdagelser er ofte blevet gjort af dem, der turde gå imod normen og tage fejl.
Anden barriere: Kedsomhed er blevet tabu
En anden trussel mod nysgerrighed er vores samtidige besættelse af konstante stimuli. Smartphones og andre skærme tilbyder en uendelig strøm af indhold, der kan fylde ethvert ledigt øjeblik.
Men denne uafbrudte strøm af stimuli kvæler en vigtig forudsætning for nysgerrighed: evnen til at være i ro og lade tankerne vandre.
Kedsomhed er ikke fjenden – det er en mulighed. Det er ofte, når vi keder os, at vi begynder at stille spørgsmål, inde på nye idéer eller fordybe os i det, vi ellers ville overse. Men for mange, både børn og voksne, er kedsomhed blevet noget, der skal undgås for enhver pris.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: De unge skal ikke være glade hele tiden, de skal redde verden
Tredje barriere: Overdrevent fokus på mål og struktur
Både i skolen og på arbejdspladsen er der en tendens til at prioritere strukturer og resultater, der kan måles og dokumenteres. Selvom måling og dokumentation kan være nyttigt for at sikre effektivitet, kan det også dræbe nysgerrigheden.
Når vi hele tiden er bundet af specifikke mål, mister vi muligheden for at udforske og opdage noget uventet.
Løsningsforslag: Skab plads til fejl og nysgerrige fællesskaber. Hvis vi ønsker at genoplive nysgerrigheden, skal vi skabe nye rammer og prioritere det i vores kultur.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold
Vi foreslår fem konkrete indsatsområder:
1. Skab rum til fejl
Fejl bør ikke være noget, vi skammer os over, men noget, vi lærer af. Dette kræver en kulturændring i skoler, på arbejdspladser og i familien. Når vi roser indsats og proces frem for resultat, opmuntrer vi til eksperimenter og risikovillighed.
Hos spejderne får børn og unge mulighed for at lære gennem egne erfaringer. Et eksempel er, når de bygger deres egne bivuakker i skoven.
Fejl, som en skæv konstruktion eller et utæt tag, bliver til læringssituationer, hvor de finder nye løsninger og forbedrer samarbejdsevner.
2. Genopdag pausen
For at fremme nysgerrighed skal vi være villige til at tillade uplanlagte tomrum og skabe plads til ro og refleksion i vores liv.
Dette kan være så simpelt som at lade børn lege uden faste regler, sidde og stirre ud i luften og lade tankerne vandre, eller at tage en skærmfri tur i naturen, som tilbyder en ideel ramme for nysgerrighed.
3. Prioriter spørgsmål over svar
I stedet for at fokusere på at inde de ”rigtige” svar, bør vi fejre de gode spørgsmål. Dette gælder ikke kun i skolen, men også i fritidsaktiviteter og på arbejdspladser. Ved at opfordre både børn og voksne til at udforske, hvad de ikke ved, kan vi skabe en kultur, hvor nysgerrighed trives.
I Videnskabsklubben får børn og unge blandt andet mulighed for at udforske deres nysgerrighed i naturen gennem et forløb om biodiversitet, hvor de skal opsætte faldfælder og fange småkryb. De opmuntres til at stille deres egne spørgsmål:
Hvor mange arter tror de findes i deres nærområde? Hvad betyder vegetationen for mængden og variationen af arter?
LÆS OGSÅ: Debat: Vi skal turde tale om, hvad folkeskolen ikke skal løfte
4. Skab nysgerrige fællesskaber
Forældre kan bidrage ved at skabe tid og plads til deres børns egne projekter. At bygge en hule, bage en kage fra bunden eller undersøge livet i en dam er alle aktiviteter, der styrker nysgerrigheden, hvis vi tør undre os sammen.
Det præstationsfrie fritidsliv, hvor fællesskabet er vigtigere end selve aktiviteten, spiller i det hele taget en afgørende rolle i at give børn og unge mulighed for at opdage og lære i deres eget tempo.
I vores respektive organisationer viser vi, hvordan praktisk læring kan gøre nysgerrighed levende. Men det kræver ressourcer og støtte fra samfundet, hvis vi skal sikre, at disse tilbud er tilgængelige for alle børn og unge og ikke kun de særligt heldige.
5. Endelig kræver det modige politikere …
… der prioriterer fritidsliv og uddannelse som investeringer i fremtiden, hvis vi skal udvikle nysgerrigheden.
Lærere skal have frihed til at gå ud over pensum og engagere elever i et læringsfællesskab, hvor opdagelse af det ukendte og en eksperimenterende tilgang er bestemmende, og fritidslivet skal understøttes med ressourcer, så det kan tilbyde præstationsfrie, inspirerende aktiviteter til alle børn og unge.
Ved at skabe plads til fejl, værdsætte kedsomhed, prioritere spørgsmål og investere i fritidsliv og uddannelse kan vi bygge et samfund, hvor nysgerrigheden trives. I sidste ende er det denne trang til at udforske, der gør os til hele mennesker.
LÆS OGSÅ: Debat: Stop med at bashe de private fonde – vi har brug for dem