Hver gang Salam opdager noget nyt inden for naturvidenskab, vækker det nysgerrighed og spænding i ham. Han elsker at give sin egen interesse videre i Videnskabsklubben, hvor han netop har meldt sig som mentor for andet år i træk.
Salam går i 2.g på Nykøbing Katedralskole. Billedet stammer fra Videnskabsklubbens Store Afslutningsshow i december 2021, hvor Salam var medvært. (Foto: Privatfoto)
Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben.
– Det her er mit første år i Videnskabsklubben, og der er allerede sket så meget! Det startede med et super fedt undervisningskursus/-konference i Industriens Hus, som ledte op til et syv ugers mentorforløb.
At undervise miniforskerne i naturvidenskab fik mig til at se frem til hver onsdag! Mentorforløbet har også ført mig videre som vært på Videnskabsklubbens afslutningsshow og Nat på Museet – en serie af 10 erkendelser om naturvidenskab på naturvidenskabelige museer rundt omkring i landet.
Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Da jeg fik tilbuddet om Videnskabsklubben, tilmeldte jeg mig øjeblikkeligt og fik et par af mine venner med, det virkede jo utopisk; at undervise nogen, der var yngre end mig selv, endda på et felt der fylder min hverdag, og så kunne jeg gøre det sammen med mine venner. Det virkede som drømmen.
Set i bakspejlet var det fuldkommen rigtigt. Jeg har haft det mega hyggeligt, forbedret mine formidlingskundskaber om kompleksiteten af naturvidenskab, og så har jeg været vært på dét, der føltes som et eventyr!
LÆS OGSÅ: Anne-Sofie: Det er en vild oplevelse at være nogens forbillede
Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?
– At være mentor har været meget hyggeligt og lærerigt. Videnskabsklubben tilbød et kursus til at klæde os godt på, hvad vi skulle arbejde med og gav os derudover det undervisningsmateriale samt de midler, vi havde brug for. Derfor stod vi kun tilbage med selve undervisningen på egen hånd.
Vi startede godt ud første onsdag, og som ugerne gik, blev vi kun bedre, desto mere erfaring vi fik. Det var en fornøjelse at vække interessen hos de unge miniforskere samt at videregive vores egen viden, og dét, at forløbet foregik over nogle uger med lige godt 10 elever betød, at man skabte et bånd med dem.
Inspireret af de lærere, jeg selv har nydt bedst af, har jeg gennem forløbet prøvet at være på højde med miniforskerne, hvilket har gjort det meget sjovere for både mig og miniforskerne. Det har også været fedt at se miniforskerne udvikle sig over ugerne, lige fra at lære hvordan man er i laboratoriet, til den faglige viden de har tilegnet sig – de er virkelig seje!
LÆS OGSÅ: Lin elsker følelsen af at være rollemodel for andre
Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– Der er tre ting, jeg har elsket som mentor: At se udviklingen hos miniforskerne, hyggen og mine egen dygtiggørelse som mentor. Specielt den tredje har været det bedste.
Jeg har selv kunnet mærke, hvordan hele undervisningen blev mere flydende for mig, som ugerne gik, hvilket var en dejlig start for mig generelt som mentor, da undervisning er noget, jeg kunne tænke mig at fortsætte med i fremtiden.
Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
– At møde miniforskerne var en fornøjelse. De startede generte ud, men med masser af begejstring og læringsvilje, og med tiden skabte vi et bånd med dem. Det gjorde forløbet superfedt og håndgribeligt for os, og dette betød mere sjov for miniforskerne, uden at det gik ud over læringen.
Derudover var det utrolig fedt at undervise med mine venner, som jeg allerede er trygge ved og kan lave en masse sjov med.
Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?
– Jeg er lidt usikker på, hvad jeg vil læse, men jeg har god tid til at finde mig selv som 2.g’er. Lige nu læner jeg mig mest mod bioteknologi eller medicin, hvilket også er oplagt for som biotek’er. Jeg overvejer dog også sociologi, statskundskab, psykologi og matematik, som jeg virkelig har stor interesse for.
Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?
– Nej, fremtiden er så uforudsigelig for mig. Dog synes jeg, at det at være forsker, læge, lærer eller politiker virker spændende, og det er også det, som fylder min hverdag.
Jeg går på bioteknologisk linje, og jeg har været med i naturvidenskabelige forløb såsom Videnskabsklubben og Nat på Museet, hvor jeg har videreformidlet naturvidenskab. Derudover er jeg politisk aktiv i elevorganisationen DGS og et ungdomsparti, som fylder meget af min hverdag.
Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
– Jeg har egentlig altid haft en interesse for naturvidenskab. Nysgerrigheden over, hvorfor ting er, som de er, har altid præget mig.
Samtidig har det altid været naturvidenskaben, som er kommet lettest til mig. De sproglige fag er dem, jeg klarer mig dårligst i, hvorimod matematik og de naturvidenskabelige fag er dem, jeg klarer mig ekstremt godt i.
LÆS OGSÅ: Emilie og Filippas venskab vokser i Videnskabsklubben
Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
– Jeg elsker lidt det hele: At udføre forsøg, at skrive lange opgaver – men én ting, der skiller sig ud for mig, er at læse om eller blive undervist i nye fænomener, som jeg kan fordybe mig i.
Hver gang jeg ser noget nyt, vækkes spændingen i mig som en ild, for det er jo utrolig interessant at vide, hvordan enzymerne i vores krop katalyserer vores biokemiske reaktioner, eller hvordan genmodificering kan bruges til muligvis at knække cancer for evigt!
Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Hvorfor er du eller alt omkring dig på den måde, det er? Hvordan er den teknologiske enhed, du bruger i øjeblikket, blevet til, hvordan nedbryder du den mad, du spiser, eller hvordan defineres du gennem dit DNA? Disse svar findes kun i naturvidenskaben, som i øvrigt er mega sjovt at arbejde med.
Man læser om et emne, laver hypoteser, udfører forsøg, tolker på sine svar, og alt dette med sine tætte venner, man arbejder sammen med. På en måde er det én selv, der bliver guidet til at finde svarene på de problemstillinger, der findes i verden, og hvis det ikke er fedt, så ved jeg ikke, hvad er.
Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på naturvidenskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
– Det, at ét felt er sværere end andet, er en myte. Naturvidenskab, ligesom alle andre fag, starter fra et lavt niveau og bygges op. Alle er nybegyndere på et tidspunkt, og alle hjælper hinanden godt på vej.
Ingen er født klogere end andre, men alle bliver kloge på deres eget felt, som de finder interessant. Er man nysgerrig på naturvidenskab, så har man det største forspring: Interesse som drivkraft.
Vil du også være seniormentor?
Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?
Læs flere portrætter
9-årige Emma: Hvad hvis der aldrig havde været en meteor, der slog dinosaurerne ihjel?
For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden og udryddede dinosaurerne. Ville de stadig være her i dag, hvis det ikke var sket?
11-årige Peter: Hvad betyder det for Danmark, hvis Golfstrømmen ændrer sig?
Vores udledning af CO2 kan blive afgørende for, om vi i fremtiden får et koldere klima i Danmark. 11-årige Peter vil gerne vide, hvor meget betydning det får for Danmark og naturen.
Christian vil være palæontolog og forske i biodiversitetens historie
Christian har arvet sin interesse for fossiler fra sin far og er blandt andet optaget af at undersøge og forstå fortidens dyr og planter.