Miniforsker-undren: Hvad ligger til grund for penges værdi?

Marcus har tænkt over, hvordan farvede stykker papir kan være så mange penge værd. I denne artikel får han svar fra en forsker på spørgsmålet: Hvad ligger til grund for penges værdi?

12-årige Marcus sidder i en sækkestol med 1.850 kr i sedler. En af hver slags. Fra en 50’er til 1.000 kr.

De mange, farverige pengesedler har fået spørgsmålene til at stille sig i kø i hovedet på den unge fyr, der er miniforsker i Videnskabsklubben.

For hvad ligger til grund for penges værdi? Og er materialet, penge er lavet af, mere eller mindre værd end pengenes værdi?

LÆS OGSÅ: Mio og Mikkel: Hvordan kan grundstoffer være kunstige?

Økonomiprofessor svarer på, hvad der ligger til grund for penges værdi

Til at besvare Marcus’ spørgsmål har vi fået hjælp fra professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen.

Han har netop udgivet bogen ‘Penge’, der er en del af Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser-serie. Sagt med andre ord så er han den helt rette til at gøre os alle sammen klogere.

»Det er gode spørgsmål,« indleder Peter Løchte Jørgensen.

Men for at forstå pengenes værdi i dag, skal vi først tage et kig på fortiden, forklarer han på Videnskab.dk i en artikel, som er en del af serien Spørg Videnskaben.

Videnskabsklubben har fået lov at bringe artiklen i en kort version her.

LÆS OGSÅ: 12-årige Alberte: Hvad sker der, hvis bierne forsvinder?

Før i tiden repræsenterede penge en værdi i sig selv

Længe før vi havde femmere, tiere og tyvere liggende i sparegrisen, og før man kunne se ens banksaldo på sin telefon, var penge noget, der i sig selv havde værdi.

»De første penge, man brugte, var varepenge. Altså penge var noget værd. Det var ting, som folk mente havde en værdi i sig selv, såsom guld, sølv, perler og korn,« fortæller økonomiprofessoren.

»Det, der gjorde, at folk tog imod dem, var, at de repræsenterede en værdi i sig selv.«

Derfor var det også ædelt metal man brugte, da kongen af Lydien (området, der i dag er kendt som det vestlige Tyrkiet) slog den første mønt for cirka 2.700 år siden.

Svenske mønter vejede op mod 20 kilo

Men det viste sig med tiden at være både upraktisk og farligt, at handelsrejsende skulle bære store værdimængder fysisk på sig.

Og i Sverige, hvor man i perioder lavede mønter af det knap så værdifulde metal kobber, var der flere mønter, der vejede op mod 20 kilo, hvilket gjorde det vanskeligt for svenskerne at handle.

LÆS OGSÅ: 9-årige Marie: Er det dyrplageri at have aber i Zoo og fugle i bur?

»Så fandt man på at lave det, man kalder for repræsentative penge (i midten af 1600-tallet, red.), hvor man skrev ned på et stykke papir, at papiret repræsenterede en værdi som 100 gram kobber eller 10 kilogram korn,« forklarer han.

Man opbevarede den bagvedliggende fysiske vare centralt i en bank, og så kunne ejeren af papiret til enhver tid gå ned i banken og gøre krav på at få varen udleveret.

Med centralbankerne skete noget nyt

Sidste stop i historiefortællingen er den situation, vi lever under i dag.

For med oprettelsen af centralbankerne skete noget nyt.

Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk

LÆS OGSÅ: 11-årige Peter: Hvad betyder det for Danmark, hvis Golfstrømmen ændrer sig?

Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.