Videnskabsklubben er på Folkemødet i Allinge 2023, hvor vi blandt andet inviterer til dialogmøde om en ny naturvidenskabsstrategi for Danmark.

Folkemødet 2023 mød Videnskabsklubben

Igen i år tager en delegation fra Videnskabsklubben til årets Folkemøde for at være med til at sætte børn, unge og naturvidenskab på dagsordenen.

Du kan møde Videnskabsklubben på årets Folkemøde, hvor vi blandt andet er medarrangør på et dialogmøde om behovet for en ny naturvidenskabsstrategi for Danmark.

Det sker torsdag 15. juni kl. 15.15-16.00 ved Techteltet på Stranden (A60).

Send dit spørgsmål eller input til os på forhånd, eller mød op og vær med i dialogen, der kommer til at danne grundlag for en række anbefalinger, som Videnskabsklubben sammen med LIFE Fonden, Astra, Engineer the Future og Naturvidenskabernes Hus offentliggør umiddelbart efter Folkemødet.

Kontakt kommunikationsansvarlig Charlotte Price Hoffmann, hvis du er interesseret i at mødes med Videnskabsklubben på Folkemødet, eller hvis du har input til dialogen om en ny naturvidenskabsstrategi. Skriv til charlotte@videnskabsklubben.dk eller ring på 6110 7193.

Eventbeskrivelse

For fem år siden offentliggjorde regeringen en naturvidenskabsstrategi. Siden er der kommet nye teknologier, nye problematikker og nye samfundsagendaer. Vi mener derfor, at Danmark har brug for en ny naturvidenskabsstrategi.

En strategi, der kan sætte retning for arbejdet med at fremme naturfag og naturvidenskabelige kompetencer, uddannelser og karrieremuligheder.

En strategi, der kan samle de mange aktører på området om en fælles indsats for at styrke den naturvidenskabelige interesse og dannelse hos alle børn og unge.

En strategi, der kan bidrage til at sikre bæredygtig samfundsvækst i fremtiden. Ved dialogmødet vil vi debattere, hvorfor der er behov for en ny naturvidenskabsstrategi, og hvad den skal indeholde.

Vi inviterer organisationer, uddannelsesfolk og erhvervsliv på scenen for at høre deres forslag til centrale emner i en ny naturvidenskabsstrategi. Anbefalingerne samler vi og giver videre til børne- og undervisningsministeren.

ARRANGØRER: VIDENSKABSKLUBBEN, ENGINEER THE FUTURE, LIFE FONDEN, ASTRA, NATURVIDENSKABERNES HUS