10-årige Theodor vil gerne vide, om der har eksisteret et dyr, der minder om Bigfoot. Det prøver en række forskere her at give ham svar på.
Den afskyelige snemand, Bigfoot, yeti eller Sasquatch. Kær sagnomspunden menneskeabe har mange navne.
Mysteriet om kæmpestore abemænd, der huserer i Nordamerikas dybe skove og i de øde Himalaya-bjerge, har længe fascineret og forfærdet voksne såvel som børn.
En af dem, der er blevet grebet af spændingen, er 10 år gamle Theodor. Han går til videnskab i Videnskabsklubben og har sendt en video ind til Spørg Videnskaben hos nyhedsmediet Videnskab.dk for at spørge, om der faktisk har eksisteret dyr, som minder om Bigfoot.
Denne artikel er oprindeligt bragt i sin fulde længde hos Videnskab.dk, og vi har fået lov til at bringe den i en kort version her på Videnskabsklubbens hjemmeside.
Kæmpeabe måske forvekslet med yeti
Ifølge Lars Thomas, som er Danmarks eneste kryptozoolog, har der for 30.000 år siden faktisk eksisteret en kæmpeabe, som kan have været ophav til yeti-historien.
At være kryptozoolog betyder, at man beskæftiger sig med fantastiske væsner, som der ikke er bevis for, har eksisteret.
Kæmpeaben, som Lars Thomas taler om, kaldes Gigantopithecus.
– Den har formentlig været beslægtet med en orangutang, så den har sikkert været rød eller rødbrun, og den kunne muligvis godt have set ud som folks beskrivelser af den afskyelige snemand,« siger Lars Thomas.
Fossiler fra Gigantopithecus er blevet fundet i det sydlige Kina, og den kan måske have levet længe nok til, at mennesker har set den og fortalt historien videre. Egentlig var det jo historien om Bigfoot i Nordamerika, som Theodor spurgte ind til, men Lars Thomas mener ikke, at historien om Bigfoot og fundene i Kina har noget med hinanden at gøre.
LÆS OGSÅ: Miniforskere på TV: Alma og Sofia var i UltraNyt
Dansk forsker undersøgte spor fra formodet yeti
En dansk forsker, Charlotte Lindqvist, stod i 2017 i spidsen for et forskningsprojekt, der analyserede DNA fra hår, kløer, tænder, knogler og endda tørret lort fundet i Himalaya-bjergene. Fundenes ophavsmænd var overbeviste om, at efterladenskaberne stammede fra en yeti.
De første undersøgelser tydede på, at efterladenskaberne stammede fra en 120.000 år gammel isbjørn. Det viste sig dog, at de i stedet stammede fra sortbjørne og brunbjørne, som lever i Himalaya i dag.
Charlotte Lindqvist fandt altså ikke bevis for, at yetien eksisterer.
– Jeg håber ikke, at Theodor bliver alt for skuffet over mit svar, men jeg er jo en videnskabskvinde og mener, at vi må have håndfaste beviser, ellers tror jeg ikke på, at yetien eksisterer, siger Charlotte Lindqvist.
Læs hele artiklen hos Videnskab.dk.
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
12-årige Villy: Hvorfor har man yndlingsfag?
Villy på 12 år undrer sig over, hvorfor man bedre kan lide nogle fag i skolen end andre.
Emma fra 4. klasse: Hvorfor kan jeg spille efter gehør?
Nogle mennesker kan høre, præcist hvilke toner en sirene fra en ambulance frembringer, mens andre bare hører ‘baa-buu-baa-buu’. Hvorfor?
Mio vil vide noget om alt – i Videnskabsklubben fandt han ligesindede
I 1. klasse var det svært at være Mio. Han følte sig forkert, havde ondt i maven og ville ikke i skole. Men alt det ændrede sig, da han kom med i Videnskabsklubben.