Lukas, Pavan og Nanna løb med førstepladserne og særpriserne i den store talentkonkurrence “Unge Forskere”, som løb af stablen i Øksnehallen 23.-25. april 2023. De har alle tre tidligere været med i Videnskabsklubben.
17-årige Lukas (t.h.) var seniormentor på Virum Gymnasium i 2022, mens 12-årige Pavan bl.a. har været miniforsker på et forløb om primatologi. Nanna (t.h.) var seniormentor på Egå Gymnasium. (Fotos: Unge Forskere)
Noget tyder på, at det er en rigtig god ide at være med i Videnskabsklubben, hvis man er interesseret i at vinde “Unge Forskere”-konkurrencen. I hvert fald har alle 3 vindere af årets konkurrence tidligere været del af klubben.
Mens 19-årige Nanna Kalmar vandt seniorkategorien med projektet “Let there be optimal light”, var det 12-årige Pavan Venkatraman, der som den yngste nogensinde vandt junior-kategorien med sin opfindelse af et bæredygtigt alternativ til tørretumbleren.
Du kan læse mere om Nanna i artiklen “Nanna vandt Unge Forskere: Måske er det, jeg gør, faktisk ret sejt” og mere om Pavan på Videnskab.dk i artiklen “Yngste nogensinde: 12-årig løber med hovedpris i Unge Forskere”.
19-årige Lukas Kvisgaard Andersen vandt til gengæld LEO Fondets Rising Star-Pris for sit projekt om enzymer til behandling af kræft.
Læs mere om Lukas i artiklen “Lukas: Naturvidenskab handler ikke om at kunne finde ud af det – men om at være nysgerrig”
Kæmpestort tillykke til Nanna, Pavan og Lukas fra alle os i Videnskabsklubben!
Fakta
“Unge Forskere” er en landsdækkende talentkonkurrence for børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der elsker naturvidenskab og teknologi.
Konkurrencen arrangeres af Astra, det nationale naturfagscenter, og er opdelt i to hovedspor:
- Unge Forskere Junior (grundskole)
- Unge Forskere Senior (ungdomsuddannelser)
På begge spor skal deltagerne indsende et projekt på baggrund af et selvvalgt emne i kategorierne Life Science, Physical Science eller Technology, som samlet dækker alle science-fagene.
Deltagerne kan stille op individuelt eller i grupper på op til tre. Derudover kan alle grundskoleelever deltage i Min Vildeste Ide – en tegnekonkurrence, som især er populær hos de yngre skoleelever.
I 2023 bliver Unge Forskere-konkurrencen afholdt for 35. gang. Læs mere om konkurrencen på Astras hjemmeside.
Læs flere portrætter
Camilla blev bekræftet i, at hun vil være folkeskolelærer
Camilla synes, at det var vildt fedt at arbejde med børn og deres nysgerrighed i Videnskabsklubben. Hun ser forløbet som “en unik mulighed for at lære mere om børns måder at lære på”.
12-årige Villy: Hvorfor har man yndlingsfag?
Villy på 12 år undrer sig over, hvorfor man bedre kan lide nogle fag i skolen end andre.
Emma fra 4. klasse: Hvorfor kan jeg spille efter gehør?
Nogle mennesker kan høre, præcist hvilke toner en sirene fra en ambulance frembringer, mens andre bare hører ‘baa-buu-baa-buu’. Hvorfor?