Anne-Sofie: Det er en vild oplevelse at være nogens forbillede

Som mentor knytter man virkelig bånd til miniforskerne og bliver set som et forbillede, fremfor en skolelærer, fortæller Anne-Sofie, som går i 3.g på Christianshavns Gymnasium og har været med i Videnskabsklubben to år i streg.

Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben
– Jeg har været mentor to år i træk af den simple årsag, at jeg blev helt grebet af konceptet og det at være mentor for unge mennesker, der brænder for naturvidenskab. Jeg har fået erfaring med at formidle videnskab, uddele lærdom fra mit eget liv som naturvidenskabelig gymnasieelev, og hvordan naturvidenskaben er en del af min hverdag. Det har udvidet min horisont, også med henblik på at interagere med de unge miniforskere, og hvordan jeg som mentor har skullet tackle forskellige situationer.

Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Jeg meldte mig i første omgang, fordi det var en enestående mulighed for at undervise i noget, som er en del af min hverdag, og som jeg er passioneret omkring. Det lå altså lige til højrebenet.

LÆS OGSÅ: Silke bliver genkendt på gaden efter at have været med i “WTF Science Club”

Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?
– Jeg synes, at det har været meget lærerigt. Vi havde noget undervisningsmateriale, som satte dagsordenen, men samtidig stod vi på egne ben og skulle sørge for, at alt spillede. Vi løftede opgaven som et team, og jo længere i forløbet vi kom, desto mere knyttede blev vi til miniforskerne. Det var fedt at se en faglig udvikling, men vi så også en social udvikling blandt nogle af de mere generte børn. Det faktum, at vi formidlede naturvidenskab i øjenhøjde med dem og fodrede deres interesse for naturvidenskaben, gav virkelig en glæde. Derudover knytter man et bånd til miniforskerne, og vi bliver ikke set som skolelærere, men som forbilleder. Det er virkelig en vild oplevelse.

Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– Klart fællesskabet. Fælles interesse og fælles nysgerrighed på at lære mere. Den personlige kontakt og dialog med miniforskerne har givet os noget, lige så vel som det har givet dem noget.

Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
– Det har til dels været sjovt, selvom det var frustrerende, at der var et forsøg, vi ikke kunne få til at virke. Men generelt elsker jeg opsætningen, hvor man først holder et oplæg og giver miniforskerne noget info og mulighed for at deltage aktivt og dernæst laver et forsøg, hvor man så får be- eller afkræftet sin hypotese. Til sidst samler man op på teorien. Forsøgene var generelt ret sjove, især med det kendskab vi i forvejen har til naturvidenskab. Som gymnasieelever på bioteknologi A-linjen har vi kunnet supplere med egen viden og øge niveauet hos de miniforskere, som var ekstra nysgerrige.

LÆS OGSÅ: Josefines opfindelse kan hjælpe folk med panikangst

Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?
– På nuværende tidspunkt har jeg ikke en klar idé, men jeg holder mig i boldgaden med naturvidenskab. Det er sikkert. Men efter gymnasiet skal jeg lige først i Forsvaret.

Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?
– Jeg færdiggør min gymnasiale uddannelse til sommer, hvorefter jeg finder ud af resten.

Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
– Det lyder næsten for godt til at være sandt, men min interesse for naturvidenskab startede faktisk dengang, jeg købte et gammelt mikroskop på et loppemarked. Meget ’old school’, men fra da af eksperimenterede jeg hjemmefra, og så blomstrede det ligesom op.

LÆS OGSÅ: Marcus vil være DNA-forsker – eller skraldemand

Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
– Jeg synes, at det sjoveste ved naturvidenskaben er, at vi kan bevæge os fra mikro til makro. Vi kan kigge på alt fra celledeling i mikroskop til immunterapi, fødekæder og alt andet mellem himmel og jord. Naturvidenskaben åbner døren ind til en forståelse af, hvordan alt i verden hænger sammen.

Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Vi ville ikke eksistere uden naturvidenskaben – fra opdagelsen af penicillin til de nyeste corona-vacciner.

Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på naturvidenskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
– Alle kan være med, man skal bare være nysgerrig. Hvor der er nysgerrighed, er der vej. Giv det et skud, man lærer andre at kende, som har samme interesser, og det er fedt i sig selv. Vi mentorer skaber rammerne for læring og fællesskab.