Lukas, Pavan og Nanna løb med førstepladserne og særpriserne i den store talentkonkurrence “Unge Forskere”, som løb af stablen i Øksnehallen 23.-25. april 2023. De har alle tre tidligere været med i Videnskabsklubben.
17-årige Lukas (t.h.) var seniormentor på Virum Gymnasium i 2022, mens 12-årige Pavan bl.a. har været miniforsker på et forløb om primatologi. Nanna (t.h.) var seniormentor på Egå Gymnasium. (Fotos: Unge Forskere)
Noget tyder på, at det er en rigtig god ide at være med i Videnskabsklubben, hvis man er interesseret i at vinde “Unge Forskere”-konkurrencen. I hvert fald har alle 3 vindere af årets konkurrence tidligere været del af klubben.
Mens 19-årige Nanna Kalmar vandt seniorkategorien med projektet “Let there be optimal light”, var det 12-årige Pavan Venkatraman, der som den yngste nogensinde vandt junior-kategorien med sin opfindelse af et bæredygtigt alternativ til tørretumbleren.
Du kan læse mere om Nanna i artiklen “Nanna vandt Unge Forskere: Måske er det, jeg gør, faktisk ret sejt” og mere om Pavan på Videnskab.dk i artiklen “Yngste nogensinde: 12-årig løber med hovedpris i Unge Forskere”.
19-årige Lukas Kvisgaard Andersen vandt til gengæld LEO Fondets Rising Star-Pris for sit projekt om enzymer til behandling af kræft.
Læs mere om Lukas i artiklen “Lukas: Naturvidenskab handler ikke om at kunne finde ud af det – men om at være nysgerrig”
Kæmpestort tillykke til Nanna, Pavan og Lukas fra alle os i Videnskabsklubben!
Fakta
“Unge Forskere” er en landsdækkende talentkonkurrence for børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der elsker naturvidenskab og teknologi.
Konkurrencen arrangeres af Astra, det nationale naturfagscenter, og er opdelt i to hovedspor:
- Unge Forskere Junior (grundskole)
- Unge Forskere Senior (ungdomsuddannelser)
På begge spor skal deltagerne indsende et projekt på baggrund af et selvvalgt emne i kategorierne Life Science, Physical Science eller Technology, som samlet dækker alle science-fagene.
Deltagerne kan stille op individuelt eller i grupper på op til tre. Derudover kan alle grundskoleelever deltage i Min Vildeste Ide – en tegnekonkurrence, som især er populær hos de yngre skoleelever.
I 2023 bliver Unge Forskere-konkurrencen afholdt for 35. gang. Læs mere om konkurrencen på Astras hjemmeside.
Læs flere portrætter
Caroline: “Oplevelsen som mentor har gjort mig mere modig”
Caroline havde egentlig en humanistisk linje på gymnasiet, men hun savnede de naturvidenskabelige fag og valgte derfor at blive mentor. Det har hun ikke fortrudt.
17-årige Silje: “Det gjorde indtryk på mig at se miniforskernes begejstring”
Silje meldte sig som frivillig i Videnskabsklubben, fordi hun drømte om at inspirere børns nysgerrighed på naturvidenskab.
Mio og Mikkel: Hvordan kan grundstoffer være ‘kunstige’?
Er grundstoffer ikke netop dét, alting består af? Hvordan kan vi så lave nye grundstoffer kunstigt? Sådan lyder de gode spørgsmål fra miniforskerne Mio og Mikkel.