For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden og udryddede dinosaurerne. Ville de stadig være her i dag, hvis det ikke var sket?
Emma er miniforsker i Videnskabsklubben, og hun spekulerer over, om dinosaurerne fortsat kunne have levet i dag, hvis asteroiden aldrig havde ramt Jorden. (Screendump fra video)
For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden, skabte tsunamier på højde med skyskrabere, satte ild i atmosfæren og ændrede livet på kloden for altid.
Hårdest gik det ud over datidens mægtige herskere, de store dinosaurer, der havde levet på Jorden i mere end 165 millioner år.
I årevis har det således været en bredt anerkendt teori, at alt imens mange mindre dyr og planter, bl.a. en del små pattedyr, fugle og insekter, overlevede, endte asteroidenedslaget og den efterfølgende periode med at sende de store dinosaurer i graven for altid.
Men hvad nu, hvis det aldrig var sket?
Den tanke har Emma, der går i 4. klasse og er miniforsker i Videnskabsklubben, haft, og derfor har hun sendt et spørgsmål ind til Spørg Videnskaben, som er en artikelserie på nyhedsmediet Videnskab.dk:
»Hvordan ville verden se ud, hvis meteoritten, der udslettede dinosaurerne, aldrig var kommet?« lyder spørgsmålet. Det bringer Videnskab.dk et svar på i en artikel, som Videnskabsklubben også har fået lov at bringe i en kort version her på hjemmesiden. Du kan læse den fulde artikel på Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: 10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Big Foot?
Kvalificeret spekulation er en forskningsdisciplin
For at finde svar på spørgsmålet ringer vi først til palæontolog og associate professor ved University of Bristol Jakob Vinther.
Som palæontolog har han blandt andet forsket i dyrenes oprindelse, og hvordan man kan studere farver på dinosaurer ved at kigge på pigmentet i deres hud.
Hele idéen med at gøre sig tanker om, hvordan verden så kunne have set ud, hvis asteroiden aldrig havde slået ned, er en sjov tanke i sig selv, lyder det fra Jakob Vinther.
Der er rent faktisk en helt gren inden for videnskaben, der blandt andet går under betegnelsen ‘spekulativ biologi’, hvor det netop går ud på at gøre sig tanker om, hvordan en mulig evolutionær udvikling i den ene eller anden retning ville se ud.
Der findes for eksempel en bog fra 1981 med navnet ‘After Man’ (Fremtidens dyreliv efter mennesket) skrevet af den skotske palæontolog Dougal Dixon. Her forsøger han at beskrive og tegne, hvordan verden mon ville se ud, den dag menneskene uddør, og andre dyr begynder at ‘overtage’ verden.
»Der er for eksempel en svømme-abe, en eller anden slags flodhest, der er begyndt at blive til en søko, eller en flagermus, der er blevet jordlevende,« forklarer Jakob Vinther.
LÆS OGSÅ: Miniforskere får deres spørgsmål besvaret af forskere
Når man udfører denne form for ‘spekulation’, betyder det ikke, at det giver forskerne lov til at gætte løs til højre og venstre og »finde på alt muligt«.
»Man kan sige, at vi ved ikke rigtigt, hvad der ville ske, men vi kan jo godt gøre os nogle kvalificerede tanker om det,« siger Jakob Vinther og fortsætter:
»I begyndelsen af den her bog er der for eksempel nogle lange forklaringer med forskellige principper om, hvordan evolution foregår. Så baseret på, hvad vi ved om alle de her ting, kan man gøre sig nogle kvalificerede bud på, hvordan verden så ville se ud.«
Hvad hvis dinosaurerne stadig var her i dag?
Det er samme »kvalificerede spekulation« vi må arbejde med, når vi skal se på, hvordan verden kunne have set ud i dag, hvis ikke den var blevet ramt af asteroiden for 65 millioner år siden.
Når Jakob Vinther leger med tanken, kan han sagtens forestille sig, at var det ikke for asteroidenedslaget, ville Jorden stadig være befolket med enorme kød- og planteædende dinosaurer den dag i dag.
Kigger man på perioden fra dinosaurerne og frem til i dag, har der nemlig ikke været andre hændelser i form af meteornedslag, klimaforandringer eller andet, der på samme måde kunne have forårsaget en alvorlig masseuddøen af de store dinosaurer.
Til gengæld er det langt fra sikkert, at vi mennesker ville befolke jordkloden, som vi gør i dag.
Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk
Stiller dit barn også mange nysgerrige spørgsmål? Har I lyst til at sende nogle af dem ind til Spørg Videnskaben og læse svaret fra en forsker på Videnskab.dk? Så send en mail til os her.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
11-årige Peter: Hvad betyder det for Danmark, hvis Golfstrømmen ændrer sig?
Vores udledning af CO2 kan blive afgørende for, om vi i fremtiden får et koldere klima i Danmark. 11-årige Peter vil gerne vide, hvor meget betydning det får for Danmark og naturen.
12-årige Asta Marie: Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?
Pludselig kan bjergsider eksplodere med en kraft som flere end tusind atombomber. Hvor meget varsel får vi? Det vil 12-årige Asta Marie gerne vide.
10-årige Theodor: Har der eksisteret et dyr, der minder om Bigfoot?
10-årige Theodor vil gerne vide, om der har eksisteret et dyr, der minder om Bigfoot. Det prøver en række forskere her at give ham svar på.