Mathilde sagde ja til at være mentor, fordi hun gerne ville gøre en forskel for de nysgerrige børn, der manglede ligesindede – ligesom hun selv gjorde engang.

Mathilde vil gerne gøre en forskel for nysgerrige børn, der mangler ligesindede og fællesskaber, som hun selv gjorde som barn.

Mathilde underviste i biodiversitet på Aabenraa Statsskole. Her oplevede hun, hvordan både miniforskere og mentorer dannede venskaber og delte deres videnskabelige interesse. (Privatfoto)

gøre en forskel
Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben.
– Gennem rollen som seniormentor har jeg fået rigtig god erfaring med især at undervise og formidle. Derudover har jeg har også lært en hel del om, hvordan det er at være sammen med børn og skabe relationer til dem. gøre en forskel

Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor? gøre en forskel
– Jeg har aldrig selv følt, at der var nok fokus på videnskab i mellemtrinet, og derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg traf valget om at blive mentor. Jeg ville gerne være med til at gøre en forskel for de børn, der har interessen, og give dem mulighed for at søge et sted hen, hvor de kan møde andre børn med samme interesse. gøre en forskel

Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben? gøre en forskel
– Som mentor har jeg haft en fantastisk oplevelse med både at lære nye ting og også dele min viden og passion for videnskab med miniforskerne. Det har virkelig også været givende for os mentorer at se, hvordan børnene engagerer sig i de forskellige emner og virkelig viser interesse. gøre en forskel

Hvad har været det bedste ved at være mentor? gøre en forskel
– At være mentor har givet så mange gode ting, men det bedste har nok været at se, hvor mange gode venskaber, der er blevet skabt i Videnskabsklubben – både blandt børn, som ikke kendte hinanden i forvejen, men også mellem os mentorer og børnene. Det har også været rart at være med til at skabe et trygt læringsrum for børn med samme interesser som os mentorer.

Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne? gøre en forskel
– Det var været supersjovt at møde og undervise miniforskerne, og vi har haft nogle superhyggelige timer sammen med masser af grin, udforskning og interessante spørgsmål. Både børnene og jeg har helt klart lært en masse af hinanden, og det har virkelig været nogle skønne timer, vi har haft sammen.

Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet? gøre en forskel
– Min plan er at tage et sabbatår eller to og tage ud at rejse, måske lave frivilligt arbejde i udlandet. Herefter forestiller jeg mig at skulle på universitetet, hvor jeg muligvis vil læse odontologi, som er noget inden for medicin – eller til ingeniør.

Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?
– Lige nu er jeg ikke sikker på, hvad jeg vil, men jeg regner stærkt med at gå den naturvidenskabelige og matematiske vej! At blive tandlæge eller pædiater har længe været en drøm.

Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for videnskab?
– Jeg har altid været rigtig fascineret af sammenhængen mellem ting og også glad for fag som matematik, så jeg har i virkeligheden nok altid beundret videnskab. Men min interesse for fagene opstod først engang i udskolingen og på efterskole, hvor jeg for første gang rigtig fik lov til at fordybe mig i det. Her koblede vi det også til den virkelige verden, og det var især det, der fangede min interesse og fik mig til at gå den naturvidenskabelige vej i gymnasiet.

Hvad synes du selv er det sjoveste ved videnskab?
– Det sjoveste ved videnskab, synes jeg nok, er sammenhængen mellem ting og det at finde ud af, hvorfor ting er, som de er. Da jeg var yngre, var jeg helt klart fascineret af det, men havde heller ikke meget viden, da jeg aldrig helt havde et miljø, hvor der var denne form for opbakning og fokus på at søge ekstra viden.

Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor videnskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Videnskab er megafedt, fordi man får lov til at undre sig og også undersøge netop de ting, vi undrer os over. Det er gennem videnskaben, at vi lærer om os selv og den verden vi lever i – både det vi kender og ved, og det vi ikke kender og er uvidende om.

Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på videnskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
– Videnskab handler ikke om at kunne finde ud af det eller være god til det, men om at være nysgerrig og undre sig og lade motivationen være med til at udforske vores verden.

Vil du også være seniormentor?

Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Læs flere portrætter