Villy på 12 år undrer sig over, hvorfor man bedre kan lide nogle fag i skolen end andre.
Villy har været miniforsker i Videnskabsklubben, og hans yndlingsfag er madlavning. (Screendump fra video)
Langt de fleste af børnene i folkeskolerne har yndlingsfag. Men hvordan kan det egentlig være, vi holder mere af nogle fag end nogle andre? Det undrer den 12-årige miniforsker Villy fra Videnskabsklubben sig over.
I videoen ovenfor spørger han, mens han knuger kogebogen fra sit yndlingsfag, madlavning:
»Er det, fordi man er god til det? Eller er det, fordi man kender nogle, der godt kan lide det?«
Villys spørgsmål er blevet sendt ind til Videnskab.dk’s artikelserie Spørg Videnskaben, hvor nogle kloge hoveder kan svare på, hvordan det egentlig kan være, det bare er sjovere for nogle at kaste med bolde i gymnastiksalen, læse H.C. Andersen eller rulle roulader i skolens køkken.
Videnskabsklubben har fået lov at bringe en kort version af artikel her på hjemmesiden. Du kan læse artiklen i sin fulde længde her.
LÆS OGSÅ: 10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Big Foot?
Livet gør fagene sjove
»Der er ikke noget, der kalder på, at nogle fag ikke kan blive yndlingsfag,« siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse.
Hvis blot undervisningen i et fag er sjov og levende, kan alle fag i princippet blive yndlingsfag.
»Det kræver bare, at faget kobler sig til det liv, man lever (udenfor skolen, red.). Ikke fordi undervisningen skal kopiere det liv, som eleverne lever, men bare forholde sig til dem. Det, de oplever og føler, og det, de tænker,« siger Andreas Rasch-Christensen, der sidder i en række råd i Undervisningsministeriet, hvor han rådgiver politikerne med sin viden om folkeskolen.
Yndlingsfagene er altså tit det, man kan relatere til, som også optager én udenfor skolen.
Måske er det matematik, fordi man holder af at hjælpe far med indkøbene, eller dansk, fordi man kan lide, når mor læser godnathistorie.
På den måde har livet udenfor skolen betydning for, at man kommer til at holde rigtig meget af fagene. Det er sjovt at blive bedre og bedre til at læse, øve tabeller eller lave indersidespark.
LÆS OGSÅ: Miniforskere får deres spørgsmål besvaret af forskere
Og her har Villy faktisk også fat i noget, når han spørger, om yndlingsfaget er noget, man er god til.
Vi kan nemlig godt lide det, vi har nemt ved, siger Andreas Rasch-Christensen.
Da Andreas Rasch-Christensen selv var barn, var hans yndlingsfag idræt, fordi han elsker at spille fodbold. Idræt er et flertal af de danske børn i dag også mest tossede med, viser undersøgelsen fra Gallup (se diagrammet nedenfor):
»Det er ikke så overraskende, at mange børn holder af idræt, for det passer med børnenes fritidsinteresser. Sådan var det også i min tid. Yndlingsfagene var koblet til, hvad man lavede udenfor skolens mure efter skoletid.«
Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
11-årige Jonathan: Kan gaming ændre hjernen?
Hvad gør computerspil egentlig ved vores hjerner? Det gode spørgsmål får 11-årige Jonathan svar på i denne artikel.
12-årige Alberte: Hvad sker der, hvis bierne forsvinder?
Vi ville skulle sige farvel til nogle af de mest populære madvarer og goddag til en mere kedelig natur, lyder svaret på Albertes spørgsmål.
9-årige Emma: Hvad hvis der aldrig havde været en meteor, der slog dinosaurerne ihjel?
For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden og udryddede dinosaurerne. Ville de stadig være her i dag, hvis det ikke var sket?