Er grundstoffer ikke netop dét, alting består af? Hvordan kan vi så lave nye grundstoffer kunstigt? Sådan lyder de gode spørgsmål fra miniforskerne Mio og Mikkel.
Mio og Mikkel vil begge to gerne vide, hvordan der kan findes noget, der hedder ‘kunstige’ eller ‘syntetiske’ grundstoffer, når grundstoffer er det, alt i verden er lavet af. (Screendump fra video)
Alt i universet består af grundstoffer – men når grundstofferne netop er dét, alt er lavet af, kan det jo lyde underligt, at nogle af dem bliver kaldt ‘syntetiske’ eller ‘kunstige’.
Det gælder grundstoffer fra atomnummer 93 og frem, for eksempel neptunium, bohrium og einsteinium.
‘Kunstige grundstoffer’? Det lyder jo næsten, som om forskere sidder i et laboratorium og tryller nye grundstoffer frem!
Tanken har fået de to miniforskere Mio og Mikkel på henholdsvis 9 og 7 år til at undre sig over, hvordan et grundstof egentlig kan være kunstigt. Du kan høre dem stille deres gode spørgsmål i videoen nederst i denne artikel.
Svaret er bragt i en artikel hos Videnskab.dk som en del af serien Spørg Videnskaben, og Videnskabsklubben har fået lov at bringe artiklen i en kort version her. Du kan læse den fulde version her.
LÆS OGSÅ: 9-årige Valdemar: Hvad består Jordens ældste mineral af?
Kunstige grundstoffer overlever ikke længe
Sagen er den, at mange grundstoffer ikke findes i naturen på Jorden. Når forskere taler om kunstige grundstoffer, mener de altså grundstoffer, der ikke findes naturligt her på Jorden, men som vi har opdaget ved at lave dem selv.
Det sker mest i en atomreaktor eller en partikel-accelerator. De kan også dannes i eksplosionen fra en atombombe, så det at lave et kunstigt grundstof er ikke ligefrem nemt!
Men bare fordi de her grundstoffer ikke findes i naturen på Jorden, betyder det ikke, at de ikke kan eksistere.
»De grundstoffer, vi kalder syntetiske, er ustabile, henfalder og bliver med tiden til andre grundstoffer,« påpeger Anders Døssing, som er lektor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: 11-årige Vera: Er der flere universer end dette?
De kunstige grundstoffer lever ikke længe
De kunstige grundstoffer kan derfor sagtens være opstået i naturen sammen med andre grundstoffer, for eksempel ved Solsystemets oprindelse eller i fusions-reaktioner i stjerner.
Men det skete for længe siden, og de syntetiske grundstoffer lever slet ikke længe nok til, at vi i så fald har kunnet nå at spotte dem.
Andre af disse grundstoffer har faktisk, trods ustabiliteten, en levetid på flere millioner år – men da Solsystemet blev til for 4,5 milliarder år siden, er der alligevel intet spor af dem i dag.
Derfor er det ofte kun ved hjælp af specielt udstyr, at man overhovedet kan registrere og opdage et nyt, syntetisk grundstof, hvis man for eksempel har frembragt ét i en reaktor.
Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
Emma fra 4. klasse: Hvorfor kan jeg spille efter gehør?
Nogle mennesker kan høre, præcist hvilke toner en sirene fra en ambulance frembringer, mens andre bare hører ‘baa-buu-baa-buu’. Hvorfor?
Mio vil vide noget om alt – i Videnskabsklubben fandt han ligesindede
I 1. klasse var det svært at være Mio. Han følte sig forkert, havde ondt i maven og ville ikke i skole. Men alt det ændrede sig, da han kom med i Videnskabsklubben.
I Videnskabsklubben er det let for Pavan at dele sin interesse med andre
12-årige Pavan er vild med naturvidenskab og har flere gange været med i Videnskabsklubben. Det er “megasjovt” at være sammen med andre, der interesserer sig for videnskab.