Miniforsker Valdemar ved allerede, hvordan verdens ældste mineral ser ud. Men han er nysgerrig på, hvad det består af, så det spørgsmål har han sendt ind til Spørg Videnskaben hos Videnskab.dk.
Valdemar er miniforsker i Videnskabsklubben, og i denne artikel får han svar på, hvilke grundstoffer der findes i mineralet zirkon. (Screendump fra video)
9-årige Valdemar interesserer sig for geologi. Han ved, at Jordens formentlig ældste mineral er zirkon, der er flere milliarder år gammelt.
Han ved også, hvordan zirkon ser ud, og at det består af nogle grundstoffer. Han ved bare ikke, hvilke grundstoffer det består af.
Derfor har han sendt en video ind til ‘Spørg Videnskaben’ hos onlinemediet Videnskab.dk, som har lovet at finde svar på hans spørgsmål. De har derfor hevet fat i én, der interesserer sig mindst lige så meget for geologi som Valdemar – nemlig Minik Thorleif Rosing, der er professor i geologi på Københavns Universitet.
Minik Thorleif Rosing ved meget om mineraler, og hvor gamle de er – selv et sjældent og komplekst mineral som zirkon, som ganske rigtigt ér verdens ældste mineral.
Videnskabsklubben har fået lov at bringe artiklen med svaret på Valdemars spørgsmål i en kort version her på hjemmesiden. Du kan læse artiklen i sin fulde længde her.
LÆS OGSÅ: 11-årige Vera: er der flere universer end dette?
Zirkon er et robust mineral
»På Jorden er det ældste mineral formentlig zirkon, som man blandt andet har fundet i australske bjerge. De er omtrent 4,3 til 4,4 milliarder år gamle,« siger Minik Thorleif Rosing.
Zirkon er et utroligt robust mineral, og det er netop en af årsagerne til, at det næsten er lige så gammelt som Jorden, der opstod for cirka 4,54 milliarder år siden.
»Det er ekstremt hårdt og kemisk robust og har derfor kunnet overleve næsten alle geologiske processer, det har været udsat for,« siger Minik Thorleif Rosing.
Zirkon kan modstå ekstremt højt tryk og utroligt høje temperaturer, og det står endda også enormt stærkt over for syre. Så selvom der har været nogle meget ekstreme forhold på Jorden i de seneste fire milliarder år, har zirkon-mineralet ikke mærket meget til det.
Netop fundet af zirkonkrystallerne i bjergene i Jack Hills i det vestlige Australien var med til at ændre forskernes verdenssyn.
LÆS OGSÅ: 9-årige Emma: hvad hvis der aldrig havde været en meteor, der slog dinosaurerne ihjel?
En konkurrent til at være verdens ældste
Hvis man var en af dem, der troede, at diamanten er Jordens ældste mineral, er man dog ikke helt gal på den. Diamant er trods alt det hårdeste naturligt forekommende stof, der findes, men den ældste diamant er ‘kun’ fire milliarder år gammel.
»Forskellen på de to mineraler er meget konkret. Diamant er et kulstof og består altså kun af carbon. Zirkon består derimod af tre grundstoffer: zirkonium, silicium og oxygen,« siger Minik Thorleif Rosing.
Zirkons sammensætning gør, at man kan datere krystallerne bedre – altså finde ud af, hvor gamle de rent faktisk er.
»Zirkonium er nemt at datere, fordi det indeholder uran, som bliver til bly over tid. Ved at undersøge blyisotoperne kan man altså se, hvornår krystallen er blevet dannet,« siger Minik Thorleif Rosing.
Det er en metode, der kaldes ‘radiometrisk datering’. Og det er netop det, der har gjort forskerne i stand til at give et så præcist bud på, hvor gamle zirkonkrystallerne i de australske bjerge er.
Diamant består derimod kun af carbon, så det er mere besværligt at datere diamantkrystaller. Forskerne mener dog stadig, at man med sikkerhed kan sige, at zirkon er ældre.
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk.
I videoen herunder kan du høre Valdemar stille sit spørgsmål til Spørg Videnskaben:
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
11-årige Jonathan: Kan gaming ændre hjernen?
Hvad gør computerspil egentlig ved vores hjerner? Det gode spørgsmål får 11-årige Jonathan svar på i denne artikel.
12-årige Alberte: Hvad sker der, hvis bierne forsvinder?
Vi ville skulle sige farvel til nogle af de mest populære madvarer og goddag til en mere kedelig natur, lyder svaret på Albertes spørgsmål.
9-årige Emma: Hvad hvis der aldrig havde været en meteor, der slog dinosaurerne ihjel?
For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden og udryddede dinosaurerne. Ville de stadig være her i dag, hvis det ikke var sket?