Vores udledning af CO2 kan blive afgørende for, om vi i fremtiden får et koldere klima i Danmark. 11-årige Peter vil gerne vide, hvor meget betydning det får for Danmark og naturen.
Peter har været miniforsker i Videnskabsklubben, og han interesserer sig for, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for Golfstrømmen. (Screendump fra video)
Danmark ligger på samme breddegrad som Qúebec og Newfoundland i det kølige Canada.
Alligevel er klimaet helt anderledes: Vores somre er relativt lune, og vores vintre er milde. Det kan vi takke Golfstrømmen for.
11-årige Peter, der går til videnskab i Videnskabsklubben, er godt klar over, at Golfstrømmen har kæmpe betydning for de danske temperaturer.
Derfor har han sendt en video til Spørg Videnskaben med en meget relevant undren om netop Golfstrømmen. Spørg Videnskaben er en artikelserie hos online-mediet Videnskab.dk, der har givet taletid til en række miniforskere med sjove og nysgerrige spørgsmål. Vi har fået lov at bringe en kort version af artiklen her på Videnskabsklubbens hjemmeside, og du kan læse hele artiklen her.
LÆS OGSÅ: 10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Big Foot?
Vi har efterhånden hørt meget om global opvarmning, og vi ved godt, at Jorden gradvist bliver varmere. Men hvordan hænger det egentlig sammen med Golfstrømmen?
– Jeg har hørt, at hvis Golfstrømmen vender, så bliver det koldere på den nordlige halvkugle. Kommer det til at blive koldere i Danmark, eller bliver det varmere, og hvad kommer det til at betyde for naturen? spørger Peter.
Før vi går videre til, hvad det betyder i praksis, er det vigtigt at slå fast, at det er mere korrekt at tale om en svækkelse af strømmen frem for et decideret retningsskifte, som ellers er det, Peter spørger ind til.
Det fastslår Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ: Miniforskere får deres spørgsmål besvaret af forskere
Golfstrømmen er en vigtig cirkulationspumpe
Verdens havstrømme bliver påvirket af forskellige kræfter og mekanismer, blandt andet vindforhold og Jordens rotation. Strømmene, herunder Golfstrømmen, spiller en meget afgørende rolle i verdens klimasystem og temperaturerne rundt omkring på kloden.
Professor Sebastian H. Mernild har mange års erfaring med at studere klimaforandringer i for eksempel Arktis og Nordeuropa, samt årsager til variationer i klimasystemet, og han har publiceret videnskabelige studier om Golfstrømmen.
Han beskriver den som “en stor cirkulationspumpe”, der blandt andet transporterer varmt og saltholdigt overfladevand op til vores del af verden. Derfor refereres den heller ikke sjældent til som et stort transportbånd.
»Golfstrømmen bringer varmeenergi op til vores breddegrader. I takt med, at vandet kommer længere mod nord, vil det, blandt andet fordi det bliver koldere og dermed tungere, synke til bunden. Langs bunden føres det sydpå igen ned igennem Atlanterhavet og videre ud i de store strømningssystemer,« fortæller Sebastian H. Mernild.
Golfstrømmen er dermed en af de væsentligste årsager til, at nordeuropæiske lande som Danmark får varmere klima end det, som findes på samme breddegrad i Nordamerika. Og efter alt at dømme vil den blive svagere i fremtiden.
Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
9-årige Emma: Hvad hvis der aldrig havde været en meteor, der slog dinosaurerne ihjel?
For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden og udryddede dinosaurerne. Ville de stadig være her i dag, hvis det ikke var sket?
12-årige Asta Marie: Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?
Pludselig kan bjergsider eksplodere med en kraft som flere end tusind atombomber. Hvor meget varsel får vi? Det vil 12-årige Asta Marie gerne vide.
10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Bigfoot?
10-årige Theodor vil gerne vide, om der har eksisteret et dyr, der minder om Bigfoot. Det prøver en række forskere her at give ham svar på.