Der ligger et kæmpe potentiale i fritidsaktiviteter som Videnskabsklubben, når det kommer til at skabe ægte og blivende interesse for naturfag, lyder det i en ny podcast.
En fritidsaktivitet er noget, man aktivt vælger til, og det er en afgørende kontrast til skolen, lyder en af pointerne i den nye podcast. (Foto: Lars Svankjær)
Når vi sætter naturvidenskab ind i en fritidsramme, skaber vi muligheden for, at et trygt og sjovt rum kan blomstre. Et rum uden forventningspres og præstationspres. Et rum, hvor man i modsætning til skolen frivilligt har valgt at være. Et frirum.
I en større evaluering af Videnskabsklubbens tilbud fra 2019 svarede hele 98% af forældrene til de børn, der deltog i et forløb i Videnskabsklubben netop, at deres børn havde oplevet læringsmiljøet som trygt og rart.
Og sammenholdt med oplevelsen af medbestemmelse, som også blev fremhævet i evalueringen, er det netop en del af opskriften på at skabe blivende interesse, motivation og glæde for naturvidenskab, lyder det fra fondsrådgiver i VILLUMFONDEN, Ole Laursen.
”Det skal ikke være skole i fritiden – det skal være science i fritiden,” siger han i en netop udgivet podcast, som er udgivet af Teknologipagten, der har til formål at fremme STEM – Science, Technology, Engineering & Mathematics – i Danmark. Teknologipagten finansierede også den gennemgribende evaluering af Videnskabsklubbens aktiviteter fra 2019.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Børns interesse for naturfag skal (også) plejes i fritiden
Fritidsaktiviteter giver en særlig rummelighed
Den nye podcast er udgivet som led i en større indsats fra Teknologipagten med fokus på at dele erfaringerne fra succesfulde initiativer som Videnskabsklubben og Matematikcenter, som er et gratis tilbud om lektiehjælp til børn og unge.
Begge projekter blev i 2021 udpeget som såkaldte ”fyrtårnsprojekter”, som har særligt stor succes med at få flere til at interessere sig for STEM i Danmark. Og begge projekter skiller sig netop ud ved at sætte STEM ind i en fritidskontekst.
I Videnskabsklubben kan børn fra 4.-6. klasse gå til videnskab efter skole, ligesom de kan vælge at gå til fodbold, spejder og alt muligt andet.
”Fritidsaktiviteter giver en rummelighed, som man måske ikke altid har i skolen. Her handler det om at have det sjovt og finde et fællesskab,” fortæller Videnskabsklubbens direktør Rikke Schmidt Kjærgaard i podcasten.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben fremhæves som naturvidenskabeligt flagskib
Frivillige underviser skaber et trygt rum
Rikke Schmidt Kjærgaard understreger desuden vigtigheden af de frivillige elever fra gymnasiet og udskolingen, som underviser børnene i Videnskabsklubben og kan møde dem i øjenhøjde. Denne peer-to-peer-tilgang er baseret på internationale forskningsresultater og skaber opnåelige rollemodeller for børnene.
I 2019-evalueringen af Videnskabsklubbens tilbud lød én af konklusionerne da også, at særligt de frivilliges evne til at skabe et rart læringsmiljø med trygge og tillidsfulde rammer var af stor værdi for børnenes oplevelse af tilbuddet. Børnene var særligt glade for at blive undervist af unge mennesker med en anden jargon og tilgang til undervisningen.
LÆS OGSÅ: Anne-Sofie: Det er en vild oplevelse at være nogens forbillede
Ifølge Ole Laursen ligger der i det hele taget et meget stort potentiale – og ”uopdyrket land” – i fritiden, og derfor er der god grund til at lytte til projekter som Videnskabsklubben og Matematikcenter, der har trådt nogle af de første spæde skridt på området.
”Vi vil gerne højne børn og unges interesse for naturvidenskab og teknologi generelt, og det handler jo ikke kun om, hvilken uddannelse man vælger, men også om at man kan se naturvidenskaben i hverdagen. Det ser vi tydeligt et stort potentiale for i fritiden,” siger Ole Laursen.
Hør hele podcasten på Teknologipagtens hjemmeside eller på Spotify.
Fakta
Videnskabsklubben har som fyrtårnsprojekt løbende været med til at vidensdele og give gode råd videre gennem blandt andet interviews og videoer – og nu altså også i podcastform – for at give andre nuværende eller kommende projekter ”et indblik i jeres gode arbejde”. Formålet er at give andre projekter bedre forudsætninger, så de ikke skal starte fra nul, men forhåbentlig får et afsæt til at skabe endnu mere fokus på STEM i Danmark, skriver Teknologipagten.