Uden bier ville vores blomsterlandskab være langt mindre farvestrålende, fortæller en forsker. (Foto: Canva)
Nogle er bange for bier, fordi de stikker, og andre elsker dem for deres honning. Men hvad ville der egentlig ske, hvis alle de små, stribede insekter forsvandt helt fra Jordens overflade?
Det emne er Alberte på 12 år meget optaget af. Hun har gået til biodiversitet i Videnskabsklubben, og som ægte biodiversitets-entusiast ved hun, at flere bi-arter er truede. Det er de blandt andet, fordi vores landbrug optager pladsen for insekternes blomsterenge, og fordi vi bruger pesticider i landbruget.
Videnskabsklubben har fået lov at bringe en kort version af svaret på Albertes spørgsmål, og du kan læse artiklen i sin fulde længde på Videnskab.dk.
»Det ærlige svar er, at det ville have store konsekvenser, hvis alle bier uddøde. Nok så store, at det ville være svært at overskue dem alle,« siger en lidt ældre biodiversitets-entusiast. Det er Per Kryger, som forsker i sygdomsbekæmpelse hos bier på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: 10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Big Foot?
Behårede bier er eksperter i at fragte pollen
Hvis vi skal forstå, hvad der ville ske, hvis alle bierne forsvandt fra vores klode, skal vi først kende biernes rolle på Jorden.
»Biernes vigtigste opgave er at være bestøvere. Det vil sige, at de flyver fra blomst til blomst og flytter pollen. Sådan hjælper de med at befrugte planterne, så den næste generation af planter vokser op, takket være biernes arbejde,« fortæller Per Kryger, som er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
»Det er bierne gode til, fordi deres kroppe er fulde af hår, som fanger pollen fra en plante og sætter den af på den næste,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Miniforskere får deres spørgsmål besvaret af forskere
Bierne gør naturen farvestrålende
For nogle planter er bier mindre vigtige, hvis de spreder deres pollen med vinden eller bruger andre af naturens små hjælpere som fugle, flagermus, biller, fluer eller sommerfugle til opgaven. Men andre planter er afhængige af biernes bestøvning, og for dem ville deres uddøen betyde alt.
Dette ville have konsekvenser for vores haver.
»På kort sigt, men især på lang, ville vi få en verden, der ser meget anderledes ud, for nogle plantearter ville dø ud. Det ville især være de planter, som vi mennesker synes er kønne. Bier kan nemlig se farver og sætter sig typisk på de farvestrålende blomster,« fortæller Per Kryger.
Påskens blomster som erantis, vintergækker, tulipaner og krokus har stor gavn af biernes besøg. I et større perspektiv ved forskere, at mere end 400 danske plantearter bliver besøgt af bier – nogle af dem er truede, og her ville konsekvenserne være slemme, hvis bierne forsvandt, siger Per Kryger.
»Forestil dig et forår, hvor alle de farvestrålende blomster er væk. Det er jo ikke noget, vi dør af, men bierne er med til at gøre verden kønnere, og det ville da gøre verden kedeligere,« siger han.
Læs resten af artiklen hos Videnskab.dk.
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
Walter elsker evolution – så startede han i Videnskabsklubben
Walter elsker evolution og interesserer sig meget for evolutionsteorien. Derfor var det den perfekte mulighed for ham at gå til primatologi i Videnskabsklubben.
Maja gik både til kemi og biodiversitet – til efteråret vil hun gå til arkæologi
Maja elsker dyr og naturen. I Videnskabsklubben har hun både gået til biodiversitet og kemi, og til efteråret drømmer hun om at starte til arkæologi.
Mio og Mikkel: Hvordan kan grundstoffer være ‘kunstige’?
Er grundstoffer ikke netop dét, alting består af? Hvordan kan vi så lave nye grundstoffer kunstigt? Sådan lyder de gode spørgsmål fra miniforskerne Mio og Mikkel.