Højt begavede børn oplever ofte at føle sig uden for fællesskabet og har desperat brug for særligt målrettede tilbud, der giver faglig mening og relevante udfordringer – også i fritiden.
I Videnskabsklubben møder vi mange af de højtbegavede børn, som mangler tilbud, der kan stimulere deres videbegærlighed og nysgerrighed. Det er et behov, der rækker ud over skoletiden, lyder det fra Videnskabsklubbens direktør. (Foto: Katrine Philp)
Dette debatindlæg blev publiceret på Skolemonitors hjemmeside 10. juni 2022.
Man står ofte alene, hvis man synes, at der er for få lektier i skolen, at læsestoffet er for let, eller at der bare generelt er for få udfordringer.
»Han ved, at han er anderledes og føler sig også sådan. Grundet hans hurtige hjerne er det svært at finde emner, som interesserer, og som kan fastholde motivationen. Det bliver hurtigt for nemt og uinteressant,« skrev en mor til 10-årige Alexander for eksempel til mig for nylig.
I Videnskabsklubben møder vi mange af de højt begavede børn, som desperat mangler tilbud, der kan stimulere deres videbegærlighed og nysgerrighed. Deres forældre er, med rette, bange for, at børnene ellers ’lukker ned’ og leder derfor med lys og lygte efter fællesskaber, hvor deres børn kan blive stimuleret og udfordret. Der er i dag gabende langt imellem disse tilbud.
Børnenes levede liv er en helhed
De højtbegavede børn har i lige så høj grad som andre børn ret til, at vi tager dem og deres problemer alvorligt, og derfor er det glædeligt, at der begynder at komme et øget fokus på denne gruppe – senest i Sønderjylland, hvor tre kommuner er gået sammen om at afsøge mulighederne for støtte til de højt begavede og som et foreløbigt løsningsforslag blandt andet har fremsat ideen om en ny privatskole.
Det er bare ekstremt vigtigt at huske, at børnenes levede liv er en helhed, og at deres udfordringer ikke stopper, når klokken ringer ud. Man holder ikke op med at være et højt begavet barn, bare fordi man får fri fra skole.
Der er tale om en gruppe børn, som længselsfuldt ser deres klassekammerater stikke afsted til fodbold, svømning eller ridning hver dag efter skole, velvidende at de aldrig selv kommer til at passe ind i den type aktiviteter. Børn, der ligesom alle andre børn, har behov for at finde fællesskaber, hvor de kan spejle sig i andre med lignende interesser. Hvor de kan føle, at de hører til.
Når vi leder efter løsninger til de højt begavede og prøver at prioritere mellem forskellige tilbud, er det derfor vigtigt at have for øje, at mange højtbegavede børn oplever, at deres trivsel forbedres markant, når de får mulighed for at møde ligesindede i en fritidskontekst.
Børn, der ligesom de selv, har en ekstraordinær stor trang til at forstå, hvordan verden hænger sammen og til at opdage, undersøge og udforske. Børn, der trives med at skulle tænke og gå på opdagelse i en kontekst, hvor svaret ikke er givet på forhånd. Børn, der godt selv er klar over, at de er anderledes.
Nørder på den gode måde^
Fritidsaktiviteter har desuden den helt store fordel, at børnene har mulighed for at blive opslugt i et præstationsfrit rum, hvor de i ro og mag kan få lov til at udvikle deres personlighed og identitet. Ligesom sportspigen bliver ’sådan en’, der går til fodbold, mens klaverdrengen bliver ’sådan en’, der spiller musik, så bliver børnene, der leger med viden i fritiden, til nørder på den gode måde. Sammen med andre.
Mest effektivt er det naturligvis, når lærerne tages med på råd og kan være med til at udpege de elever, som har behovet. I Videnskabsklubben har vi af samme årsag tæt dialog og kontakt med lokale skoler, som hjælper med at koordinere, og når det fremover bliver fast kutyme at screene for høj begavelse allerede i indskolingen, bliver det samarbejde endnu lettere.
For naturligvis er skole og fritid ikke hinandens modsætninger. I den bedste af alle verdener spiller de tæt sammen og er i skøn forening med til at give de højt begavede børn en følelse af at høre til og blive taget alvorligt. Det fortjener alle børn.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Alt for mange børn oplever, at naturvidenskaben er lukket land
LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt