Miniforskere og mentorer i 30 byer er nu endelig kommet i gang med deres Videnskabsklubber og udforsker sammen naturvidenskaben gennem massevis af sjove forsøg, aktiviteter og eksperimenter.

Miniforskere mikrobiologi

Fællesbillede fra mikrobiologiholdet på Virum Gymnasium, som igen i år lægger lokaler og frivillige gymnasieelever til. (Foto: Mikrobeholdet på Virum)

I denne uge startede 66 Videnskabsklubber i hele landet, og knap 800 børn og 350 unge kunne langt om længe komme igang med at lege med naturvidenskabelige forsøg og eksperimenter.

Dét har vi godt nok glædet os til!

I år udbyder Videnskabsklubben 5 forskellige forløb, og det nyeste skud på stammen – kemi – skal stå sin prøve i 10 byer. Foreløbig er tilbagemeldingerne gode, og alle kemihold har lange ventelister, så der har virkelig været rift om pladserne.

Forløbet er udviklet af forskere fra Kemisk Institut på Københavns Universitet og har hverdagens kemi som omdrejningspunkt. Det er nemlig en vigtig, særskilt pointe for forskerne, at kemi ikke behøver at være farligt – der er tværtimod kemi i alle dele af vores liv. Faktisk ér verden ren kemi, pointerer de. Læs mere om forløbet her.

Er du nysgerrig på, hvad børnene og de unge laver ude i klubberne, så følg med i stories på vores Facebook– eller Instagram-profil, hvor der dagligt bliver postet masser af dejlige billeder og videoer de kommende uger.

LÆS OGSÅ: Nu starter Videnskabsklubber i hele Danmark

LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben fremhæves som naturvidenskabeligt flagskib

Fakta

Videnskabsklubben finder sted hvert år fra uge 43 til 49, begge uger inklusive, på gymnasier i hele landet.​

Her går elever fra 4.-6. klasse (miniforskere) til videnskab i fritiden én eftermiddag om ugen, ligesom hvis de gik til spejder, fodbold eller dans. Du kan se alle vores naturvidenskabelige forløb, hvis du holder musen over “Bliv miniforsker” i topmenuen her på siden.