Hamza elsker at stille spørgsmål, og han elsker, at han kan finde stort set alle svarene i naturvidenskabens verden. Hans egen interesse for naturfagene opstod i de mindre klasser, hvor han særligt syntes, at det var sjovt at lave forsøg med fysik og kemi og få lov til at undersøge levende dyr.
Hamza var seniormentor i Videnskabsklubben i efteråret 2020, hvor han underviste 4. klasses elever i primatologi.
Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben
– Jeg synes, at der en hyggelig stemning i Videnskabsklubben. Jeg har selv givet undervisning 7 gange for 4. klasser sammen med tre af mine årgangskammerater. Vi underviste i primatologi.
Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Jeg syntes, at det var et spændende tilbud, og ville gerne prøve følelsen af at undervise. Desuden ser frivilligt arbejde altid godt ud på et CV.
Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?
– Det har altid været sjovt at være mentor. Dette skyldes, at eleverne altid var aktive og interesseret. Som mentor følte man sig hørt og værdsat af skolen samt af selve klubben.
Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– Det bedste ved at være mentor har været værdsættelsen fra eleverne. Derudover har skolen været virkelig god til at sørge for ressourcer og hjulpet med det meste.
Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
– Det var sjovt. Miniforskerne havde altid en god energi og var oftest meget samarbejdsvillige. Desuden var pauserne med miniforskerne hyggelige.
Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?
– Når jeg har færdiggjort gymnasiet, går jeg efter bacheloruddannelsen ”HA-(jur)”, som er en sammensætning af erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Bagefter vil jeg læse en kandidat inden for økonomi.
Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?
– Når jeg er færdiguddannet, vil jeg gerne have et arbejde som økonom. Det vil jeg gerne, fordi jeg altid har været god til tal og er interesseret i, hvordan en ”stor” økonomi hænger sammen.
Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
– Jeg tror, at min interesse opstod i de mindre klasser. Det var altid fascinerede at lave forsøg i fysik og kemi, samt at undersøge levende dyr.
Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
– Det sjove ved naturvidenskab er, at det er så fascinerende. Eksempelvis synes jeg, at universet og rummets sammensætning er spændende, og at det nærmest er sjovt, at alt afhænger af hinanden i ypperste grad.
Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Naturvidenskab er for mig et redskab til at forstå verden omkring mig. Hvad sker der i min krop, når jeg drikker en halv liter cola? Hvordan omdanner planten i min vindueskarm kuldioxid til ilt? Hvordan kan det være, det regner så meget herhjemme, mens andre lande mangler vand? Det synes jeg er virkelig fedt.
Vil du også være seniormentor?
Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?
Læs flere portrætter
Seniormentor Sabika: Jeg ville ønske, at jeg selv havde gået til videnskab som barn
Sabika går på H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg, og hun elsker at bruge den videnskabelige metode til at finde svar på sine spørgsmål og sin undren i hverdagen.
9-årige Emma: Hvad hvis der aldrig havde været en meteor, der slog dinosaurerne ihjel?
For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden og udryddede dinosaurerne. Ville de stadig være her i dag, hvis det ikke var sket?
11-årige Peter: Hvad betyder det for Danmark, hvis Golfstrømmen ændrer sig?
Vores udledning af CO2 kan blive afgørende for, om vi i fremtiden får et koldere klima i Danmark. 11-årige Peter vil gerne vide, hvor meget betydning det får for Danmark og naturen.