Kamilla og Pernille har begge været mentorer i Videnskabsklubben i flere år. I videoen her fortæller de om nogle af de sjoveste forsøg, de har prøvet at lave sammen med miniforskerne fra de mindre klasser.

Man skal være klar på lidt af hvert, hvis man melder sig som mentor i Videnskabsklubben – men det er det hele værd, mener Pernille (tv.) og Kamilla. (Video: Charlotte Price Persson)

Det hele startede for snart 3 år siden, da Kamillas far første gang fortalte hende, at der fandtes en klub, hvor man kunne undervise mindre elever i naturvidenskab. Allerede dengang var hun selv pjattet med naturvidenskab, og hun vidste med det samme, at det var noget for hende.

I efteråret samme år prøvede hun for første gang at være juniormentor, og snart efter havde hun fortalt så mange sjove ting fra sine klubeftermiddage, at hendes klassekammerat og veninde Pernille blev overbevist om, at hun også måtte melde sig.

Kamilla og Pernille har nu været med i Videnskabsklubben i henholdsvis 2 og 3 år.

“Du lærer rigtig mange ting ved at være mentor, selvfølgelig inden for natur-videnskab, men også i forhold til at undervise og formidle og organisere et forløb. Du bliver dygtig på mange punkter, selv hvis du ikke har tænkt dig at have noget med naturvidenskab at gøre i fremtiden,” siger Pernille Thinggaard, som sammen med Kamilla Tind går i 9. klasse på Trongaardsskolen i Lyngby.

“Og så er det bare rigtig fedt,” tilføjer Kamilla.

I videoen øverst på siden fortæller Pernille og Kamilla om eksempler på nogle af de sjoveste (og lidt klamme) forsøg, man laver i Videnskabsklubben.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Læs flere portrætter

Anne vil være læge og redde for tidligt fødte

Anne vil være læge og redde for tidligt fødte

Ifølge Anne kan alle være med, når det kommer til naturfag: "Det handler ikke om, om man kan finde ud af det eller ej, for man lærer hele tiden nyt, og så finder man ud af det på et tidspunkt," siger Anne, som selv drømmer om at bruge sin interesse for især biologi...

Lin elsker følelsen af at være rollemodel for andre

Lin elsker følelsen af at være rollemodel for andre

En dag tegnede Lin Bigom en pingvin til en af miniforskerne i Videnskabsklubben, og han tapede den straks på forsiden af sin notesbog. "Det er en lille ting, som intet har med naturvidenskab at gøre, men det føltes stadig absolut fantastisk at være en sej nok...

Marcus vil være DNA-forsker – eller skraldemand

Marcus vil være DNA-forsker – eller skraldemand

Efter ganske få besøg i Videnskabsklubben kunne Marcus ikke leve uden et mikroskop. Siden har han nærstuderet alt fra blod til flueben, og når han bliver stor, drømmer han mest af alt om at undersøge DNA-strenge under lup.Marcus ønskede sig et mikroskop i julegave...