Hvordan ser en prisvindende opfinder ud? 19-årige Josefine er det håndgribelige bevis på, at svaret hverken er firkantet eller begrænset.
OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet 27. november 2020. Den er genudgivet i anledning af, at Josefine har fået patent på det intelligente plaster, som hun i 2020 vandt konkurrencen “Unge Forskere” for, og som er omtalt længere nede i artiklen.
For nylig stod 19-årige Josefine foran 24 forventningsfulde piger i alderen 13-16 år. Hun var inviteret til at holde foredrag i foreningen High5Girls, og pigerne var mødt op for at høre om, hvordan en ung entreprenør som Josefine løser alverdens problemer ved hjælp af naturvidenskab.
Da dagen var omme, var det ikke kun pigerne, der var blevet klogere. Josefine var også selv blevet klogere på, hvordan omverdenen reagerer på en ung kvinde som hende, der brænder for naturvidenskab og vinder priser for sine opfindelser.
– Det gjorde et virkeligt stort indtryk på mig at møde de her piger og se, at noget vågnede i dem ved at høre mig tale. Efterfølgende har jeg tænkt meget over, hvor stor en forskel, jeg kan gøre, bare ved at være mig selv, siger Josefine.
Det er efterhånden veldokumenteret, at STEM – det vil sige fag inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics – tiltrækker flere mænd end kvinder.
Josefine er også udmærket klar over, at den traditionelle forestilling om ”mande- og kvindefag” fortsat påvirker unges uddannelsesvalg.
– Alle, og måske særligt unge piger, har brug for helt håndgribelig dokumentation for, at stereotypen om, at det kun er drenge, der kan blive virkelig gode til naturvidenskab, altså ikke er realiteten. Du burde ikke behøve at skrue ned for den kvindelige del af dig selv for at blive taget seriøst, siger Josefine og fortsætter:
– Her kan jeg forhåbentligt bidrage med et bevis på, at det ikke behøver være så firkantet og begrænset, hvordan man kan være en kvinde i STEM – selvom det ikke altid er nemt. Jeg er på mange måder en meget klassisk feminin og helt normal, ung pige, der går i farverigt tøj og også godt kan lide STEM-fag. Jeg kan også godt lide kunst og kultur, psykologi, mennesker og billedkunst. Det ene behøver altså ikke udelukke det andet.
Første medlem af Videnskabsklubbens Ungepanel
Da Josefine gik i 2.g, var hun seniormentor i Videnskabsklubben. Her underviste hun et hold 4. klasses elever, der gik til primatologi efter skole. Videnskabsklubben har imidlertid ikke helt kunnet give slip på Josefine.
Hun arbejder som juniorkonsulent i klubben, hvor hun blandt andet observerer klubforløb og kommer med anbefalinger til forbedringer. Desuden indtræder hun, som den allerførste, i klubbens Ungepanel, hvor hun, sammen med en gruppe andre børn og unge, skal fungere som rådgiver for Videnskabsklubben.
Ungepanelet skal både gøre os klogere på de aktiviteter, vi allerede har, og komme med nye idéer og forslag til fremtidige aktiviteter.
– Vi er super glade for, at Josefine har sagt ja til at være med i Videnskabsklubbens Ungepanel. Josefine er en pige, som har ben i næsen, mod til at sige hvad hun mener og er klar til at tage ansvar for forbedring af klubbens aktiviteter. Lige, hvad vi har brug for! Og så har hun været mentor før og kender Videnskabsklubbens idégrundlag og vision, siger Rikke Schmidt Kjærgaard, der er stifter og direktør af Videnskabsklubben.
– Næste skridt for ungepanelet er naturligvis at få endnu flere seje unge med, som kan give Videnskabsklubben et skub i den rigtige retning, så Videnskabsklubben kan blive endnu bedre fremadrettet og give endnu flere børn og unge muligheden for at gå til videnskab i fritiden, lyder det videre fra Rikke Schmidt Kjærgaard.
Du kan læse mere om Ungepanelet her.
Prisvindende problemløser
Der er ingen tvivl om, at Josefines brændende interesse for naturvidenskab allerede har bragt hende langt. Blandt andet vandt hun i 2020 førstepladsen i kategorien ’Life Science’ ved talentkonkurrencen Unge Forskere, som hvert år afholdes af det nationale naturfagscenter Astra.
Hendes vinderprojekt – et intelligent plaster, der kan bruges til behandling af panikangst – skal hjælpe mennesker i psykiatrien. Forhåbentlig kan plastret gøre dem fri af antidepressiv medicin, der er en udbredt, men ikke altid hensigtsmæssig, behandlingsform mod panikangst.
Plastret har et såkaldt automatiseret ’drug delivery system’, der gør, at det automatisk udskiller medikamentet Propranolol, når en biosensor i plastret måler en særlig stigning i blodets kortisol-koncentrationen. Stigningen betyder nemlig, at patienten er ved at få et anfald af panikangst.
Propranolol hæmmer kun de fysiske symptomer af anfaldet, hvor den antidepressive medicin også påvirker patienten psykisk. På tabletform er propranolol næsten ubrugeligt i behandlingen af panikangst, men når plastrets mikronåle indsprøjter det direkte i blodbanen, kommer den hæmmende virkning på cirka et minut.
”Plastret giver den panikangstramte mulighed for at lære at tackle de psykiske symptomer uden samtidig at skulle forholde sig til de fysiske. De kan i sig selv være meget skræmmende, eksempelvis følelsen af, at man får kramper i hjertet, og derfor kan de fysiske symptomer gøre de psykiske endnu værre,” siger Josefine og fortsætter:
”Når patienten med tiden lærer at bruge værktøjer, vedkommende får i terapi, til at tæmme de psykiske symptomer, trapper man så gradvist længere og længere ned i dosis af Propranolol, så flere og flere af de fysiske symptomer skinner igennem ved hvert anfald. Man deler altså udfordringen, der ligger i at lære at tackle sin angst, op i flere små trin, som hver især er mere håndgribelige og overskuelige for den psykisk sårbare at overkomme.”
På baggrund af sit vinderprojekt skulle Josefine i september have repræsenteret Danmark ved EM i Science i Spanien. I foråret 2021 skulle kursen have været sat mod Kina i forbindelse med ’Unge Forskere’. Det er bare nogle af de rejseplaner, der er sat på standby på ubestemt tid på grund af corona.
Alligevel sker der en masse omkring hende. Hun blev student fra H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby i sommer, hun er flyttet hjemmefra, og så arbejder hun en masse med børn og naturvidenskab i en SFO på en privatskole i Lyngby. Her er hun hver torsdag med i et science-projekt for 0.-3. klasse, Mini Life Science, der er støttet af Villumfonden. Målet er at stimulere børns interesse for naturvidenskab, og det skal være på en måde, der er både er kreativ og udfordrende.
Fokus for projektet er fremtidens huse, og børnenes modelhuse, der er skaleret ned til størrelsen af en playmobildukkes verden, former et bofællesskab, hvor husene har fungerende vindmøller i haverne, elektricitet i lamperne, grønne tage, solceller og meget mere.
På Josefines værksted handler det om landsskabsarkitektur, og om hvordan levende organismer kan bruges i fremtidens bolig. Hvordan planter kan bruges til at øge luftkvaliteten omkring huset, eller hvordan man får mere selvforsyning i fødevareproduktionen og sænker carbonaftrykket gennem plantebaseret kost.
– Måske vil vi i fremtiden se, at husstande har en slags viktualierum med en masse hylder, hvor man selv kan gro svampe, bønner, linser og den slags. Børnene skal så lære, hvordan man dyrker forskellige planter samtidig, selvom planterne har brug for forskellige varme- og iltcirkulationsforhold, siger Josefine, der selv lever vegetarisk og i en lejlighed fuld af planter.
Videnskabsklubbens Ungepanel vil bestå af 6-10 unge i alderen 13-19 år, og arbejdet med at finde de øvrige medlemmer er i fuld gang.
Vil du også være seniormentor?
Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?
Læs flere portrætter
Andrea vil give børn en livslang kærlighed til naturvidenskab
Andrea begyndte allerede tidligt i folkeskolen at blive fascineret af naturen, og den fascination drømmer hun om at give videre til børn.
Walter elsker evolution – så startede han i Videnskabsklubben
Walter elsker evolution og interesserer sig meget for evolutionsteorien. Derfor var det den perfekte mulighed for ham at gå til primatologi i Videnskabsklubben.
Karla har altid været en “rigtig lille Spørge-Jørgen”
Karla har altid selv været nysgerrig og videbegærlig, og som mentor fik hun mulighed for at videregive sin begejstring til miniforskerne.