Efter ganske få besøg i Videnskabsklubben kunne Marcus ikke leve uden et mikroskop. Siden har han nærstuderet alt fra blod til flueben, og når han bliver stor, drømmer han mest af alt om at undersøge DNA-strenge under lup.
Marcus ønskede sig et mikroskop i julegave efter at have været i Videnskabsklubben ganske få gange og har brugt det mange gange siden. (Privatfoto)
Normalt kan det godt være en udfordring for Ann Britt Tønnesen at få sin søn til at fortælle, hvad skoledagen har budt på.
Derfor fik hun noget af en overraskelse, da 12-årige Marcus første gang kom hjem fra Videnskabsklubben og fortalte på livet løs om alle de sjove eksperimenter, de havde lavet.
– Pludselig fortalte han på eget initiativ, og det var helt overvældende, for det er jeg jo ikke lige vant til.
– Når vi for eksempel talte om surdej ved middagsbordet, brød han ind og sagde:
’Det har vi også prøvet ovre i Videnskabsklubben, og det lugtede bare SÅ grimt!’ siger Marcus’ mor, Ann Britt, med et grin.
Da Marcus havde været afsted i Videnskabsklubben et par gange, kom han løbende ud til bilen på parkeringspladsen, hvor hans mor sad og ventede, og råbte begejstret: ’Jeg ønsker mig et mikroskop i julegave!’ Ønsket opstod, fordi oplevelsen med at kigge i mikroskop var så sjov, forklarer Marcus i dag.
– Ovre i Videnskabsklubben kiggede vi på alle mulige sjove ting i mikroskop, blandt andet mug og gulerødder og kaninlort, og det var megaspændende, fortæller Marcus, som nu har været med i Videnskabsklubben på Aalborg Katedralskole to år i streg.
Kiggede på flueben med klassekammerat
Det med julegaven krævede dog lige lidt ekstra planlægning, for Marcus’ mor havde faktisk allerede købt en gave til ham på daværende tidspunkt.
Men Marcus var hurtig og ringede i stedet til mormor for at lægge billet ind på hendes gave.
Efter en del søgning på internettet – og et ekstra opkald til moster, som også lige skulle overtales til at være med i gaven for at få det til at gå op økonomisk – lykkedes det til sidst. Til jul kunne Marcus pakke et splinternyt mikroskop op.
Efterfølgende har apparaturet været i flittig brug, blandt andet til at kigge på et flueben med en klassekammerat.
– Jeg kan sætte mit mikroskop til computeren, og så kan man vise den anden, hvad man selv kigger på ved at dele skærmen. Så jeg viste ham et flueben, som fulgte med i pakken til mikroskopet. Jeg synes, at det er rigtig spændende at kigge på ting helt tæt på, som man kan i et mikroskop, hvor man kan zoome helt ind og se alle mulige detaljer, siger Marcus.
Marcus tog et hvepsebo med i klubben
Marcus var miniforsker i Videnskabsklubben i efteråret 2019, hvor han gik til mikrober, og igen i efteråret 2020, hvor han gik til biodiversitet. Og selvom han umiddelbart var mest begejstret for mikrobeforløbet, var der også mange indslag ved forløbet om biodiversitet, som han fandt spændende.
Et af dem stod han faktisk helt selv for. Én af de syv torsdage valgte Marcus nemlig at tage et nedfaldent hvepsebo med i Videnskabsklubben, og det faldt så heldigt sammen med, at der netop var insekter på programmet den dag.
Hvad sagde mentorerne til, at du havde taget et hvepsebo med?
– Det var de rigtig glade for. Vi kiggede på det sammen, og de andre syntes også, at det var spændende. Alle ville gerne røre ved det.
Hvordan føltes det at røre ved?
– Det føltes helt vildt sjovt, lidt ligesom pap faktisk.
Det bedste er at lave eksperimenter
Marcus er ikke i tvivl om, hvad der har været det bedste ved at være afsted i Videnskabsklubben. Han fremhæver især eksperimenterne og forsøgene: at kigge i mikroskop, at lave surdej og at presse blade i et såkaldt ’herbarium’.
FInd opskriften på surdej og lær at lave dit eget herbarium i Den Digitale Videnskabsklub.
– I Videnskabsklubben lærer vi en hel masse om alt muligt. Vi lærer om bakterier og virus, og vi kigger på det sammen og ser på billeder, og næsten hver gang laver vi eksperimenter, og det er bare helt vildt spændende, fortæller han.
Hvorfor kan du godt lide at lave eksperimenter?
– Fordi det er spændende, og så lærer man noget af det, fordi man selv gør det og selv får lov til at prøve det, i stedet for at det bare er en anden, der viser en det.
Er det anderledes end i skolen?
– Ja, i skolen laver vi ikke så mange eksperimenter. Og så er mentorerne i Videnskabsklubben rigtig sjove og søde og har rigtig meget energi. Man kan godt mærke, at de godt kan lide at undervise.
Tæver mor i mikrobe-kortspil
Det er ikke som sådan noget nyt, at der bliver talt om alt mellem himmel og jord – også mange ting, der kan hægtes op på naturvidenskab – hjemme hos Marcus.
Men Ann Britt oplever, at naturvidenskaben er blevet en mere naturlig del af samtalen, efter at hendes søn har taget del i Videnskabsklubben. Det gælder eksempelvis, når han kommer i tanke om, at der er noget konkret, han godt kunne tænke sig at se i mikroskopet.
– Marcus er sådan en, der har pillet ved bænkebidere og leget med edderkopper, fra han var helt lille. Men det er, som om Videnskabsklubben har givet ham flere redskaber til at snakke om de ting, der interesserer ham, fortæller Ann Britt, som også er blevet udfordret i mikrobe-kortspil et utal af gange, siden hendes søn fik dem udleveret i forbindelse med mikrobeforløbet i 2019.
– Og han tæver mig hver gang, tilføjer hun grinende.
Marcus vil zoome ind på DNA-strenge
Faktisk har Marcus’ begejstring for mikrobernes verden vokset sig så stor, at han overvejer at tage det med sig videre, når han på et tidspunkt står over for at vælge sin fremtidige karriere. I øjeblikket drømmer han nemlig om at blive DNA-forsker som voksen.
– Jeg tror bare, at det kunne være helt vildt spændende at kigge på DNA-strenge og de der helt små celler, vi består af, i et mikroskop, forklarer Marcus og tilføjer:
– Ellers vil jeg gerne være skraldemand.
Det er sådan lidt langt væk fra tanken om at forske i DNA. Hvorfor kunne du godt tænke dig at blive skraldemand?
– Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kunne godt tænke mig at stå deroppe på siden af bilen og kigge ud.
Tilmeldingen til årets forløb som miniforsker i Videnskabsklubben starter efter sommerferien. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked i din indbakke, eller læs mere her.
Medbestemmelse skaber motivation
Forskning viser, at det har betydning for børns motivation for naturvidenskab, når de får mulighed for at bringe egne kompetencer i spil og føler en grad af selvbestemmelse.
Det gælder for eksempel, når de selv opstiller hypoteser og afprøver dem gennem forsøg og eksperimenter, som det sker i Videnskabsklubben.
Det fortæller læringsforsker Anders V. Thomsen i denne artikel.
Portrætserie: Mød en miniforsker
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?
Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Læs flere portrætter
Caroline: “Oplevelsen som mentor har gjort mig mere modig”
Caroline havde egentlig en humanistisk linje på gymnasiet, men hun savnede de naturvidenskabelige fag og valgte derfor at blive mentor. Det har hun ikke fortrudt.
17-årige Silje: “Det gjorde indtryk på mig at se miniforskernes begejstring”
Silje meldte sig som frivillig i Videnskabsklubben, fordi hun drømte om at inspirere børns nysgerrighed på naturvidenskab.
Mio og Mikkel: Hvordan kan grundstoffer være ‘kunstige’?
Er grundstoffer ikke netop dét, alting består af? Hvordan kan vi så lave nye grundstoffer kunstigt? Sådan lyder de gode spørgsmål fra miniforskerne Mio og Mikkel.