Rhona var mentor i Videnskabsklubben. Hun har lært, at det er i 4.-6. klasse, at børns lyst til at lære og gå i skole bliver afgjort. Derfor vil hun være folkeskolelærer for mellemtrinnet.
Rhona har været mentor i både primatologi og kemi på Vibenshus Gymnasium i København. I dag er hun frivillig i Videnskabsklubbens ungeredaktion UIN. (Foto: Luna Uhrskov Jacobsen)
”Videnskabsklubben har lært mig at undervise på en måde, som dyrker børnenes interesser og dyrker naturvidenskab på børns præmisser,” siger tidligere mentor i primatologi og kemi, Rhona Geddes.
Rhona var mentor tilbage i 2022 og 2023 på Vibenshus Gymnasium i København. I løbet af den tid lærte hun en masse både om de videnskaber, hun underviste i – men også meget om hvordan børn i 4.-6. klasse gerne vil undervises.
Flere studier viser, at børns interesse for videnskab er størst, når de går i grundskolen. Derefter daler den særligt i 11-15-års alderen. Her har fritidsaktiviteter en stor betydning for at fastholde og fodre børns interesse for det faglige og lysten til at lære.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben får sin egen ungeredaktion: Velkommen til UIN!
Det handler ikke om ét rigtigt svar
Det oplevede Rhona på egen krop, da hun var mentor i Videnskabsklubben. Det var tydeligt at mærke, hvornår man lige netop ramte rigtig og fandt det område, hvor børnene syntes, at det var spændende. Her kunne hun mærke, at hun bidrog til den interesse, som børnene havde.
Og det skal ikke handle om bare at finde det korrekte svar, understreger Rhona. Det handler i stedet om at give plads til de emner, som børnene synes er spændende, så de føler, at de også har medbestemmelse over den undervisning, de modtager.
”Så går man ned i det og leger mere med det,” forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Mathilde vil gøre en forskel for nysgerrige børn
Det handler om at dyrke nysgerrigheden
Rhona og de andre mentorer lærte blandt andet i forberedelsen til undervisningen, at de ikke skulle blive fikserede på at nå igennem et pensum. Hvis der var et emne, som børnene syntes var kedeligt, så sørgede de for ikke at dvæle for længe ved det. I stedet brugte mentorerne mere tid på at lave de praktiske eksperimenter og forsøg sammen med børnene og talte med dem om det bagefter.
”Det handler om at dyrke den nysgerrighed, de [red. børnene] har på den verden, vi bor i og alle de byggesten, der er i den. Man skal kigge på: Hvad er det, de synes er fedt?” siger Rhona.
Hun husker fra sin egen folkeskoletid, hvordan det var at føle sig lidt alene med sin interesse for videnskab blandt sine jævnaldrende. Lige nu har hun sabbatår, men hun drømmer om at læse til lærer, hvor hun særligt brænder for at undervise i natur-teknik i mellemtrinnet.
LÆS OGSÅ: Debat: TIMSS-resultater understreger vigtigheden af præstationsfrie rum
Det er i 4.-6. klasse, det maker eller breaker
Det gør hun blandt andet, fordi hun netop ved fra sin tid i Videnskabsklubben, hvor vigtigt det er, at børn bliver grebet i deres faglige nysgerrighed i disse klassetrin. Mellemtrinnet er mange læreres yndlingsaversion, fortæller hun. Men hun elsker det, fordi hun mener, at man rammer det perfekte tidspunkt for børnenes læring.
”I 4.-6. klasse er man ovre det meste af opdragelsen i, hvordan man går i skole. Det har de efterhånden lært. Så der er mere fokus på fagligheden. Men ikke så meget, at de er helt brændt ud, og det hele handler om eksamener. Det er i den alder, at man maker eller breaker deres lyst til at lære og gå i skole,” siger hun.
Rhona opfordrer også alle børn, der overvejer at blive miniforskere, til at gribe chancen.
”Der bliver taget hånd om alle. Det handler bare om at være nysgerrig på det emne, man melder sig til,” siger Rhona.
Rhona er stadig frivillig i Videnskabsklubbens ungeredaktion Ung i Naturvidenskaben (UIN), hvor hun formidler naturvidenskab til andre unge og desuden sidder som redaktionens kasserer.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubbens ungeredaktion modtager støtte fra Tuborgfondet
Se portrætinterviewet med tidligere mentor Rhona herunder: