Caroline havde egentlig en humanistisk linje på gymnasiet, men hun savnede de naturvidenskabelige fag og valgte derfor at blive mentor i Videnskabsklubben. Det har hun ikke fortrudt.
Caroline har været seniormentor to gange. Videnskabsklubben lærte hende at lære fra sig og gav hende selvtilliden til at søge job på det lokale gymnasium. (Privatfoto)
Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Jeg meldte mig oprindeligt til at være mentor hos Videnskabsklubben, fordi jeg havde valgt en humanistisk linje på gymnasiet, og derfor afsluttede jeg naturfagene ret tidligt. Men jeg var begyndt at holde så meget af naturfag, især biologi, at jeg ikke havde lyst til at lægge det helt væk endnu. Derudover holder jeg meget af at videregive min viden til andre og se dem blive dygtigere.
Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– Det bedste ved at være mentor har helt klart været de venskaber, man har dannet på kryds og tværs af årgange og klasser. Derudover føltes det også som en lille familie med miniforskerne, og onsdag var altid en dag at se frem til, når der var videnskabsklub.
Hvad har været den største udfordring ved at være mentor i Videnskabsklubben, og hvordan har du håndteret den?
– Den største udfordring for mig ved at være mentor har helt klart været at have tålmodighed. At man sagtens kunne gentage sig selv 50 gange på én time, og at det var svært at få ro nogle dage. Men jeg lærte hurtigt, at det vigtigste ikke var, hvor hurtigt miniforskerne lærte tingene, eller hvor mange gange jeg skulle gentage mig selv.
Du har fortalt os, at du ikke ville have taget det job, du i dag har som studentermedhjælper på dit gamle gymnasium, hvis du ikke havde haft erfaring fra Videnskabsklubben. Kan du uddybe det?
– Det er rigtigt, at jeg aldrig havde sagt ja til jobbet som studentermedhjælper på mit gamle gymnasium, hvis jeg ikke havde fået erfaringer fra Videnskabsklubben.
Jeg lærte en hel masse om mig selv i Videnskabsklubben, og om hvordan man kan læse mennesker for at vide, hvordan man bedst kan hjælpe dem. Det havde jeg aldrig vidst, hvis ikke jeg havde erfaret det gennem Videnskabsklubben.
Derudover udviklede jeg også selv en masse pædagogiske kompetencer under mit forløb som mentor. I dag er jeg bedre til at tage tingene lidt mere stille og roligt og bedre til at formulere mig.
Kan du give et eksempel på en særligt mindeværdig oplevelse eller et interessant forsøg, du har udført med miniforskerne?
– Jeg husker tydeligt det første forsøg, vi lavede med miniforskerne. Vi skulle lave insekthoteller og placere dem forskellige steder på skolens område. Alle miniforskerne synes, at det var superfedt og spændende, og det var generelt en megahyggelig oplevelse og en god måde at lære dem at kende på.
Da vi så var ved at være færdige med vores forløb, skulle vi se, hvor mange insekter der var kommet i vores insekthotel. En af miniforskerne sagde til mig: ”Det her er vores lille familie”.
Hvordan har din rolle som mentor påvirket din personlige udvikling?
– Min rolle som mentor har gjort mig mere åbensindet og imødekommende over for alle, både miniforskerne og nye mennesker. Derudover er jeg blevet mere pædagogisk og bedre til at håndtere pressede situationer og skabe et roligt læringsmiljø.
Er der et bestemt øjeblik, hvor du følte, at du virkelig gjorde en forskel som mentor?
– Jeg følte virkelig, at jeg gjorde en forskel som mentor, da miniforskerne i den sidste time skulle skrive alle de ting, som de havde lært i deres mappe.
Her var der en af miniforskerne, som ikke havde sagt så meget under vores forløb, som kom op til mig og sagde: ”Caroline, jeg tror ikke, at der er nok plads i mappen”.
Jeg blev helt overrasket over, at hun havde lært så meget, da hun jo ikke havde sagt det store i løbet af de måneder, jeg havde haft hende.
Hvilke råd vil du give til kommende mentorer baseret på din egen oplevelse?
– Jeg vil råde de kommende mentorer til at gå ind i projektet med et åbent sind. Og husk, at de miniforskere som snakker og forstyrrer mest, også er dem, der måske har brug for den største hjælp.
Har du en yndlings naturvidenskabelig fun-fact?
– Et menneske kan ikke føle, at noget er vådt. Vi kan kun mærke temperaturforskellen.
Vil du også være seniormentor?
Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?
Læs flere portrætter
Silkes verden er fuld af spørgsmål, og hver gang hun finder et svar, ser verden lidt anderledes ud
Naturfag giver dybe og detaljerede svar, og det er en del af forklaringen på, hvorfor Silke er så glad for biologi, matematik, fysik og kemi. "Sådan er det bare" er det mest utilfredsstillende svar, man kan få, når man undrer sig over, hvordan verden hænger...
Emma undersøger: Kan snegle være fremtidens forsøgsdyr?
En snegl har, i modsætning til mennesker, ingen skjoldbruskkirtel. Alligevel har man i nyere forskning fundet ud af, at snegle og andre bløddyr aktivt samler 'skjoldbruskkirtel-hormoner' i deres kroppe. For 23-årige Emma er det en indgang til at undersøge, om man kan...
At være juniormentor er en ’once in a lifetime experience’
Alexandra og Sarah har begge været juniormentorer i Videnskabsklubben. Alexandra kalder det en 'once in a lifetime experience', og Sarah fandt ud af, at rollen som juniormentor gav hende meget mere end ’noget' på CV’et.Juniormentor Alexandra fortæller om sine...