Nyt forløb om arkæologi er “perfekt kombi” af humaniora og naturvidenskab

Til efteråret kan børn i 4.-5. klasse for første gang gå til arkæologi i fritiden. Det nye forløb udrulles på 10 gymnasier landet over.

Når efteråret melder sin ankomst, får børn i 4.-5. klasse en unik mulighed for at dykke ned i fortiden gennem Videnskabsklubbens nye forløb om arkæologi.   

Forløbet, der er udviklet i samarbejde med forskere fra Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet) ved Aarhus Universitet, dækker over en række spændende aktiviteter, der kombinerer humaniora og naturvidenskab på en legende og undersøgende måde.   

Børnene skal blandt andet udtrække DNA, analysere farvestoffer, konstruere fortidsbygninger ud af LEGO og lave undersøgelser af oldtidsmenneskers kost.   

“Humaniora og naturvidenskab ses ofte som to verdener, som dog på trods – eller måske på grund – af deres forskelligheder kan berige hinanden utroligt meget. I mine øjne er vores nye forløb en perfekt kombination af de to, og jeg er utroligt stolt af det endelige resultat,” siger Videnskabsklubbens direktør Rikke Schmidt Kjærgaard.

LÆS OGSÅ: Historisk udvidelse: 100 Videnskabsklubber ser dagens lys i 2024

Markerer et nybrud i Videnskabsklubben 

Videnskabsklubben har udviklet sine egne undervisningsforløb siden 2016, og indtil nu har naturvidenskab været udgangspunktet for dem alle.   

Derfor er det et nybrud i klubben, når nysgerrige børn i 10 byer til efteråret får mulighed for at melde sig til et forløb, der kombinerer flere videnskaber og inviterer humaniora indenfor.  

“Min drøm med Videnskabsklubben har altid været at give børn og unge et fritidstilbud, hvor de kan mødes og dyrke deres nysgerrighed i fællesskab – det uanset om det handler om fysik, kemi eller arkæologi,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som selv har forsket i datavisualisering inden for naturvidenskab og desuden er uddannet matematiker.   

“Naturvidenskab er mit eget udgangspunkt, men den stærke interdisciplinære faglighed, som gennemsyrer arkæologi, har stået højt på min ønskeliste, siden jeg startede Videnskabsklubben,” tilføjer hun.  

LÆS OGSÅ: Maja gik både til kemi og biodiversitet – til efteråret vil hun gå til arkæologi

Arkæologi er mere end bare at grave   

Ifølge Julia Steding, som har været projektleder på udviklingen af det nye forløb, er ganske få mennesker klar over, hvor udbredt naturvidenskab er i moderne arkæologi. Mange forbinder udelukkende faget med Indiana Jones, dinosaurer og vikinger. 

“For mig handler det også om at være med til at bekæmpe stereotyper. Jeg vil gerne vise, at arkæologi er så meget mere, end hvad det ofte bliver reduceret til, og at arkæologer laver meget mere end at grave – de beskæftiger sig med menneskehedens historie på mange forskellige måder,” siger Julia Steding, som er ansat ved Grundforskningscentret UrbNet, Aarhus Universitet. 

Arkæologi kan for eksempel hjælpe os med at forstå, hvordan fortidens mennesker reagerede på klimaforandringer og katastrofer, hvilket kan give os værdifuld indsigt i, hvordan vi kan tackle nutidens udfordringer, forklarer hun. 

“Desuden er arkæologi bare ekstremt spændende og sjovt. Vi får lov til at se ind i et lille vindue af den menneskelige fortid, og vi kan lære så meget om den, når vi stiller de rigtige spørgsmål og bruger de rigtige metoder.” 

LÆS OGSÅ: Forsker: Folkeskolen burde gøre som Videnskabsklubben

Tværfaglig tilgang giver dybere indsigt   

En af styrkerne ved arkæologi er, at der er så mange strenge at spille på i forhold til de materialer, som forskerne kan undersøge. Det forklarer professor i klassisk arkæologi og leder af UrbNet Rubina Raja. 

Ofte findes der både genstande og skriftlige kilder, og mange arkæologiske materialer egner sig godt til naturvidenskabelige analyser, forklarer hun. 

Analyser, som kan give meget præcise svar på vigtige humanistiske spørgsmål, såsom hvornår en begivenhed fandt sted, hvad der gik forud miljømæssigt, og hvor modstandsdygtige fortidens samfund var. 

Men de naturvidenskabelige metoder kan omvendt heller ikke stå alene – de giver kun mening, hvis de sættes ind i en større og dybdegående kontekst og kulturforståelse, som arkæologerne bringer til bordet, understreger Rubina Raja. 

“Som samfund er vi aldeles afhængige af den viden og tænkning, som humanistiske discipliner giver os – det er på den baggrund, at den dybe erkendelse af os selv, vores medmennesker og vores omverden opstår. Jeg håber, at vi med dette forløb kan gøde jorden – bogstaveligt talt – for, at børnene får smag for at afsøge for dem ukendt land, og jeg er stolt over, at programmet på ambitiøs vis formidler den nyeste, mest avancerede forskning i øjenhøjde til nye forskerspirer.”   

Du kan se de 10 byer, hvor der i 2024 udbydes arkæologi-hold, i faktaboksen under artiklen eller her: Disse 10 byer får et arkæologi-forløb til efteråret!

LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt

LÆS OGSÅ: Fem år mere! Videnskabsklubben får 30 millioner kroner af stor dansk fond