Det er svært at nå helt til tops inden for f.eks. en sportsgren uden de rigtige gener. Dog er støttende forældre, samt motivation og interesse også afgørende, lyder det fra forskerne.
Kirstine har sendt et fint spørgsmål om talent og øvelse ind til Spørg Videnskaben, som er en artikelserie på Videnskab.dk. (Screendump fra video)
Hvad er det egentlig, der afgør, hvorfor nogle er helt vildt gode til noget, mens andre er bedre til noget andet? Kan man blive god til noget, hvis man bare øver sig nok?
Det har miniforsker Kirstine taget fat i Videnskab.dk’s brevkasse Spørg Videnskaben for at få svar på. Svaret er bragt i en artikel hos Videnskab.dk som en del af serien Spørg Videnskaben, og Videnskabsklubben har fået lov at bringe artiklen i en kort version.
Du kan læse den fulde version her.
Tusind tak til Kirstine for det rigtig gode spørgsmål, som har gjort os alle sammen klogere!
Har nogen bedre chancer for at excellere?
75.000 tilskuere holdt vejret på Stade de France til sommer-OL i 2024, da den svenske stangspringer Mondo Duplantis løb mod barren i et forsøg på at slå den verdensrekord, han selv tidligere havde sat.
Helt elegant hoppede han over, hvilket gjorde det til den niende gang, han slog rekorden.
Den 25-årige atlet har dyrket stangspring, siden han var 4 år gammel, og er vokset op med en mor, der var volleyballspiller, og en far, der selv var stangspringer. Man må derfor sige, at han har nogle atletgener, der er lige i øjet.
Det leder os videre til dagens spørgsmål fra Kirstine fra Videnskabsklubben.
For når atleter som Mondo Duplantis er gode til sport, og andre er gode til eksempelvis musik, er det så kun interessen, der spiller ind på præstationen, eller har nogen større chancer for at excellere inden for et felt end andre? Det har Spørg Videnskaben spurgt en dansk psykologiprofessor og en norsk idrætsprofessor om.
Matematikevner er op mod 60% arvelige
Uanset om det er matematik, sport eller musik, spiller både generne og miljøet en rolle. Det forklarer Lars Larsen, der er professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
»Når det gælder matematikfærdigheder, er ens evner cirka 40-60 procent arvelige,« siger han.
Det er klart, at man bliver bedre til matematik ved at øve sine tabeller og hovedregning, uddyber Lars Larsen.
Men hvis to personer får samme træning i matematik, og den ene har bedre gener inden for matematikevner, så vil den person også have et større træningspotentiale, forklarer han.
Det kan man undersøge ved at lave såkaldte “arveligheds-estimater”, hvor man sammenligner enæggede tvillinger med identiske gener, og tveæggede tvillinger, som er 50 procent identiske. Sammenligningen går på, hvordan de præsterer under de samme vilkår.
Ikke alle kan spille et instrument på topniveau
I netop sådan et studie fandt forskere i 2019 ud af, at generne udgør halvdelen af en persons kondi, som blandt andet dækker over, hvor god man er til at optage og transportere oxygen.
Et kinesisk studie fra 2023 fandt også genvarianter, som havde en stærk sammenhæng med blandt andet evnen til at dividere og trække fra i matematik.
Så selvom livsstilsfaktorer kan påvirke ens matematikfærdigheder, da for eksempel rigtig ernæring er vigtig for at kunne præstere kognitivt, kan man alligevel ikke se bort fra generne.
Det samme gælder derfor også for dem, der er skarpe på matematikken, samt dygtige musikere som har øvet i timevis:
»De har de genetiske forudsætninger på plads. Vi ville alle kunne lære at spille et instrument, men ikke på elite- og topniveau,« siger Lars Larsen.
Sport kræver forskellige evner
Når det gælder sport, er det ret entydigt, at gener spiller en rolle, forklarer professor i idrætsvidenskab Stig Arve Sæther ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet.
Der er dog forskel på, om der er tale om solo-sportsgrene såsom løb eller længdespring eller holdsport som fodbold. Når man for eksempel skal sprinte, er dine gener ret vigtige, forklarer Stig Arve Sæther. I benmusklerne findes en række forskellige fibre, og det er de eksplosive af slagsen, som skaber en god sprinter.
»Hvis du ikke har dem, bliver du ikke professionel sprinter,« siger han.
Dog er støttende forældre, en kompetent træner, samt motivation og interesse også afgørende faktorer for at nå helt til tops. Det kan du læse mere om i den fulde version af artiklen hos Videnskab.dk.
Stiller dit barn også spørgsmål?
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk?
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
Bastian gik til primatologi og vil forske i rummet, når han bliver voksen
Bastian gik til primatologi i Videnskabsklubben, hvor han fik mulighed for at lave sjove eksperimenter og lære mere om primater sammen med jævnaldrende.
Marie gik til fysik: “Når jeg siger atomer, så ved de andre allerede, hvad det er”
I Videnskabsklubben fandt Marie jævnaldrende, der havde samme interesser som hende selv. Marie gik til materialefysik, som handler om al hverdagens fysik.
Anela gik til kemi: “Det bedste har været at lave eksperimenter”
Anela gik til kemi i Videnskabsklubben i efteråret 2023. Hun startede i Videnskabsklubben for at lære nye ting og møde venner, der havde samme interesse som hende selv.