Karla var mentor i primatologi på Vibenshus Gymnasium. Hun har altid selv været nysgerrig og videbegærlig, og som mentor fik hun mulighed for at videregive sin begejstring til børnene.
“Miniforskerne har været det bedste ved at være mentor,” skriver Karla, der har undervist i forløbet om primatologi for 4. klasse. (Privatfoto)
Karla har altid været en Spørge-Jørgen, der var nysgerrig på, hvordan verden hang sammen, og som seniormentor i Videnskabsklubben giver hun nu sin passion for naturvidenskaben videre.
Til daglig går hun i 2.g på Vibenshus Gymnasium, og i artiklen her fortæller hun om sin erfaring med at være mentor:
Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben
– Jeg har lært rigtig meget af at være mentor i Videnskabsklubben. Elever i 4. klasse er simpelthen så søde og nysgerrige, og jeg har oplevet, hvor fedt det er at være underviser. De erfaringer, jeg har fået med formidling, vil jeg tage med mig videre i livet.
Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Jeg har altid været nysgerrig og videbegærlig. Jeg har altid været en rigtig lille Spørge-Jørgen. Jeg voksede op med masser af sport, men det var ikke det eneste, jeg dyrkede. Jeg læste også bøger om sport skrevet af og for trænere. Jeg stillede mange spørgsmål til alting og ville lære teorien og principperne bag. Gennem alle de bøger, jeg læste, fandt jeg værdien i at undervise.
– Jeg elsker naturfag og ved, at det er det, jeg gerne vil arbejde med. Sidste sommer arbejdede jeg på et skildpaddeprojekt i Grækenland, og den forsker, som stod for projektet, gjorde meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er at kunne formidle viden. Da min gymnasielærer spurgte mig, om jeg ville undervise i Videnskabsklubben, var jeg ikke i tvivl. Selvfølgelig!
Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?
– Det har været fantastisk og utroligt givende. Jeg elskede at bruge mine tirsdag eftermiddage med de 12 fantastiske miniforskere. Deres entusiasme og interesse var smittende. At kunne få lov til at træde i mentorrollen og skabe relationer med disse fantastiske børn og se dem skabe relationer med hinanden har været fedt.
Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– Miniforskerne har været det bedste ved at være mentor. Det har været fedt at se deres interesse for primater vokse igennem forløbet. Jeg blev altid i godt humør ved at se deres begejstring, når de på baggrund af et tandsæt kunne gætte, hvilken primatgruppe et kranie for eksempel tilhørte.
Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
– Det har været nemt og sjovt. Det overraskede mig første gang, hvor entusiastiske miniforskerne var. De var meget nysgerrige, hvilket både var inspirerende og gjorde undervisningen virkelig sjov.
Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?
– Efter gymnasiet vil jeg gerne læse kemiingeniør og bioteknologi, helst i udlandet. Jeg tror, det bliver vildt fedt.
Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?
– Jeg synes, at det mest interessante ved naturfag er, at jo mere man ved, jo mere spændende bliver det. Jeg synes, det kunne være fedt at arbejde med havet omkring os. Det er så vigtigt for livet på Jorden, og der er stadig så meget, vi ikke ved.
Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
– Min interesse for naturvidenskab startede med fysik i 9. klasse. Jeg var til et foredrag med astrofysikeren Anja C. Andersen, og jeg blev opslugt af hendes syn på naturvidenskaben. Jeg har også hørt alle hendes podcasts på Spotify. En anden forsker, som inspirerer mig, er Katherine Richardson, og det var til et foredrag med hende for nogle år siden, at min interesse for havet blev vakt.
– Man kan måske sige, at det er mine rollemodeller.
Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
– Jeg synes, det sjoveste er at være i laboratoriet og på feltture. Det giver for mig en mulighed for at se og røre naturvidenskab på en meget konkret måde. Jeg skal snart i praktik på et laboratorium i Wien, og jeg glæder mig rigtig meget.
Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Jeg synes, naturvidenskaben er sejt, fordi den giver svaret på millioner af spørgsmål. Naturvidenskaben er svaret på, hvorfor himlen er blå, hvorfor vi har to ben og to arme, hvordan vi kommer til Mars, hvorfor nogle mennesker er høje og andre lave, hvorfor slanger lugter med tungen og mange flere spørgsmål.
Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på naturvidenskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
– Naturvidenskaben udspringer af nysgerrighed. Nysgerrighed er det allervigtigste redskab og den allervigtigste evne, du overhovedet kan have. Hvis du er nysgerrig på naturvidenskab, har du allerede taget de første 100.000 skridt frem mod at være god til det.
– Naturvidenskaben handler ikke om, hvor meget du ved på forhånd. Det handler ikke om, hvor mange grundstoffer du kan nævne, om du kan huske alle reglerne for oxidationstallene, eller om du kan recitere Le Chateliers Princip. Det handler om interessen for det ukendte. Jeg er sikker på, at selv de bedste naturvidenskabelige forskere lige nu sidder med tusindvis af spørgsmål, som de ikke kender svaret på. Og som sagt findes løsningen på spørgsmålene ikke gennem reciterede sætninger og paratviden, men gennem interesse og vigtigst af alt: nysgerrighed.
Vil du også være seniormentor?
Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?
Læs flere portrætter
17-årige Silje: “Det gjorde indtryk på mig at se miniforskernes begejstring”
Silje meldte sig som frivillig i Videnskabsklubben, fordi hun drømte om at inspirere børns nysgerrighed på naturvidenskab.
Mio og Mikkel: Hvordan kan grundstoffer være ‘kunstige’?
Er grundstoffer ikke netop dét, alting består af? Hvordan kan vi så lave nye grundstoffer kunstigt? Sådan lyder de gode spørgsmål fra miniforskerne Mio og Mikkel.
Camilla blev bekræftet i, at hun vil være folkeskolelærer
Camilla synes, at det var vildt fedt at arbejde med børn og deres nysgerrighed i Videnskabsklubben. Hun ser forløbet som “en unik mulighed for at lære mere om børns måder at lære på”.