12-årige Asta Marie: Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?

Pludselig kan bjergsider eksplodere med en kraft som flere end tusind atombomber. Hvor meget varsel får vi? Det vil 12-årige Asta Marie gerne vide.​

15. januar 2022 eksploderede en vulkan i Stillehavet pludselig med en energi, der formentlig svarede til flere hundrede gange Hiroshima-bombens kraft. På trods af eksplosionens voldsomhed kom den som en overraskelse for resten af verden. Ikke mindst for nationen Tonga, der sammen med nabolandene Fiji og Samoa blev udsat for tsunamier.

Men hvor gode er vi overhovedet til at forudse, at en vulkan er på vej i udbrud?

Det spørgsmål vil 12-årige Asta Marie gerne have svar på. Hun er miniforsker i Videnskabsklubben, og selvom vulkaner for nylig kom på alles læber, er hendes undren ikke helt ny. Siden Asta Marie var lille, har hun nemlig været meget fascineret af sten, fortæller hun.

»Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?« spørger Asta Marie nysgerrigt i artiklen, som du kan læse i sin fulde længde hos Videnskab.dk. Vi har fået lov til at bringe den i en kort version her på Videnskabsklubbens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: 10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Big Foot?

Vulkaner giver jordskælv og gas
Der er mange faktorer, der er med til afgøre, hvor langt et varsel geologerne har, før en vulkan går i udbrud, fortæller seniorforsker hos GEUS, Thomas Find Kokfelt.

Hvis geologerne har seismiske målere i jorden, kan de nogle gange følge med i, hvordan magmaen – altså den underjordiske lava – bevæger sig op gennem jordskorpen. Magmaen forårsager nemlig små jordskælv højt oppe i jordskorpen, når den bevæger sig gennem sprækker, og det kan forskerne registrere med seismografer, der opfanger jordrystelser.

Nogle gange kan geologerne også se, at jordoverfladen faktisk hæver sig, efterhånden som trykket stiger under jordoverfladen.

»Man kan bruge satellit-radarmålinger og se, om jorden ligesom buler op, hvis der er noget nyt materiale på vej i skorpen under vulkanen,« fortæller Thomas Find Kokfelt.

LÆS OGSÅ: Miniforskere får deres spørgsmål besvaret af forskere

Derudover kan geologerne også ved hjælp af målestationer over vulkaner holde øje med, hvilke gasarter der kommer op af jorden. Magma indeholder nemlig store mængder gas, blandt andet CO₂ og svovl. Hvis jorden begynder at udsende flere af disse gasser, kan det godt tyde på, at noget bobler og er på vej op mod overfladen.

Geologerne stod og kunne lugte svovl
Men det er ikke nok kun at kigge på nutidens data. Hvis forskerne skal vide, om vulkanen er tæt på et udbrud, skal de også kende dens historie.

Vulkaner kan nemlig opføre sig helt forskelligt, og nogle vulkansystemer er simpelthen bare mere uforudsigelige end andre.

»Hvis man ser på Mount. St. Helens tilbage i 1980. Da vidste man godt, at der var noget på vej. Men det rigtig store brag, det havde man så ikke lige forudset. Den måde, det skete på, var ekstremt eksplosiv. Halvdelen af siden af vulkanen forsvandt,« fortæller Thomas Find Kokfelt.

Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk

Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.