I 2025 bliver det for første gang muligt for nysgerrige børn og unge at gå til videnskab på Bornholm.

Siden 2018 har stort set alle uddannelsesaktiviteter på Bornholm været samlet hos Campus Bornholm, som Videnskabsklubben har indgået et samarbejde med. (Foto: Campus Bornholm)
I 2025 bliver den østligste prik hidtil sat på Videnskabsklubbens Danmarkskort. Det sker, når Campus Bornholm kommer med i klubben.
Fra efteråret bliver det dermed muligt for børn og unge i Rønne og omegn at gå til videnskab i fritiden, ligesom det også er i 66 andre danske kommuner, samt på Færøerne.
”I Videnskabsklubben ønsker vi at favne så mange børn og unge og komme så langt ud i landet som muligt, og derfor er det selvfølgelig helt fantastisk, at nysgerrige børn og unge på Bornholm kommer til at kunne lege med til efteråret,” siger direktør i Videnskabsklubben Rikke Schmidt Kjærgaard.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben udvider med 13 nye kommuner i 2025
“Det er en fantastisk mulighed for de unge”
Campus Bornholm rummer alle uddannelsesmulighederne på Bornholm, dvs. ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og specialtilbud.
Det er dog fortsat frivillige gymnasieelever, der skal undervise i Videnskabsklubben, ligesom det er tilfældet i resten af Danmark. Den særlige ung-til-ung-undervisning er et særkende og noget af det mest tiltrækkende ved Videnskabsklubbens koncept, lyder det fra Ann Due, som er lokal tovholder for samarbejdet:
“XXX”
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben kommer til Færøerne!
LÆS OGSÅ: DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold
Fakta
De senere år har Videnskabsklubbens tilbud bredt sig til flere og flere dele af Danmark, og 2025 er ingen undtagelse.
85 gymnasier, fordelt på 67 kommuner, samt Færøerne kommer i år til at være en del af klubben.
Udvidelserne er mulige takket være økonomisk støtte fra især Novo Nordisk Fonden.
LÆS OGSÅ: Fem år mere! Videnskabsklubben får 30 millioner kroner af stor dansk fond